Tilbage til alle hunderacer

Dansk Svensk Gårdhund

En Dansk-svensk Gårdhund er en lille hund.

Racen er yderst energisk og elsker leg.

Scroll længere ned på siden for at blive klogere på den Dansk Svenske Gårdhund sind, pleje og historie.

Karaktertræk for Dansk Svensk Gårdhund

Aktivitet
Daglig motion
  • Størrelse
    Størrelse
  • Pelspleje
    Pelspleje
  • Træning
    Førstegangsejer
  • Fældning
    Fælder
  • Gøen
    Gøer hunden
  • Børnevenlighed
    Børnevenlig
  • Lydighed
    Lydighed
  • Vagthund
    Vagthund

  • Udvalgte annoncer

    Image
    Dansk svensk gårdhund, hvalpe, 6 uger , salgklar 3/1-25

    Pixi har fået 9 hvalpe d 8/11-24. Jeg skal dog beholde en selv, men 8 banditter skal finde nyt hjem efter de er 8 uger d 3/1-25. Super glade små hvalpe, som vil egne sig rigtig godt til et liv med mul...

    Alder
    6600 Vejen
    Image
    Dansk svensk gårdhund, hvalpe, 8 uger , salgklar 2.1.2025

    Vi er to friske fyre som søger en sød familie først i det nye år. I vores familie er en verdens bedste hund en dansk svensk gårdhund. Vi lærer hurtigt, er kærlige, loyale og vi kan alt det en hund ska...

    Alder
    4593 Eskebjerg

    Hvad er en Dansk Svensk Gårdhund?

    Som navnet på racen antyder, stammer den danske svenske gårdhund, fra Danmark og dele af det sydlige Sverige. I dag er racen imidlertid populær i hele Skandinavien.

    Gårdhunden blev avlet som en brugshund på gårdene, trænet til at beskytte både mennesker og husdyr mod uventede gæster og rovdyr.

    Den Dansk Svenske Gårdhund blev også brugt som jagthund og trænet til at fange rotter.

    Kort og godt om racen Dansk Svensk Gårdhund

    • Lille/mellemstørrelses hund

    • Den er yderst intelligent og loyal 

    • Besidder en kæmpe mængde energi

    • Passer til en aktiv familie

    • Den dansk svenske gårdhund kræver ikke meget pelspleje

    • En dansk svensk gårdhund bliver oftest mellem 11 og 14 år 

    • Hannerne er 32-39 cm og tæverne 30-37 kg.

    • Begge køn vejer mellem 7-11 kg.

    Hvordan er en Dansk Svensk Gårdhunds sind?

    Ved første møde med en Dansk Svensk Gårdhund, kunne du til forveksling tro at det var en Jack Russell Terrier - de to racer ligner nemlig meget hinanden både på udseende og temperament.

    Den Dansk Svenske Gårdhunds internationale racenavn er “Danish swedish farmdog”. 

    Det er dog en race der gennem tiderne har haft rigtig mange navn, heribland; Rottehund, Dansk Foxterrier, Fuchs Terrier og Skånsk Terrier. 

    Den Danske Svenske Gårdhund blev faktisk opdrættet af britiske terrier som Jack Russell, men den har også noget Pinscher-blod i sig. 

    Hvis du leder efter en venlig og aktiv hund, der kan trænes til forskellige formål, er en dansk svensk gårdhund en god mulighed, du bestemt bør overveje.

    Den Dansk Svenske Gårdhund er nemlig som sagt en venlig og afslappet race, der gør den særligt populær blandt aktive familier. 

    Nok er denne race ikke særlig stor, men tag ikke fejl! 

    Den trives og klarer sig fantastisk  godt som en arbejdshund. 

    Den Dansk Svenske Gårdhund er særligt dygtig til at vogte opdræt og advarer i stor stil om tilstedeværelsen af ubudne gæster.

    En Dansk Svensk Gårdhunds forhold til børn og andre kæledyr

    Der skal ikke herske nogen tvivl om, at racen dansk svensk gårdhund, er en fremragende familiehund. 

    Racen klarer sig også meget godt med børn, hvilket gør det til et populært familiemedlem, da racen heller ikke er særlig stor.

    Selvom den danske svenske gårdhund har terrierblod i sine årer, er den ikke særlig krævende - den er faktisk meget rolig hvilket gør den til et godt familiemedlem. 

    Du bør dog have i baghovedet, at denne race elsker at have et job at gøre, og det kræver masser af daglig træning såvel som mental stimulering for at forhindre udvikling af uhensigtsmæssig adfærd. 

    Du har altså ikke med en hund at gøre, der gider at ligge på sofaen eller i sengen hele dagen. 

    Som med alle hunderacer, skal du altid lære børn, hvordan man nærmer sig og interagerer med hunde, og altid overvåge enhver interaktion mellem hunde og små børn for at forhindre, at hverken hunden eller børnene overtræder hinandens grænser.

    Du bør altid lære børn der kommer i hjemmet, at de aldrig må nærme sig nogen hund, uanset størrelse eller race, mens de spiser eller sover eller at prøve at fjerne hundens mad væk. 

    Ingen hund, uanset hvor godt trænet, socialiseret og børneglad den er, skal nogensinde overlades alene med et barn. 

    Omgå altid en Dansk Svensk Gårdhund, såvel som alle andre hunde, med respekt og venlighed.

    En dansk svensk gårdhund kan sagtens lære at komme godt ud af det med andre kæledyr. 

    Det kræver dog tidlig tilvænning, hvor du skal være opmærksom og overvære samværet, indtil begge dyr er helt trygge ved hinanden. 

    Vær dog opmærksom på at du ikke kan stole på den, når det handler om andre mindre kæledyr, som f.eks. hamstere, marsvin og fugle, de er per instinkt byttedyr for en dansk svensk gårdhund.

    Dansk Svensk Gårdhund - motion og stimulering

    Fordi den Danske Svenske Gårdhund blev udviklet som en gårdhund, er det en ret aktiv og energisk race. 

    Denne race kræver masser af daglig træning, inklusive en lang gåtur og aktiv leg. 

    Hvis denne race ikke får tilstrækkelig motion eller dagligt bliver stimuleret, kan den være tilbøjelig til at udvikle destruktive tendenser.

    Du bør overveje agility, da det både stimulerer en dansk svensk gårdhund fysisk og mentalt. 

    Det behøver ikke at være i konkurrencesammenhæng, hvad mange tror, det er helt okay blot at dyrke agility for motionen og fordi det er sjovt for både dig og din hund.

    I kan også kaste med frisbee, men det er selvfølgelig en forudsætningen, at din hund synes, det er sjovt at løbe efter en frisbe, og bringe dem tilbage igen, ellers bliver du nok mere træt end din dansk svensk gårdhund. 

    Det er en race med mange talenter, en vagt, - jagt, - og selskabshund i én og samme væsen. 

    Det stiller altså nogle krav til dig som ejer af en dansk svensk gårdhund, du må finde på aktiviteter eller gå til træning med din hund, hvis du ikke lige har en hønsegård i haven, den kan passe på, eller en gammel lade fyldt med rotter, den kan fange. 


    Hvordan opdrager jeg en Dansk Svensk Gårdhund

    De oplevelser de første 4 måneder af en Dansk Svensk Gårdhunds, har meget stor indflydelse på hvordan hvalpen vil se på verdenen når den bliver ældre.

    Som hvalpeejer handler det derfor om, at skabe så mange positive møder og situationer med andre dyr og mennesker som muligt, for at få en velafbalanceret voksen hund. 

    En hundetræner kalder denne process for socialisering og er ikke en undtagelse for dig, som påtænker at anskaffe en dansk svensk gårdhund.

    Det burde stå klart for dig nu, at du har med en meget intelligent hund at gøre, den er derudover meget let at træne. 

    Du kan derfor forvente, at den lærer alle slags underholdende tricks og lydighed, hvis du lægger tid og energi i ordentlig træning. 

    Korrekt, positiv forstærkning træning er vigtig. 

    Vær opmærksom på at hvis du ikke træner din dansk svensk gårdhund, så vil den træne dig! 

    Denne hund har en helt fantastisk hukommelse og glemmer ikke ting, når først den har lært det. 

    Det er en intelligent og kærlig hund, der vil følge dig trofast. Men du gør dig klogt i ikke at lade dig ikke blive forblændet af dette, for det kræver hårdt arbejde. 

    Du er nødt til at være tålmodig og tage opdragelsen meget seriøs.

    Du bør holde træningssessionerne korte og sjove, mærk efter på din dansk svensk gårdhunds humør, og bliv kun ved så længe den viser interesse og er fokuseret.

    Du bør arbejde ud fra følgende principper: 

    • Regler
    • Rutiner
    • Tålmodighed 
    • Konsekvent


    Husk at belønne din dansk svensk gårdhund, og du må for Guds skyld ikke straffe den, når ikke har mere tålmodighed, eller forstår dig de første 10 gange.

    Hvilke genetiske sygdomme har en Dansk Svensk Gårdhund ?

    Generelt set, er en Dansk Svensk Gårdhund en meget sund og rask hunderace, det er generelt en sund race som ikke er tilbøjelig til at udvikle mange større sundhedsmæssige problemer. 

    Som alle hunde er denne race imidlertid udsat for visse mindre sundhedsmæssige problemer.

    Dermed ikke sagt, at netop din dansk svensk gårdhund vil blive ramt af en eller flere genetisk sygdom - du skal blot være opmærksom på følgende sygdomme, hvis du har eller påtænker at anskaffe dig en dansk svensk gårdhund.  

    Følgende genetiske sygdomsproblemer kan opstå i racen:

    • Hoftedysplasi

    • Patellar Luxation

    • Tandproblemr

    Ansvarlige opdrættere har dog fokus på, at holde racen så fri som muligt, for disse genetiske helbredsproblemer, ved hjælp af genetisk screening af avlsmateriale.

    Spørg avleren ind til det, inden du køber en dansk svensk gårdhund hvalp.

    Undgå til hver en tid avlere der ikke er villige til at snakke med dig om de genetiske helbredsproblemer, og hvilke ting de har gjort for at sikre sunde og raske hvalpe.

    Mød altid som minimum mindst en af forældrene til den hvalp du påtænker at tage med hjem, og følge din mavefornemmelse om det virker til at være hunde der kommer fra et godt sted, eller hvalpene blot sælges med profit for øje. 

    Er sidstnævnte tilfældet, risikerer du at anskaffe en syg hund. 

        

    Hvor gammel bliver en Dansk Svensk Gårdhund?

    Den søde og energiske hund bliver mellem 11 og 14 år.

    Dansk Svensk Gårdhunds udseende

    Den Danske Svenske Gårdhund har en kort, liggende pels hvor hårene er glatte.

    Som udgangspunkt er hvid er den mest dominerende farve for racen Dansk Svensk Gårdhund. Dette på trods af at de fleste hunde også har sorte eller brune pletter på deres pels.

    Da pelsen er så kort, kræver racen minimal pleje bortset fra regelmæssig børstning for at holde fældning under kontrol. 

    Heldigt er det at denne race ikke har en underuld, så det er nemt at holde den fældningen nogenlunde i skak.

    Hvordan plejer jeg en Dansk Svensk Gårdhund?

    Du bør altid børste din dansk svensk gårdhunds bisser mindst to eller tre gange om ugen for at fjerne tandstens opbygning. 

    Daglig børstning er uden tvivl endnu bedre, hvis du vil forhindre tandkødssygdom og dårlig ånde, men det er forståeligt, hvis du vil mindske mødet med tandbørsten så meget som muligt. 

    Derudover gør du klogt i at klippe neglene en gang om måneden, hvis din hund ikke sliber dem ned naturligt. 

    Dette skal du gøre for at forhindre smerter og andre problemer, der forekommer når neglene bliver for lange, så det er altså ikke for udseendets skyld. 

    En fingerregel siger, at hvis du kan høre dem klikke på gulvet, er de for lange. 

    Hunde tånegle har blodkar i sig, og hvis du klipper for langt, kan du forårsage blødning, og din dansk svensk gårdhund vil naturligvis ikke samarbejde næste gang den ser negle klipperne komme from. 

    Så hvis du ikke har erfaring med at klippe hundens negle, skal du spørge en dyrlæge eller en hundefrisør om hjælp.

    Ørerne skal også lige have en tur en gang om ugen, hvor de kontrolleres for rødme eller dårlig lugt, da dette kan indikere en infektion. 

    Når du tjekker din hunds ører, skal du tørre dem ud med en vatrondel, der er fugtet med en mild, pH-afbalanceret ørerens for at hjælpe med at forhindre infektioner. Put ikke noget i øregangen rengør blot det ydre øre.

    Begynd at vænne din dansk svensk gårdhund til at blive børstet og undersøgt, når den er en hvalp. Undersøg poterne ofte - hunde er følsomme omkring deres fødder. 

    Gør pleje til en positiv oplevelse fyldt med ros og belønninger, og du lægger grundstenene til at fremtidens tjek hos dyrlægen og i hverdagen bliver nemmere, og en god oplevelse for hunden. 

    Når du undersøger din dansk svensk gårdhund, skal du kontrollere for sår, udslæt eller tegn på infektion, såsom rødme, ømhed eller betændelse i huden, i næsen, munden og øjnene og på fødderne. 

    Øjnene skal være klare uden rødme eller udladning. Foretager du disse omhyggelige ugentlige tjek vil hjælpe dig med at finde potentielle sundhedsmæssige problemer tidligt.

    Historien om racen Dansk Svensk Gårdhund

    Det er ingen hemmelighed at den Dansk Svenske Gårdhund, har været synlig på rigtig mange gårde primært i Danmark og i Skåne. 

    Men faktisk menes det, at den lille vakse hunderacen stammer helt tilbage fra vikingetiden, hvor vikingerne også skulle have haft meget glæde af den Dansk Svenske Gårdhund, som jagede skadedyr væk fra grunden og fungerede som vagthund.

    Er du og racen dansk svensk gårdhund et godt match? 

    Er du på jagt efter en energisk lille/mellemstørrelses hund der kan underholde dig og måske også resten af familien? 

    Så har du muligvis fundet den rette race for dig. Men kan du give en dansk svensk gårdhund de rette omgivelser? 

    3 spørgsmål, som du bør stille dig selv, inden du vælger at afskaffe en Dansk Svensk Gårdhund. 

    1. Har du tid til at stimulere denne race fysisk og mentalt? 

    2. Lever du i forvejen et aktivt liv?

    3. Kan racen få et arbejde i din familie?


    Kan du svare ja til ovenstående, så kan du med god sandsynlighed skabe et dejligt liv for denne dejlige hund. 


    Held og lykke!

    Copyright Gipote.dk - Det er ulovligt at kopiere denne tekst.

    Powered by Froala Editor


    Ønsker du at købe eller sælge en Dansk Svensk Gårdhund?
    Se de mange købs- og salgsannoncer på gipote.dk

    Dansk Svensk Gårdhund til salg

    Dansk Svensk Gårdhund 6.500. kr.

    Dansk/Svensk gårdhund, hvalpe, 9 uger

    Små, livlige hvalpe, som er meget børnevenlige sælges, Hvalpene er født 15 oktober og er klar til at flytte hjemmefra. Begge forældre kan ses. De er chippet, vaccineret, behandlet for orm, samt tilmel...

    Alder
    8830 Tjele

    Dansk Svensk Gårdhund 15.000. kr.

    Dansk Svensk Gårdhund, hvalpe, 5 uger , salgklar 1/1-2025

    Vi er glade for at præsentere vores nyeste kuld hvalpe efter: DK10414/2022 Falstar’s Dav! Dav! Miss Speedy og DK13490/2015 Mai Tuk Bjarke. Kuldet er en skøn flok bestående af 8 livlige og racetypiske...

    Alder
    4873 Væggerløse

    Dansk Svensk Gårdhund 7.000. kr.

    Jack Russel/dansk svensk gårdhund, hvalpe, 5 uger , salgklar 29. december

    Vores Jack Russel tæve Abby har fået 3 fine hvalpe med nabohunden Niels som dansk svensk gårdhund. Født d.3. november og klar til at flytte hjemmefra d.29. december. Abby er en meget energisk og leg...

    Alder
    3050 Humlebæk

    Dansk Svensk Gårdhund 7.500. kr.

    Dansk svensk gårdhund , hvalpe, 4 uger , salgklar 5/1

    De skønneste små DSG hvalpe (uden stamtavle) søger nye kærlige hjem til januar 2025. De er født den 10/11 og fylder 8uger den 5/1 2025 2 drenge og 2 piger . Vores hvalpe vokser op i køkken/alrum med ...

    Alder
    4250 Fuglebjerg

    Log ind for at kommentere
    9 kommentarer
    Tina Hansen skrev d. 01-september-2021 #1

    Svensk dansk gård hund fra allerrød

    skrev d. 25-november-2009 #2

    jeg har 4 dejlige gårdhunde og jeg er mega glad for mine og de er bare super som familie hund når man har børn.de er også dygtig til at lære. vi fik to kuld hvalpe her i sommers og vi gør det om igen til næste sommer det var bare så skønt at have 10 hvalpe og hvor er de dog vidunderlig at følge, vi fik meget hurtigt solgt hvors hvalpe og de var renlige da de som ca 9 ugers flytted hjemme fra men det koster også at man er på 24 timer og lukker dem ud når de piver og det gjorde vi fra de var ca3 til 4 uger gammel og alle dem vi har solgt hvalpe til er så tilfredse med ders ny bedste ven

    skrev d. 26-juni-2009 #3

    Vores Dansk-Svenske Gårdhund er nu lidt over et år gammel og hun er en dejlig, glad og sjov hund. Man siger at Gårdhunden er klog, og det kan vi skrive under på. Hun lærte at give pote i 3 forsøg og sætter os virkelig på prøve til hundetræning, fordi hun er så vaks og derfor hurtigt kommer til at kede sig. Vi kan kun give de varmeste anbefalinger til kommende hundeejere, for vi er så glade for vores kærlige lille hund.

    skrev d. 01-juni-2009 #4

    Det er en vildt dejlig hund!! Den elsker at lege og gå lange ture. :) Den har ikke noget imod børn, hvis den ser en rotte/mus så fanger hunden den lige med det sammen!!...

    skrev d. 30-oktober-2008 #5

    Har 2 af de dejlige D/S gaardhunde,kan slet ikke få nok af denne dejlige race. Den ene er nu 5 1/2 år og jeg træner lydighed på konkurrence plan med hende,vi har allerede været med til Sønderjysk og Jysk mesterskaber i lydighed hvor vi klarede os rigtigt pænt. Den anden er lige blevet 2 år,hun bliver trænet i agility,da hun syntes at lydigheds træning er for kedeligt.Hun er en meget aktiv hund,der skal ske noget.Vi har allerede været til konkurrence i år og håber på mange flere konkurrencer mange år frem. Til vores lokale klub konkurrence vandt hun sin første pokal hvor hun løb 3 baner på under 1 min.hvor fejlerne var lavet om i tid.Dertil går vi mange ture på ca.2-4 km dagligt. Jeg har heller aldrig problemer med mus og rotter for dem tager hunderne og de har fast arbejde på den lokale rideskole hvor de holder sådanne dyr på afstand. Jeg kan varmt andbefale denne race.

    skrev d. 19-oktober-2008 #6

    En rigtig dejlig, nem, sød og kærlig familiehund. Kan varmt anbefales til første gangs hundeejere, da det ikke er en dominant hund. Den vil gøre alt for en godbid. Den er livlig, nyder at lege og elsker børn. Vi fik vores første hund i uge 28 i år (den dejligste tæve) og har ikke fortrudt at vi valgte en d/s gårdhund - det er gået over al forventning. Jeg tror det er vigtigt at vælge en hvalp fra et miljø der ligner det, den skal leve i hos sin nye familie. Vores hvalp var vant til at være inde hos en familie med børn. De tog hvalpene med på forskellige ture, på gå-ben og i bil. Den kendte til alle normale lyde i et hjem (radio, opvaskemaskine, vaskemaskine, tørretumbler osv.). Og det er netop sådan et liv vi tilbyder vores lille hund.

    skrev d. 10-oktober-2008 #7

    En d/s gårdhund, bør altid købes med stambog, da man ofte kan komme ud for, der er "lidt andet" i, når hunden er uden stambog. Har selv gjort erfaringen, da jeg købte min unge han. Hvalpene var typiske gårdhunde at se på, men da han blev lidt ældre "blev han til en halv foxterrier

    skrev d. 10-oktober-2008 #8

    En d/s gårdhund, bør altid købes med stambog, da man ofte kan komme ud for, der er "lidt andet" i, når hunden er uden stambog. Har selv gjort erfaringen, da jeg købte min unge han. Hvalpene var typiske gårdhunde at se på, men da han blev lidt ældre "blev

    skrev d. 08-oktober-2008 #9

    dejlig hund