Vores første hvalp fik vi da han var 8 uger gammel. Da han var ca. 10 uger og faldet tryg til i vores hjem, startede vi med tilvænning til at være alene hjemme. Han sov fra vi fik ham i køkkenet om natten, de første nætter sammen med mig, i sin hundeseng, Ved siden af mig på en madras. Derefter 2 nætter med min madras, uden mig. Alene hjemme skulle han også opholde sig i køkkenet i sin hundeseng med vand i et trug. Vi var skiftevis 3 om at forlade ham på forskellige tidspunkter, men aftalte samme måde at forlade ham på. Han var luftet, og fodret 3 x dagligt. Vi ignorerede ham, men han holdt øje med os. Så tændte vi radioen i køkkenet, så han ikke blev forstyrret udefra, tog tasken og overtøj på, det var i okt-nov, måned. Så lukkede vi køkkendøren og gik fra ham. Han løb straks hen til døren og skabede på den + bed i dørkarmen. Nok for at komme med. Vi fandt så på den gode ide, at aflede ham, og smed nogle godbidder eller et lille tyggeben på køkkengulvet, før vi lukkede af til køkkenet og først da gik ud af gadedøren. Uden ord. Tyggeben eller godbidder løb han straks med over i sin seng. Lagde sig efter at have spist dem til ro og afslapning og sov til en af os kom hjem igen. 4-5 timer efter. Vores søn var 12 år dengang, passede og luftede ham, når han kom hjem fra skole. Men mand var på job på fuld tid, og jeg havde deltid 3 x ugl. fra kl. 11.
Vores Bonzo vænnede sig hurtig til trygt at være alene hjemme i køkkenet, når vi gjorde os klar til at gå, uden at tage hundesnoren ned fra knagen, og med radioen tændt, han fik sine godbidder, + døren blev lukket, vidste han, at han ikke skulle med.