Indlæg: 1

Oprettet af | Oprettet: 03-10-2021, 14:01

RÅDGIVNING ved køb af hundehvalp.

Start med en Google søgning på opdrætter - læs, hvad andre skriver om dem. Tjek Trustpilot og læs anmeldelser på deres Facebook-side. Hvis det er stueopdræt, burde der ikke fremgå meget på en Google søgning, men lav søgningen alligevel.

2. Stil spørgsmål - vær meget nysgerrig
Stil hellere for mange end for få spørgsmål: Hvor bor hvalpene? Hvad får de at spise? Har hvalpene udviklet personlighedstræk, og hvad er de?

En god opdrætter kender sine hunde og har kendskab til deres individuelle kendetegn og behov.

3. Køb/betal aldrig før du har mødt hunden
Det skal være et logisk første skridt at møde dyret fysisk - gerne fra det er få uger gammelt - og gerne med flere møder i hvalpens hjem. Kan du blive godkendt til at købe dyret uden, at du har været på besøg, så ringer alarmklokkerne. Betal aldrig ’depositum’ eller andet på forhånd.

4. Mød sælger, der hvor hundene bor
Er sælger kun villig til at mødes med dig på en p-plads eller andet sted - uden du har været forbi at se hunden i hjemmet, har sælgeren formodentlig noget at skjule.

5. Se morhunden
Hvalpe skal være otte uger gamle, inden de må tages fra deres mor, så hvis der er hvalpe, skal der være en mor. Mød hundemor, stil spørgsmål ind til moren og faren. Er det ikke muligt at møde hvalpenes mor eller ligner det ikke en hund, der har mælk, så bimler alarmklokkerne.

6. Tjek sundhed og socialisering
Har racen racerelaterede sygdomme, så spørg om forældrene er testet/undersøgt for disse. Spørg ind til hvalpenes socialisering, som går ud på, at de tilvænner sig lyde i hjemmet, at tage dem med udenfor, lade dem møde børn, dyr m.m.

7. Tjek papirerne8. Tjek mavefornemmelsen - føles det rigtigt?
Er der noget, der føles underligt enten med stedet eller sælger? Tro på din mavefornemmelse.

Gå igen - også selvom der sidder en hvalp og sender dig lange blikke. Hvis du køber en hund af medlidenhed, så støtter du hundeopdræt, hvor avlsdyrene lider.
Disse råd er derfor også til folk, der tænker på at køber hundehvalpe, der er opdrættet i udlandet og hjemtaget af "hundesælgere" til videresalg i Danmark.

Skriv et svar til indlægget



07-10-2021, 17:04

Som en ekstra "ADVARSEL" mod at købe hvalp opdrættet i udlandet kan jeg henvise til DYREVÆRNETS hjemmeside, der p.t. handler om hvalpefabrikker i Rumænien og Polen.