Tilbage til alle hunderacer

Staffordshire Bull Terrier

Racen blev i 1800-tallet skabt som kamphund, men den tid er forlængst forbi. 

Heldigvis. Staffordshire Bull Terrieren er nemlig i dag, en fantastisk familiehund. Den er kendt for sit mod og intelligens og ikke mindst dens kæmpe kærlighed til børn. 

Scroll længere ned på siden for at blive klogere på Staffordshire Bull Terrierens sind, pleje og historie.

Karaktertræk for Staffordshire Bull Terrier

Aktivitet
Daglig motion
  • Størrelse
    Størrelse
  • Pelspleje
    Pelspleje
  • Træning
    Førstegangsejer
  • Fældning
    Fælder
  • Gøen
    Gøer hunden
  • Børnevenlighed
    Børnevenlig
  • Lydighed
    Lydighed
  • Vagthund
    Vagthund

  • Udvalgte annoncer

    Image
    Staffordshire bull terrier, flere hvalpe, 5 uger , m. stamtavle, salgsklar 01/01-25

    4 smukke staffordshire bull terrier hvalpe med stamtavle i DKK er nu på udkig efter deres kommende familier der har sat sig godt ind i racen og ved hvad det kræver at have en hvalp. 2 brindle hanner (...

    Alder
    4913 Horslunde
    Image
    Old English Bulldog / Staffordshire Bull Terrier, hvalpe, 2 uger , salgklar 11/1-25

    Så er tiden inde til at få sat mine små vidundere til salg. Der er 5 drenge og 1 pige (sort/hvid) der søger nye hjertevarme hjem fra midt Januar. Hvalpene er efter fantastiske forældre, både af sind ...

    Alder
    6392 Bolderslev

    Du skal ikke lade dig skræmme, af racen Staffordshire Bull Terrier.

    Det kan godt være, at denne hund ligner en muskuløs kamphund - men du kan være helt rolig. 

    Det er bare en en forklædning :-) For bag facaden, gemmer sig nemlig det kærligste væsen.

    Kort og godt om Staffordshire Bull Terrieren

    • Staffordshire Bull Terrieren ligner en kamphund
    • Men er en fantastisk familiehund
    • Egner sig perfekt til børnefamilier og / eller aktive ejere.
       
    • En Staffordshire Bull Terrier kan være reserveret overfor fremmede hunde - det er derfor vigtigt, at den bliver socialiseret fra hvalp af
    • Hold godt øje med din Staffordshire Bull Terrier - den er nemlig både frygtløs og impulsiv og kommer derfor nemt til skade.
       
    • En Staffordshire Bull Terrier kan sagtens bo i en lejlighed, hvis den får rigeligt med motion
    • Den er dog ikke glad for at være alene hjemme for længe af gangen.
       
    • En Staffordshire Bull Terrier kan leve op til 16 år
    • Vejer 11 - 15,4 kilo
    • Er alt mellem 35,5 - 40,5 cm høj.

     
    Staffordshire Bull Terrierens sind

    Staffordshire Bull Terrieren bliver også kaldt Staffy, Staff, Nanny-hunden - ja kært barn har mange navne.
    Den forveksles ofte med den amerikanske Staffordshire Terrier. Men det er helt forkert.

    Selvom racen Staffordshire Bull Terrier ligner en kampklar muskelhund, så er det bare en forklædning, et kostume, eller hvad du har lyst til at kalde det :-)

    Dens største ønske er på ingen måde at kæmpe mod andre hunde, men derimod at tilbringe tid sammen med dens ejer / ejere - ligegyldigt om det er på sofaen, i haven, på tur, til træning, på arbejde m.v. - bare den kan nyde families selskab, så er den glad.

    Staffordshire Bull Terrier er dermed en ægte familie hund, med gode sociale egenskaber.

    Racen er kendt for at være utrolig venlig, følsom, intelligent, loyal, charmerende, elsker at lege og at være sammen med familien - især børn.

    Den er energisk og begejstret i alt hvad den laver. For den er livet et glædeligt eventyr som den lever fuldt ud - dog til tider lidt for frygtløst. Ikke fordi, at den ønsker at gøre skade på den selv eller andre.

    Men får den øje på noget interessant ude i horisonten, så springer den gerne ud over altanen, svømmer ud hvor den ikke kan bunde, eller går gennem glasskår, for at nå det som ligger den for øje. Som Staffordshire Bull Terrier ejer, er det derfor vigtigt, at holde godt øje med hvad den laver.

    Udover dens hårde udseende, er den på ingen måde en velegnet vagthund, i forhold til at beskytte hjemmet. Den kan godt gø, men det er udelukkende fordi, at den er så opmærksom og interesseret i mennesker, at den vil fortælle dig, at der er besøgende på jeres grund.


    Staffordshire Bull Terriers forhold til børn og andre kæledyr

    Som du nok har fået en forståelse af, så rummer en Staffordshire Bull Terrier en helt bestemt  tålmodighed over for børn.

    Men på trods af, at den har fået kælenavnet nanny-hunden, bør den ikke udnyttes til det job uden opsyn fra en voksen. En Staffordshire Bull Terrier er jo nemlig en robust lille fætter, og kan derfor nemt ved et uheld komme til at vælte et mindre barn. 

    Det sker helt sikkert af ren kærlighed, men det gør ikke mindre ondt på barnet af den grund. :-)

    De fleste Staffordshire Bull Terrier kan også godt sammen med andre hunde og katte, men det er ikke altid med det samme åbne sind, som den har over for børn.

    Husk, at racen oprindeligt blev opdrættet for at være aggressiv og bekæmpe andre hunde, og de fleste har bibeholdt den fjendtlighed overfor fremmede hunde.

    Derfor fungerer denne race klart bedst sammen med dem, som den er vokset op sammen med.
    Bliver en Staffordshire Bull Terrier først introduceret til et nyt kæledyr i familien som fuldvoksen, skal du være forberedt på en længere tilpasningsperiode, før din Staffy bryder sig om families nye medlem.

    For at sikre det bedst mulige forhold mellem din Staffordshire Bull Terrier og dens nye bror eller søster, kan du fx vælge en hund af det modsatte køn, og holde de første introduktionsmøder i et neutralt område, væk fra din Staffordshire Bull Terriers hjem.

     

    Det kræver en Staffordshire Bull Terrier af motion og stimulering

    Staffordshire Bull Terriers trives rigtig godt i hus med adgang til have, men kan også sagtens fungere godt i en lejlighed.

    Bor du I hus med have? Så vil det være en rigtig god ide, med et hegn som er solidt plantet i jorden.
    Som enhver anden terrier elsker en Staffordshire Bull Terrier nemlig at grave, og uden et hegn, som er sikret mod underjordiske tunneller, med udgang til den forkerte side af hegnet - ja så kan du få dig noget af en udbryderkonge.

    Har du pool i haven? Så hold ekstra godt øje med din Staffordshire Bull Terrier, eller sæt et hegn op om poolen - den er nemlig ikke god til at svømme.

    Motion, det kræver den i højere grad, for at trives både psykisk og fysisk. Gåture på en halv til en hel time, 2 - 3 gange om dagen er ikke for meget for en Staffordshire Bull Terrier. 

    Du kan også sagtens cykle eller løbe med den uden problemer. Daglig legetid med boldkast, træningssessioner, eller andre sjove aktiviteter for en staffy kan også anbefales. 

    Den vil elske det. Men pas på din firbenede Staff, på varme dage - den er ikke god til varme og fugtigt vejr, så hjælp den med at holde ekstra pauser på disse dage og giv den godt med vand. 

    Tag evt. en drikkedunk til den med på tur.

    På trods af at den er i god fysisk form og nemt kan holde trit med en atletisk ejer, så nyder den også at komme hjem og ligge sig godt til rette på sofaen sammen med dig :-) 

    En Staff  er en social hund, så bliver den ensom går den efter princippet; dårlig opmærksomhed er bedre end ingen opmærksom, i dens forsøg på at underholde dig, eller få din opmærksomhed - så glem den aldrig - det er en følsom lille ven. 

    Af den årsag, er det heller ikke en hund som vil trives med at være udehund - altså at bo udendørs. 

    Racen er en familiehund med stort F, som vil være hvor dens menneskefamilie er.

     

    Sådan opdrager du din Staffordshire Bull Terrier

    Oplevelser i de første 4 måneder af en hvalps liv, har meget stor indflydelse på hvordan hvalpen vil se på verdenen, når den bliver ældre. 

    Som hvalpeejer handler det derfor om, at skabe så mange positive møder og situationer med andre dyr og mennesker som muligt, for at få en velafbalanceret voksen hund. En hundetræner kalder denne process for socialisering.

    For en Staffordshire Bull Terrier er det især socialisering med andre hunde som er vigtig, da dens fortid som hidsig kamphund kan komme op i den, når den møder fremmede hunde. 

    Racen skal derfor trænes til at kunne kontrollere dens temperament, hvilket gør det endnu mere afgørende, at en Staff-hvalp fra starten får en klar og konsekvent socialiserings træning. 

    De skal ikke kun lære reglerne, men også acceptere, at de altid skal følge dem, da de instinktivt er avlet til det modsatte.

    Derudover skal den selvfølgelig udsættes for mange forskellige mennesker, seværdigheder, lyde og oplevelser som hvalp - som muligt. Du kan eksempelvis starte til hvalpetræning, invitere gæster hjem regelmæssigt, gå lange ture, hvor du ved i møder andre mennesker og dyr på jeres vej - alt det hjælper din Staff med at finpudse dens dannelse som hund.

    Lydighedstræning med din Staffordshire Bull Terrier, skal også starte fra dag 1 af. Som hvalp skal den have en kærlig men konsekvent opdragelse. Har den fået det, så er den derefter nem at have med at gøre.

    Racen er møg intelligent og lærer derfor hurtigt, så du vil derfor hurtigt se resultaterne af den daglige træning. Men glem alt om at være streng eller formel i træningen, det vil ikke virke på en Staffordshire Bull Terrier. Den er for det første alt for stædig, men også følsom - så det kan gøre hammer ondt på dens selvtillid.

    Ved opdragelse af en Staffordshire Bull Terrier, bør du arbejde ud fra følgende 4 punkter:

    • Tålmodighed
    • Fastholdelse
    • Belønning
    • Konsekvent

     

    De bedste resultater får du ved at være tålmodig, fast og konsekvent - med den form for opdragelse knytter du et stærkt bånd til din firbenede muskel ven.

    Husk at være opmærksom på dens impulsivitet. En Staffordshire Bull Terrier har et stærkt jager gen, og den kan nemt blive fanget af noget i horisonten - sker det, ja, så er den løbet :-)
    Hvis den altså ikke er opdraget til at blive.

    Og glem ikke at den kan kræfter! Mange kræfter! Så ‘’gå pænt med snor på træning’’ må være et must, ellers ender du med at flyve efter den på jeres gåture.

    Vedrørende renlighedstræning, så kan det siges, at en Staffordshire Bull Terrier er rimelig nem, som de fleste andre hunderacer. Så længe at du sørger for, at den kommer ud ofte efter en nogenlunde fast tidsplan.

    Eksempel: Så snart den vågner om morgenen, efter hvert måltid, efter lur, efter lege og lige før sengetid. That’s it.

    Begynd også allerede fra helt lille af, at introducere din Staffordshire Bull Terrier for pleje, såsom at blive børstet, komme i bad, få klippet negle m.v. Gør det til en positiv oplevelse - det vil give jer et tæt bånd når din hund som voksen bliver plejet, så er det noget i har sammen.
    Med passende træning og socialisering er Staff en vidunderlig race, der beskytter og elsker sin ejer ubetinget.
     

    Kendte sygdomme hos Staffordshire Bull Terriere

    Staffordshire Bull Terriere er generelt sunde og raske.

    Men det skal nævnes, at racen har nogle genetiske problemer, som den kan blive ramt af.  
    Ikke sagt, at alle Staffordshire Bull Terrier får en genetisk sygdom - du skal blot være informeret om muligheden, hvis du har eller overvejer denne race. Staffordshire Bull Terrier opdrættere har dog fokus på, at holde racen så fri som muligt, for disse genetiske helbredsproblemer, ved hjælp af genetisk screening af avlsmateriale.

    Følgende genetiske sygdomsproblemer kan opstå i racen:

    • Albue og hofte dysplasi
    • Patellar luxation
    • Hyperplastisk primærglas (PHPV)
    • Posterior polar subkapsulære katarakter (PPSC)
    • Grå stær.


    Mindre alvorligt, er luft i maven som kan give nogle fantastiske lugtende prutter :-) Dejligt, ikke?

    Derudover er Staffs kendt for at udvikle flere former for hudallergi, hvoraf nogle kan være genetiske. Fx atopisk dermatitis, som er en kløende tilstand, der kan ses hos nogle Staffs. 

    Det er ikke usædvanligt, at den ramte hund lider hårtab eller udvikler ømme pletter på huden. Problemet kompliceres ofte af bakterielle infektioner. 

    Aggressiv loppe kontrol samt behandling kan hjælpe og du kan supplere kosten med omega-3 fedtsyrer, som dem der findes i fiskeolie.

    Bemærk! I og med at den i tidernes morgen er avlet som kamphund, har den en høj smertetærskel.

    Bliver den såret, er det ikke sikkert at den viser tegn udadtil, så vær ekstra OBS på din Staff, hvis den har været ude med snuden.

    Staffordshire Bull Terrier gennemsnitsalder

    En Staffordshire Bull Terrier bliver oftest mellem 10 - 16 år.

    Hvordan ser en Staffordshire Bull Terrier ud?

    Staffordshire Bull Terrieren er af engelsk oprindelse og skal ikke forveksles med den amerikanske Staffordshire Terrier, som den ofte bliver.

    For der en del forskel på disse to racer, på trods af at navnet ligger tæt på hinanden og at de begge ligner to protein bøffer, der er blevet født i fitnesscenteret.

    Staffordshire bull terrieren er for det første mindre.
    Begge køn er cirka 35,5 - 40,5 cm i ryggen
    Hannerne vejer 12,7 - 17 kg mens tæverne vejer 11 -15,4 kg.

    Det som gør Staffordshire Bull Terrieren helt unikt er dens imponerende stærke muskuløse krop, intense øjne og kraftige holdning, som gør at den ligner en hård banan - men bare har det mildeste og mest fantastisk sind.

    Hovedet er kort med et bredt kranium. Kæben er stærk. Snuden er sort. Øjnene er middelstore og mørke. 

    Ørerne er små og er oftest lettere bøjet. Forbenene er lige og korte. Halen er middellang og sidder lavt.

    Pelsen er kort, glat, tæt og fås i flere forskellige farver:

    • Rød
    • Fawn
    • Hvid
    • Sort
    • Blå
    • Kan have hvide aftegninger

     
    Pleje af en Staffordshire Bull Terrier

    Det kræver ikke meget arbejde at holde en Staffordshire Bull Terrier top lækker.

    Pelspleje på den er minimal. Den skal blot børstes mindst én gang om for at fjerne løse hår.
    Den fælder generelt ikke særlig meget, og lugter heller ikke voldsomt - så bad er blot efter behov.

    Tandpleje er selvfølgelig en nødvendighed. Du bør børste din staffs tænder og købe godbidder som er designet til dens tandhygiejne, som kan hjælpe til en sundere mund. 

    Start når din Staffordshire Bull Terrier er ung, så den bliver vant til det, og gør det gerne to eller tre gange om ugen, hvis du ikke har tid til det dagligt.

    Undgå at lade neglene vokse sig for lange, da det kan ende med at blive ret smertefuldt for din staff. Klip dem gerne en gang om måneden, så burde de være i orden.

    Sidst men ikke mindst skal du rengøre dens øre regelmæssigt for at fjerne overskydende voks og snavs, så der ikke udvikles en øreinfektion.

    Historien om Staffordshire Bull Terrieren

    Staffordshire Bull Terrieren stammer oprindeligt fra England. Den er opkaldt efter det område, hvor den blev fremavlet.

    På trods af, at den ikke kan sammenlignes med den Amerikanske Staffordshire Terrier som den ofte bliver, så deler de en fælles forf - nemlig bulldoggen som også findes i den Amerikanske Pit Bull Terrier og Bull Terrier.

    Racen blev skabt i ønsket om en mindre og hurtigere kamphund, som stadig var blid og venlig mod mennesker.

    Derfor krydsede man Old English Bulldog med lokale Terrierracer. Senere indblandede man Manchester Terrieren, English White Terrieren og Black-and-tan Terrieren og det er i sidste ende blevet til den lækre Staffordshire Bull Terrier, som vi kender i dag.

     

    Er du og racen Staffordshire Bull Terrier et godt match?

    En Staffordshire Bull Terrier anbefales ikke til førstegangsejere. Denne race har brug for en selvsikker træner, der er konsekvent og fast, men også kærlig.
     

    3 spørgsmål, du bør stille dig selv inden du vælger at afskaffe en Staffordshire Bull Terrier:

    1. Er du et erfarent hundemenneske, der kender til lydighedstræning og socialisering?
    2. Har du den fornødne tid til at udvide familien med en Staff? Racen er som tidligere nævnt meget tæt knyttet med dens familie.
    3. Er du en aktiv hundeejer?

    Kan du svare ja til ovenstående, så kan du med god sandsynlighed skabe et dejligt liv for denne lille charmetrold.

    Held og lykke!

     

    Copyright Gipote.dk - Det er ulovligt at kopiere denne tekst.

    Powered by Froala Editor


    Ønsker du at købe eller sælge en Staffordshire Bull Terrier?
    Se de mange købs- og salgsannoncer på gipote.dk

    Staffordshire Bull Terrier til salg

    Staffordshire Bull Terrier 18.000. kr.

    Staffordshire bull terrier, flere hvalpe, 1 uge , m. stamtavle, salgsklar 06.01.2025

    Staffordshire Bull Terrier hvalpe til salg 6 pige og 2 drenge. 2 af pigerne er solgt. De søde små Staffy'er er født d. 11.11.2024, og vil være klar til at flytte hjemmefra d. 06.01.2025. Forældrene ko...

    Alder
    4970 Rødby

    Staffordshire Bull Terrier 12.000. kr.

    Old English Bulldog / Staffordshire Bull Terrier, hvalpe, 12 mdr.

    VENTELISTEN ER ÅBEN. Disse to skønne hunde venter sig hvalpe! Begge hunde er røntgen fotograferet med rigtig fine resultater. Begge er også PL clear. De er begge verdens kærligste familiehunde, super...

    Alder
    6392 Bolderslev

    Staffordshire Bull Terrier 14.000 kr.

    Staffordshire Bull Terrier

    Solgt

    Alder 5 uger
    6880 Tarm

    Staffordshire Bull Terrier 18.000. kr.

    Engelsk staffordshire bull terrier , hvalpe, 2 uger , salgklar 30/11/2024

    Hej vi er klar til at flytte hjemmefra den 30/11/2024 Vi bliver chippet og vacciner og sundhedstjekket. 3 gang ormkuld. Med DKK stamtavle. Ved købe af hvalpenes lægges en reservation gebyr på 4500kr...

    Alder
    6920 Videbæk

    Log ind for at kommentere
    10 kommentarer
    skrev d. 29-november-2009 #1

    hej jeg har læst meget om denne hunde race, og overvejer lidt at anskaffe mig en efter den hund jeg har nu, men ville lige høre hvordan jeres fx er når de er sammen med andre hunde og andre dyr, for man høre jo så meget i medierne, jeg er nemlig en ung dreng som går meget op i hunde så ville høre om det er en hund man kan slippe løs ude på en mark med andre hunde og der måske er andre dyr i nerheden uden der sker noget og hvordan ragere jeres? :)

    skrev d. 22-september-2009 #2

    *Super skønne hunde* _Jeg har selv to dejlige hunde & de betyder virkelig alt i hele verden(: , Det bare synd at disse hunde blir opkaldt som kamphunde . Det er ikke deres skyld at visse mennesker aldrig sku have hund . Om det så er en Staffordshire bull terrie eller en golden . Alle hunde kan blive gjordt ondsindet . Syns det vigtigt at vi husker på det . Det er ikke hundene´s skyld ._ *Jeg ved bare at disse hunde er nogen af de bedste hunde man kan anskaffe sig . Med dem, har man en ven for livet !*

    skrev d. 11-september-2009 #3

    Hej Sofia Røngaard. Jeg har to staffordshire bull terrier, en han og en tæve. Min hanhund har jeg haft siden han var 10 uger og nu er han 3 år, vi boede i en 1 værelses i Brøndby det første år, han har aldrig manglet noget. Jeg synes at de bare til passer sig som tingene er, min hund har altid vist at man måtte lege ude og inde skal man slappe af. Så jo man kan godt ha hund i en lejlighed i byen. smiler...

    skrev d. 25-juli-2009 #4

    Vil denne race trives i en lejlighed i byen?

    skrev d. 26-april-2009 #5

    Hej alle ! Jeg søger en Staffordshire bull terrier, som skal være klar til sidst i Juli måned. Altså er hvalpen ikke født endu. Jeg søger en *tæve* . Håber der er nogle som ved de får hvalpe der. Hvis i ved det, må i meget gerne skrive ! Tak.

    skrev d. 04-april-2009 #6

    er den til salg

    skrev d. 03-april-2009 #7

    hey er den til salg

    skrev d. 19-januar-2009 #8

    Jeg er også den lykkelige ejer af en Staffordshire bull terrier tæve på snart 2 år. Det er en helt fantastisk godmodig og skøn hund med enorme mængder af personlighed og næsten menneskelige træk på nogle områder. En hund der alt for tit bliver misforstået pga. sit udseende. Virkelig en super familie hund, dog er de lidt stride til at ødelægge ting det første års tid... men derefter kommer der ro på dem og de er selv overbeviste om, at de hører til P

    skrev d. 03-januar-2009 #9

    Jeg er den lykkelige ejer af en glad Staff på 3 1/2 år.Han er den dejligste familie hund, sød, lærenem,kærlig og charmerende. Jeg har fra han var hvalp gået til træning, og det har resulteret i at han idag er godt socialiseret og kan nyde at lege og være sammen med andre hunde.Jeg vil varmt anbefale dette.Det er en lille aktiv hund der elsker lange daglige gåture, og meget aktivering,racen kræver en synlig konsekvent leder, der foruden dette også er i stand til at give masser af kærlighed og tryghed. Jeg vil ikke anbefale denne race til førstegangs købere. Racen er ikke til dig, der ikke vil ud og gå lange ture i al slags vejr.Det kræver tid at, have en glad og tilfreds Staff.

    skrev d. 03-januar-2009 #10

    Superhund