Karaktertræk for Galgo espanol

Aktivitet
Daglig motion
  • Størrelse
    Størrelse
  • Pelspleje
    Pelspleje
  • Træning
    Førstegangsejer
  • Fældning
    Fælder
  • Gøen
    Gøer hunden
  • Børnevenlighed
    Børnevenlig
  • Lydighed
    Lydighed
  • Vagthund
    Vagthund

  • Racebeskrivelse Galgo español Galgo español er en mere end tusind år gammel spansk jagthunderace hovedsageligt anvendt til coursing på harer. Den er opkaldt efter de gæve gallere, der handlede sig til de smukke mynder, der kom fra orienten til de spanske kyster. Senere har afrikanske mynder sandsynligvis også sat deres præg på galgoen. I moderne tid, hvor væddeløb med hunde blev en yndet sport, krydsede man galgoerne med de knap så adrætte, men hurtigere engelske greyhounds. Disse hunde betegnes galgo ingles-español. Galgoen har et typisk myndesind. Den er selvstændig, intelligent og mild. Galgoen er en fredselsker, der sjældent puster sig op overfor mennesker eller artsfæller. Undtagelser findes dog. Enkelte hanhunde og endda enkelte hunhunde kan være mere dominerende end gennemsnittet. Galgoen trives almindeligvis ikke alene, men nyder at være en del af en flok. Galgoen sætter pris på at udfolde sine exceptionelle evner for fart. Da jagtinstinktet altid ligger latent, er man nødt til at sikre sig at området er vildtfrit eller indhegnet, inden man slipper sin galgo løs. Den er i stand til at indhente og nedlægge et hvilket som helst bytte - især i flok. Af samme grund er netop mynden nævnt i jagtloven, hvoraf det fremgår, at det er absolut forbudt at bruge mynder til jagt i Danmark. Det er især hurtigheden, der adskiller den fra andre jagthundetyper, jagtlysten er forskellig fra hund til hund. Galgoen jager hovedsageligt på synet, derfor hedder den også sighthound på engelsk. Snart efter at mynden har mistet sit potentielle bytte af syne, mister den interessen - modsat de jagthunde, der går på sporet. Galgoen er ikke særligt territorial og derfor ikke velegnet som vagthund. Unge galgoer er meget energiske og ofte også meget talende. Voksne galgoer er flegmatiske dyr, der sjældent bruger mund. Galgoen er en sprinter, der efter en god spurt er tilpas med mere fredfyldte aktiviteter med sin familie og sin flok. Som enhver anden mynde elsker galgoen at hvile i dine smukkeste og blødeste tæpper og dyner. Galgoen er skabt til samarbejde mellem menneske og hund, men også til at tænke og handle selvstændigt. Den kan i en jagtsituation være flere kilometer væk fra sit menneske og skal kunne handle selvstændigt og bringe byttet tilbage. Disse pragtfulde egenskaber ligger også i galgoen i dag og gør, at den er absolut uegnet til hård træning og kommandoer, som slet ikke er nødvendige, da din mynde villigt samarbejder, hvis dit sprog er tydeligt, og du er en god leder. Myndens største ønske er at være en hengiven og loyal kammerat En udbredt misforståelse er, at myndens selvstændighed gør, at den ikke kan opdrages. Det er ikke sandt. Mynden er klog og forstår uden problemer en anvisning. En galgo er som udførligt omtalt først og fremmest en jagthund - men også en hund som kan lære at skelne mellem byttedyr og dyr, som hører hjemme, hvor den bor. De kan således uden problemer for størstedelens vedkommende leve fint sammen med både katte, kaniner osv. `img:222171:600`
    Ønsker du at købe eller sælge en Galgo espanol?
    Se de mange købs- og salgsannoncer på gipote.dk

    Galgo espanol til salg

    Log ind for at kommentere
    0 kommentarer