Vi har adopteret en lille pige på 1½ år, som vi elsker rigtig meget. Hun har flere issues, som vi kunne bruge nogle gode råd til at hjælpe hende med.
Før hun blev vores:
Hun kommer fra en familie med mor, far og 3 børn. Vi har passet hunden af flere omgange og vidste allerede dengang at der var nogle problemer. Et eksempel: Hun jager Skygger. Vi gjorde dem opmærksom på at deres hund var stresset, og vi fik svaret at hun var bare hyper. Vi fandt også hurtigt ud af at hun ikke var blevet socialiseret med andre hunde, og i det hele taget var en meget usikker hund, der ikke var blevet trænet overhoved. Hun har fået lov til at gø.
Vi bliver pludselig ringet op at spurgt om vi vil overtage hende. Hun var begyndt at gemme sig under sofaen og ville ikke komme ud i flere dage... Selvfølgelig ville vi det. 2 dage senere kom de med hende og alle hendes ting. Hun har været pynte hund og har en garderobe større end min egen.
Hun er vores og vi kan hjælpe hende:
Hun var håndsky og bange for fødder da vi fik hende. Vi kan dog mærke at hun er glad og ikke bange for os.
Vi startede med at træne hende helt fra bunden. Plads, Sit, Dæk, og Bliv. Vi roser hende meget og mange ting er blevet meget bedre. Men... Hun jager stadig skygger. Det sker når der er ”skift i stemning”. Feks. Hvis vi gør klar til at gå tur, gå i seng, begynder at lave mad, hvis der kommer gæster, ja så står hun op af væggen og jager en skygge.
Der er ved at gå op for os, at hun ikke forstår at udtrykke ”hunde glæde”. Hvis hun har været alene hjemme og vi kommer hjem, begynder hun at stå og knurrer og gø efter fuglene på alten, og igen jage skygger. I den situation tager vi hende og næsten tvinger hende til at falde til ro, imens vi kæler og snakker roligt til hende. Giver hende alt vores kærlighed.
Hvor gang vi åbner altandøren, fare hun op som trold af en æske, og skal ud for at beskytte os fra??? måske fuglene.. Vi ved det ikke, men hun bliver meget urolig.
Alle ”nye” lyde udløser et gø'en. Hvis nogen snakker uden for, hvis telefonen ringer, hvad nogen går i opgangen, osv..
Hun er heller ikke tryk omkring børn, så der prøver vi at beskytte hende imod, og kun lade hende møde børn, vi ved der er rolige og god ved dyr, under vores opsyn.
Vi tænker at hun stadig er så ung at vi kan rette lidt op på skaden der er sket. Vi prøver at give hende alle de positive oplevelser vi kan, på hendes præmisser selvfølgelig. Give hende lidt selvtillid. Hun har fået nogle hunde venner, som hun bliver glad for at møde på vores ture, selvom hun ikke kan finde ud af at lege med dem.
Til slut skal det siges at vi elsker vores lille pelset psykose hund. Hun har haft en hård start på livet, og vores eneste mål er at gøre resten af hende liv lidt nemmere.
