I har købt ham 12 uger gammel. Hvis opdrætter ikke har socialiseret ham udenfor hjemmet overfor fremmede hunde, fra han var 8 uger gammel, har han mistet en del af den tilvænning, han burde have haft, hvilket godt kan bevirke han var angst, og uselvstændig da i fik ham. Hvalpe lærer "hundesprog" at begå sig blandt andre hunde, i samvær med de hunde de møder på gå-ture, i leg m.m ude i "den store verden".
Nu er han selv en voksen kønsmoden hund, der selv vælger hvem han vil og kan omgås. Og det er meget almindeligt, at hunde af samme køn, ikke "elsker" hinanden. Især hvis de ikke kender hinanden godt og har leget sammen fra den ene var hvalp. Undgå derfor at din hund hilser på fremmede hanhunde på jeres gåture, Jeg synes heller ikke du skal lade din nevø, på 7 år, som besøger dig en gang imellem give din hund godbidder, og lege med ham. Han er gæst i hjemmet og ikke gammel nok til at "styre" leg og godbidder, som meget let kan skabe misforståelser mellem dem, og bevirke din hund bliver utryg, snerrer, og måske snapper ud efter nevøen. Når du har født din baby, så skal han selvfølgelig lære babyen at kende. Det klares bedst på en rolig måde, hvor du ikke viser utryghed, hunde er rigtig gode menneskekendere, "læser" hurtigt vores humør, og reagerer på det. Men for alle familier med både hunde, spædbørn og børn under 10-12 år gælder det at de aldrig må lades alene med hunden, En forkert reaktion af barnet oplevet i hundens "forstand" kan få den til at reagere negativt. De fleste hunde er børnevenlige, men kun hvis børnene også er hundevenlige. Har en hund først oplevet børn som et "problem", så bliver de selvsagt utrygge ved samvær med børn.