Hej Kamilla. En hvalp på 12 uger tisser rigtig mange gange i løbet af dagen, efter den er fodret, har sovet, og aktiveret. Men færre gange om natten, hvor den ikke skal fodres
og aktiveres, men vænnes til at sove. I dit indlæg skriver du ikke noget om gå-ture, kun at i lufter ham i haven. Måske derfor har han vænnet til kun at besørge småt i haven og stort inde i huset. I kan ikke forvente han selv "siger til og går ud" når han skal besørge, han er kun 12 uger. Prøv at lægge en plan for hans dag. Regelmæssig fodring 3 x dgl. morgen, tidlig eftermiddag, og senest kl. 19. Han skal ikke have mad stående hele dagen. Kun vand. Ca. 15-25 min. efter fodring, gå en lille tur med ham i snor i jeres område, hvor der sikkert både trafik, andre hunde og mennesker. Lad ham snuse, gå fri med snor på, og hilse på andre hunde, når det er muligt, så han oplever alt på sine gåture. Det er fint i stadig indimellem lufter ham i haven, både sammen og uden jer. Hold øje med om han da viser tegn på at skulle besørge stort, så giv ham snor på og gå en kort tur. Luk ham ikke ind, før han har "skidt".