Indlæg: 1

Oprettet af | Oprettet: 09-02-2019, 14:45

Ældre hvalp

Hej, jeg har brug for lidt gode råd. Vi har været ude og se på en sød stor hvalp, på knap et halvt år, af en rimelig stor hunderace, slutvægt 35-40 kg. Mine overvejelser går på om det er muligt at ændre hvalpens allerede tillærte vaner. Hvor den bor nu, sover den i sengen med sin ejer og må gerne være i møblerne. Den har ikke været vant til at være alene hjemme. Hvis det bliver aktuelt vil den hos os skulle sove i hundeseng og ingen adgang i møblerne medmindre den får sin egen "hundestol". den vil være alene hjemme 5-7 timer i dagtimerne i hverdagen. Er det stadig forholdsvis nemt/muligt at ændre eller bliver det synd for hvalpen? Den skal også læres at gå pænt i line. På forhånd tak for alle svar :-)

Skriv et svar til indlægget



10-02-2019, 12:07

En ældre hvalp/voksen hund kan godt lære nye vaner i et nyt hjem. Men alene det at få et nyt hjem, kræver stor tålmodighed, hunde-sprog-forståelse, og erfaring af ny ejer.
Det er vigtigt hunden gøres tryg i sin nye familie. Men at den fra start også tilvænnes nye vaner, eks. at den ikke må ligge i møblerne, evt. i en enkelt stol, hvor man så kan lægge dens tæppe. Hver gang den søger plads i sofaen, sig nej, og vis den hen i stolen. 100 gange om nødvendig, roligt aldrig hårdt. Man kan evt. sprøjte sofaen på kanten med "gå væk hund". Sov sammen med hvalpen i dens rum, evt. på en madras, så den vænner sig til at sove i egen hundeseng. Når den efter nogle dage/uger er tryg ved det, så list ind i egen seng, når den sover godt. Men lad madrassen ligge lidt endnu. M.h.t. alene hjemme tilvænning, skal i først starte det min. 1 uger efter i får den og må forvente det tager midst 3 uger, lidt efter lidt at gøre den tryg ved at være alene hjemme. Selv synes jeg alle hunde kun bør være alene hjemme i max. 5 timer. Ofte hjemskiftes hunde fordi de har alene-hjemme problemer. Oplæring i at gå pænt i snor, lærer den nok, den er jo kun en stor glad nysgerrig hvalp. I kan jo tilmelde jer et træningshold, hvor hvalpen som ung hund også lærer social adfærd blandt andre hunde. Held og lykke, hvis i vælger at påtage jer opgaven, 100%, at gøre den til en glad og velfungerende familiehund.