Alaskan Malamute
Alaskan Malamute er en stærk og yderst selvstændig arbejdshund.
Den er generelt venlig overfor børn, voksne og fremmede, men knapt så tolerant i forhold til andre hunde.
Scroll længere ned på siden for at blive klogere på Alaskan Malamutes sind, pleje og historie.
Karaktertræk for Alaskan Malamute
Udvalgte annoncer
Han hund søger hjem uden andre hunde da han har haft for mange dårlige møder med andre hunde. Få slædehunde og hun hunde af større størrelse kan han nogen gange godt fungere med. Han er god med børn. ...
Alaskan Malamute/Husky hvalpe – Klar til nye hjem 17/01-2025. Vi har 11 vidunderlige hvalpe til salg! 6 tæver og 5 hanner, født d. 22/11. De kan flytte til deres nye kærlige hjem fra d. 17/01. Pink ...
En Alaskan Malamute har en kraftig og robust krop, der er bygget til udholdenhed og styrke. Racen er en af de ældste hunderacer, hvis originale udseende ikke er blevet ændret markant.
Denne intelligente hund har brug for at tjene et formål, for at undgå at kede sig. Racen behøver en vedholdende ejer, så den ikke går hen og udfordre sin ejer.
Den meget smukke hund, er bestemt ikke en race for førstegangs hundeejere eller hundeejere uden meget erfaring med træning.
Kort og godt om racen Alaskan Malamute
En Alaskan Malamute er meget selvstændige
Venligsindet overfor mennesker og andre dyr
Den er dog ikke så tolerant som andre hunde
Den opsøger ikke slagsmål, men går heller ikke i vejen for et
Racen har brug for en erfaren ejer
Lever typisk 12-15 år
Hunnerne og hannerne vejer mellem 34-39 kg.
Hunner ca 58 cm. og hanner er mellem ca.63 cm
Alaskan Malamute sind
En Alaskan Malamute er en af de stærkeste og største af Alaskan eller arktiske hunderacer.
Alaskan Malamutes charmere dig med deres legende og udadvendte personlighed. De hilser på alle som en ven, endda også fremmede og nye besøgende i hjemmet.
Dette betyder, at en alaskan malamute ikke gør sig særlig godt som en vagthund. De er ekstremt loyale overfor deres familie og venner (mennesker som dyr).
Alaskan Malamutes er i den grad flokdyr, og de nyder at tilbringe tid med deres menneskelige familie og insisterer på at blive inkluderet i alle aktiviteter.
De er generelt ikke meget larmende i form af gøen, men de “græder” og de er særligt kendt for at lave en karakteristisk "woo woo" lyd.
Hunden bliver destruktiv og larmende hvis den føler sig isoleret og mangler menneskelig kontakt, det er derfor ikke en hund der vil trives ved at bo udenfor.
Så stærkt er en Alaskan Malamute
Alaskan Malamutes er kendt for at have overlevet de hårdeste vintre, hvor temperaturerne har nærmet sig -70 grader, hvor de gennem tid har tilpasset sig deres miljø.
En Alaskan Malamute er en meget stærke race, og kan uden problemer kan kæmpe for sig selv og jage sin egen mad, uden brug for menneskelig hjælp.
Dette betyder selvfølgelig, at du har med en meget viljestærk og selvstændig hund at gøre, hvilket også kommer til udtryk når du får en Alaskan Malamute som familiehund.
Socialisering af Alaskan Malamute
Selvom det er en meget venligsindet hund, der er glad for både mennesker og dyr skal du have i mente, at grundt racens selvstændighed skal den socialiseres i vid udstrækning.
Den skal altså introduceret til nye mennesker, hunde og situationer fra hvalp af, hvis den skal være afslappet og venlig blandt mennesker og dyr, når den bliver voksen.
En Alaskan Malamute bør derfor udsættelse for mange forskellige mennesker, seværdigheder, lyde og oplevelser, når de er unge.
Socialisering hjælper altså med at sikre, at din Alaskan Malamute vokser op til at blive en velafbalanceret hund.
Alaskan Malamutes temperament
En Alaskan Malamute har en enorm styrke, udholdenhed, intelligens og energi, og til trods for deres ulvelignende udseende er de blide og venlige.
Racens temperament påvirkes, som alle andre hunderacer, af en række faktorer, herunder arvelighed, træning og socialisering.
Hvalpe med et godt temperament er nysgerrige, legende og modige nok til at nærme sig mennesker og lade dem holde dem.
Du gør klogt i altid møde mindst en af forældrene - som regel er det tæven der er tilgængelig, da hvalpen går med sine mor til den er 8 uger - for at sikre, at den har et godt og mildt temperament, ét som du er komfortabel med.
Du kan være så heldig, at have mulighed for at møde andre søskende, eller hunde der er i familie med den Alaskan Malamute hvalp du overvejer at tage med hjem.
Dette er ikke en mulighed, du bør lade passere forbi, det kan nemlig være en rettesnor til at vurdere hvordan hvalpen vil være, når den vokser op.
Alaskan Malamute - stædig som et æsel
En Alaskan Malamute er ikke en race som beskrives som en nem familiehund. Du kan være sikker på, at den ikke er i tvivl om, at den er universets midtpunkt og at resten af verdenen drejer rundt om dem.
Det er bestemt ikke en race, som lever for at behage sin ejer, for den vil altid opveje om det du beder den om, kan betale sig.
Selvom racen er meget intelligent og en Alaskan Malamutes problemløsningsevner, gør den nem at træne, keder den sig hurtigt - særligt hvis den bliver bedt om at lave en øvelse flere gange, du skal derfor som ejer tænke meget kreativt.
Racens fysiske styrke, kombineret med dens størrelse og egensindige attitude gør at den kan være svær at håndtere.
Det kræver derfor meget tid og energi, at lære en Alaskan Malamute gode vaner helt fra små, og vedligeholde opdragelsen hele hundens liv.
En Alaskan Malamutes forhold til børn
Alaskan Malamutes er tålmodige overfor børn og elsker faktisk den opmærksomhed de får fra dem, men særligt energiske Alaskan Malamute-hvalpe kan let blive revet med i begejstring, og derfor komme til at være lidt for voldsom over for et lille barn.
Du bør gøre det til en regel, at børn uanset alder kun må kæle og lege med din Alaskan Malamute, hvis de sidder på gulvet.
Børn skal også lære, hvordan man nærmer sig og rør en hund og du bør for sikkerhedens skyld, altid overvåge alle interaktioner mellem hunde og børn, for at forhindre at der sker uheld hvad enten det er hunden der er for voldsom eller barnet.
Derudover er det vigtigt at børn i husstanden, eller børn der er på besøg, lærer at de aldrig må nærme sig din Alaskan Malamute, eller hvilken som helst anden hund, mens den spiser og sover.
De må heller ikke prøve, at tage hundens mad fra den, det vil ingen hund reagere positivt på. Ingen hund, uanset hvor venlig og mild den er, bør nogensinde blive efterladt alene med et barn.
Alaskan Malamutes forhold til andre dyr
Alaskan Malamute kan som mange andre hunde, også godt komme fint ud af det med andre kæledyr i familien herunder katte, hvis altså de er er velsocialiseret og trænet og introduceres i en ung alder.
Vær dog opmærksom på, at en Alaskan Malamute kan finde på at jage små dyr som katte, medmindre han bliver trænet i andet.
Det er vigtigt at introducere dem ordentligt til andre dyr i hjemmet og nøje overvåge deres interaktion. De vil anse udendørs katte og andre små dyr, som bytte som de vil jage.
Det kræver en Alaskan Malamute af motion og stimulering
Vil du have en sofahund, der elsker at putte med dig under dynen? Så er det bestemt ikke en Alaskan Malamute du skal anskaffe dig.
En Alaskan Malamute søger opgaver og trives på lange gåture, vandreture men også at trækker en person på ski eller og slæder.
De er nødt til at løbe, lege og generelt hoppe rundt meget. Utilstrækkelig aktivering vil få en Alaskan Malamute til at kede sig, og så vil den altså begynde selv at finde på opgaver, som ofte ikke er nogle som ejeren bryder sig om.
De kan rive sig igennem en sofa, tæpper, paneler, dørkarme mm. det siges endda, at en Alaskan Malamute kan gnave igennem en gipsvæg.
Befinder din Alaskan Malamute sig udenfor, vil den ommøblere haven til det ligner en genskabelse af et månelandskab.
Alaskan Malamutes elsker at grave. I stedet for at forsøge at stoppe denne adfærd er dit bedste valg, at imødekomme den ved at give din Alaskan Malamute sit eget sted at grave i haven, f.eks. En sandkasse eller et andet område, som du ikke har noget imod at afsætte til dem.
Forvent at skulle bruge minimum 2 timer om dagen, på udendørs aktiviteter med en voksen Alaskan Malamute, hvor hunde under 2 år kan kræve meget mere.
Sådan opdrager du en Alaskan Malamute
De første 4 måneder af en Alaskan Malamutes liv har meget stor betydning for, hvordan hunden vil se på verdenen når den bliver ældre.
Det er derfor dit job som hvalpeejer, at sørge for at skabe så mange positive møder og situationer med andre dyr og mennesker som overhovedet muligt, for at få en velafbalanceret voksen hund.
En hundetræner kalder denne process for socialisering.
Ejer eller er du kommende ejer af en Alaskan Malamute, bør du tidligt deltage i lydighedstræning, så du ikke ender med at have en hund, du på ingen måde kan håndtere.
Alaskan Malamutes er ekstremt stædige væsner, så hvis ikke de lærer fra en tidlig alder, at det er dig der bestemmer og at dårlig sådan adfærd ikke tolereres, vil du få problemer med din hund.
Racens intelligens gør dem gode til at lære tricks eller hvad en kreativ person måtte have lyst til at lære den, men husk på at racen hurtigt keder sig, så du skal finde på rigtig mange ting for at kunne stimulere en Alaskan Malamute.
Du bør også se familie udvidelsen som et oplagt tidspunkt, til at invitere forskellige gæster på besøg regelmæssigt, gå ture rundt i kvarteret, og til lidt travlere områder såsom en hundepark eller en gågade.
Ved opdragelse af en Alaskan Malamute, bør du arbejde ud fra følgende 4 punkter:
Tålmodighed
Fastholdelse
Belønning
Konsekvent
Kendte sygdomme hos racen Alaskan Malamute
Overordnet set er racen Alaskan Malamute en sund og rask race, men som alle andre hunderacer, så er der altså bestemte sundhedsmæssige problemer, som racen er mere udsat overfor.
Det er anbefalelsesværdigt at du før anskaffelsen af en ny hvalp, beder om at se papir på test af arvelige sygdomme, som hvalpens forældre kunne have givet videre.
Følgende genetiske sygdomsproblemer kan opstå i racen:
Grå stær
Chondrodysplasia
Hoftedysplasi
Hypothyroidisme
Hemeralopia (dagblindhed)
Ikke alle Malamutes får nogle af disse sygdomme, men det er vigtigt at være opmærksom på dem, hvis du overvejer denne race.
Ansvarlige opdrættere har dog fokus på, at holde racen så fri som muligt, for disse genetiske helbredsproblemer, ved hjælp af genetisk screening af avlsmateriale.
Da nogle sundhedsmæssige problemer ikke vises, før en hund er fuldvoksen, udstedes der ikke papirer på hunde som er yngre end 2 år gamle.
Find derfor en opdrætter, der ikke avler på sine hunde, før de er to til tre år gamle.
Alaskan Malamutes gennemsnitsalder
En Alaskan Malamute bliver oftest mellem 12 - 15 år.
En Alaskan Malamutes udseende
Alaskan Malamute har en tæt pels der består af en inder- og yderpels.
Den tykke, grove yderpels, kendt som den beskyttelses pels, bør ikke være blød eller lang.
Underulden er 4-6 cm dyb, den er fedtet og ulden for at afvise vand og kulde.
Pelsen på en Alaskan Malamute bliver længere omkring skuldre og nakke, ned på ryggen, over rumpen og omkring lårene og halen.
Når man taler om halen, er en Alaskan Malamute udstyret med en, der gør det muligt at placere halen over næsen, for at holde den varme når vejret er koldt.
En Alaskan Malamute fås i flere farver der, spænder fra lyse grå til sort, sabel og nuancer af sabel til rød.
Underbenen skal være overvejende hvid sammen med fødderne, dele af benene og en del af ansigtsmarkeringerne. Den eneste ensfarvet Alaskan Malamute du finder, er helt hvid.
En Alaskan Malamutes krav til pleje
Hvis du deler dit liv med en Alaskan Malamute, kan du forvente, at din støvsuger får regelmæssig træning og at du med garanti vil afsætte tid til at børste din hund.
Børstning af en Alaskan Malamute skal foregå en til tre gange om ugen, for at hjælpe med at holde pelsen ren og fordele hudolier.
Alaskan Malamutes fælder meget to gange om året, hvor pelsen altså falder af i store klumper. På det tidspunkt hjælper hyppig børstning med at holde det nogenlunde under kontrol.
Et plus for denne race er, at pelsen er uden lugt. Derudover har Alaskan Malamutes en kattelignende tendens, til at holde deres pels rene.
Der er sjældent behov for bade en Alaskan Malamute, medmindre hunden begynder at lugte.
Anden pleje af en Alaskan Malamute
Børst din Alaskan Malamutes tænder mindst tre gange om ugen for at fjerne tandsten opbygning og bakterier.
Daglig børstning af tænderne er selvfølgelig endnu bedre, hvis du vil forhindre tandkødssygdom og dårlig ånde.
Trim negle en til to gange om måneden, hvis din hund ikke sliber dem naturligt ned. Dette forhindre smerter og andre problemer.
Hvis du kan høre dem klikke på gulvet, er de for lange. Hunde tånegle har blodkar i sig, og hvis du klipper for langt, kan du forårsage blødning, og din Alaskan Malamute vil næppe samarbejde næste gang de ser negleklipperen.
En Alaskan Malamutes ører bør kontrolleres ugentligt for rødme eller dårlig lugt, hvilket kan indikere en infektion.
Når du tjekker din hunds ører, skal du tørre dem med vat, der er fugtet med en mild ørerens for at hjælpe med at forhindre infektioner.
Gode tips til pleje af din Alaskan Malamute
Du bør begynde at træne din Alaskan Malamute, til at blive børstet og undersøgt når den er hvalp.
Undersøg ofte hundens poter, selvom hunde er følsomme omkring deres fødder.
Gør pleje til en positiv oplevelse fyldt med ros og belønninger, du lægger nemlig grundlaget for lettere håndtering, når de er voksen.
Når du undersøger din Alaskan Malamute, skal du kontrollere for sår, udslæt eller tegn på infektion, såsom rødme, ømhed eller betændelse i huden, i næsen, munden og øjnene og på fødderne.
Øjne skal være klare uden rødme eller udladning.
Din omhyggelige ugentlige tjek vil hjælpe dig med at få øje på potentielle sundhedsmæssige problemer tidligt.
Historien om racen Alaskan Malamute
Alaskan Malamutes er den nationale hund på Alaska, og dens oprindelse går mange tusind år tilbage.
Opdagelsesrejsende på Alaska stødte på hunden, der var utroligt stærke og var i stand til at arbejde i et meget hårdt klima ofte på lidt eller ingen mad.
Oprindeligt blev Alaskan Malamutes brugt til at trække slæder eller last, over lange afstande og til at jage bjørne og sæler.
Alaskan Malamutes var gode ledsagere for Eskimo-familierne, når de ikke jagtede eller trækkede slæder, legede Alaskan Malamutes med børnene og holdt familien varm.
Under Gold Rush i 1896 var der en tilstrømning af hunde til Alaska på grund af nye bosættere, og mange blev opdrættet med importerede racer.
Alaskan Malamutes var fortsat den stærkeste af hundene og blev hovedsageligt brugt til at trække slæder.
En lokal stamme ved navn Mehlemuts, er den som racen er opkaldt efter. De levede isoleret fra de nye bosættere, og derfor var de i stand til at holde Alaskan Malamutes som rene racer.
Er du og racen Alaskan Malamute et godt match?
En Alaskan Malamute er bestemt ikke, det mest oplagte valg i enhver familie. Racen passer til dig, der har meget erfaring med hunde, gåpåmod og holder af en selvstændig hund.
3 spørgsmål du bør stille dig selv, inden du vælger at anskaffe en Alaskan Malamute:
Har du meget erfaring med hundeopdragelse?
Er du vedholdende og tålmodig?
Har du den fornødne tid til en Alaskan Malamute, både hvad angår aktivering, stimulering og pleje?
Kan du svare ja til ovenstående, så kan du med god sandsynlighed skabe et dejligt liv for denne fantastiske hund.
Held og lykke!
Copyright Gipote.dk - Det er ulovligt at kopiere denne tekst.
Powered by Froala Editor
Det er en utrolig dejlig hund, familie venlig, kærlig og har en kæmpe personlighed, men er en utrolig tidskrævende hund, kræver meget motion og meget opmærksomhed. i mine øjne det værd, det er den bedste hund i verden:D
Det er en meget venlig hund som tar store hensyn til sine omgivelser. Børn er noget af det bedste Malamuten ved, så er der nogen at lege med og værne omkring. Så bedre familie hund skal man lede længe efter. Kærlig Følsom Hengivende det er ALASKAN MALAMUT.
Hvor kan man ellers få denne hund?(;