Min hund bider mig

Jeg har en udfordring, idet vores hund bider mig. Min hund, Bruno, er 4 år gammel og en blanding af shih tzu og puddel. Han har altid været lidt "hidsig", forstået på den måde, at han snapper ud efter os, hvis vi sidder i sofaen, han så kommer og lægger sig i nærheden af os, og vi så kommer til at røre ved han; blot at "snitte" ham eller hans halespids er nok. Så vender han sig om i mod os med lynets hast og snapper ud efter os. Han bryder sig ikke meget om, at jeg friserer ham, han knurrer og bider hårdt fat i min hånd, og tørring af hans ben og poter efter at have været ude i regnen, kan han heller ikke lide, så knurrer han også voldsomt og tager hårdt fat i min hånd. Det er kun når min kærest og jeg gør det. Hundeklipperen har f.eks. aldrig problemer med han. Han lader hende gøre alt ved sig. Grunden til at jeg skriver nu er, at da Bruno og jeg var ude at gå i morges, fandt han et eller andet i en hæk og gik med det i munden. Jeg ved godt, at jeg ikke skal tage det fra ham, for så går det galt, så jeg forsøger som regel at give ham et lille stykke ost, for det vil han opgive alt for. Men i morges, da jeg rakte ham osten, snappede han ud efter mig, og bed mig, så det blødte en del og jeg måtte have plaster på. Jeg sagde "føj" og "nej" til ham, men det gjorde ham bare mere "hidsig", så han blottede tænder og knurrede voldsomt af mig. Ja, jeg følte at han nærmest var trodsig og tænkte "Det skal du godt nok ikke bestemme". Jeg blev rigtigt ked af det, for det sidste jeg vil, er jo at tage noget fra ham, og det lykkedes så heller ikke, for han havde spist det, men jeg vil jo heller ikke have, at han går og spiser hvad som helst. Nu er mit spørgsmål så, hvad søren gør jeg for at han ikke snapper efter os. Han er ellers en meget kærlig hund, som kommer og lægger sig ved siden af os i sofaen og vil kæle med os. Helst vil han ligge på mig. Jeg ved ikke, og han mangler respekt for mig? Eller hvorfor søren han knurrer så voldsomt af mig og bider mig. Er der nogle kloge og erfarne "hundemennesker" herinde, som jeg hjælpe mig? På forhånd tusind tak!

Ingen tvivl om at i har et stort problem i samværet med jeres hund. Han er nu 4 år, så det må have stået på meget længe. Uden i har fået løst det. Så nu er det svært.

I starten skriver du at han snapper ud efter jer, ved den mindste berøring, når han ligger nær jer i sofaen.
Til slut skriver du han er en kærlig hund der gerne vil ligge ved siden af jer i sofaen og kæle.
Hvordan hænger det sammen ?
Er det mon fordi han sover, når i berører ham, han snapper ? Det kan være grunden til det.
Han vil helst ligge på dig, det kan betyde både han søger nærhed = kontakt, men det kan også betyde dominans.
Jeg tror ikke han er hidsig, og aggressiv, hos hundeklipperen viser han jo ikke et dårligt temperament. Jeg tror mere at han er usikker, når han både knurrer og bider dig, ved at blive friseret, og få tørret poter. Han er nok ikke som hvalp blevet tilvænnet det på en god måde. Eks. samtidig fået godbidder og snakket med. Jeg tænker du har virket bange, fordi han gjorde modstand dengang, det mærker en hund hurtigt. Det er vigtigt at ejeren forstår hundesprog, når hvalpen skal lære og opdrages. Ejeren skulle jo gerne være den, der kender sin hund bedst, ellers opstår sådanne problemer.
Hvalpe snupper tit ting, af nysgerrighed, så kan man som regel, få dem til at slippe det, ved at sige eks. "slip" og bytte med noget andet spændende, legetøj eller en godbid. Det er straks sværere ved en voksen hund, der ikke 100% er opdraget til det.- Det er der ikke ret mange der er. - Især hvis det er noget spiseligt. Han betragter det som sit "bytte", derfor reagerer han så voldsomt, lad ham spise det, det havde han så også allerede gjort, skriver du. At du forsøgte at få "byttet" fra ham, blev som du forventede det, jo kun en dårlig oplevelse for jer begge to.
En glad, tryg og velfungerende familiehund, vil gerne "lystre" sin ejer. Det sker bedst, hvis den lærer i leg, med masser af godbidder, og opdrages allerede som hvalp, kærligt men bestemt, med få forbud, der altid overholdes, af hele familien.
Jeres hund er 4 år, den knurrer og bider jer, hvilket er et meget alvorligt problem. Det er aldrig for sent, hvis det gøres rigtigt, at ændre på hundens dårlige adfærd overfor jer.
Men det kræver også at i ændrer jeres måde at reagere på overfor hunden.
Mit bedste råd vil være, at i kontakter en adfærdsbehandler, der så kommer hjem hos jer, hvor han/hun kan tjekke hunden, snakke med jer, og give gode råd, for hvordan i bedst kan klare problemerne.

Hej Aase
Tak for dit svar.
Jeg kan godt se, at det er lidt misvisende ovennævnte indlæg. Ja, Bruno (hunden) snapper og bider af os, hvis vi sidder i sofaen, han kommer og lægger sig, falder i søvn og vi så kommer til at "snitte" ham, når vi bevæger os. Han snapper aldrig af os, når han selv kommer og lægger sig i sofaen og vil kæle, så vil han helst slikke os i ansigtet eller i ørerne. Han kan også rigtigt godt lide at ligge på ryggen af sofaen med sin bagkrop og forkroppen på min skulder. Så der er overhovedet ikke noget aggressivitet dér. Han lystrer også fint, når vi f.eks. siger "nej", hvis han skal til at tage vores sko, som han elsker at slæbe rundt med, eller vi siger "puha", når vi går tur, og jeg når at se, at han vil tage noget. Det er blot, hvis han har fået det, og jeg vil bytte, men som du skriver, så må jeg bare lade ham spise det. Vi bor i nærheden af et pizzaria, så mange gange er det blot en tør pizzaskorpe;-)
Det med friseringen har vi forsøgt i alle afskygninger med godbidder, stille og rolig tale, nussen, pauser men nej, han kan bare ikke lide, at jeg gør det. Og det er det samme med tørring af ben og poter. Min far, f.eks. må gerne tørre hans poter, uden at gør noget. Mon det er ligesom med børn, der opføre sig eksemplarisk i byen, men godt kan være trodsige derhjemme?
Jeg tror, at vi igen må frem med godbidderne, og de gode af dem, når den står på frisering og tørring.

Mon det er ligesom med børn, der opføre sig eksemplarisk i byen, men godt kan være trodsige derhjemme?
Nej på det punkt kan du ikke sammenligne hundes adfærd med børns.

Det har noget at gøre med jeres håndtering af ham, de oplevelser han har haft.
I har forsøgt frisering og potetørring på forskellig vis, uden held, og derfor opgivet.
Så han "vandt", hver gang. Hunde fornemmer hurtigt, hvis man viser man er usikker.
Jeg tror din far tørrer hans poter, uden at føle eller vise, han er usikker ved det.
Ligesom hundeklipperen gør sit arbejde uden problemer.

Jeg har selv haft 8 Beagler at frisere, vaske , klippe negle, børste tænder, og tørre poter på. De bed og knurrede ikke, men de var ikke alle lige lykkelige, for at blive ordnet.
At komme i baljen med vand på græsplænen hadede de, så det var en årlig sommerkamp, som vi var 2 voksne om. Frisering, børste tænder, potetørring var ikke et problem. At få klippet negle, krævede en af os stod klar med godbidder, som afledning for 2 af dem.
Én hund, måtte jeg dog give mundkurv på, det fandt hun sig fint i. Hun stod så roligt på bordet, lignede en der tænkte OK, når det ikke kan være anderledes. Efter negleklipningen tog jeg mundkurven af hende og så fik hun en godbid. Vi var fine venner på alle andre områder respekterede hun mig. Hun blev også mor til 2 kuld hvalpe. Og vi beholdte én af hendes "pigebørn".
Jeg har aldrig vist mine hunde, hvis jeg følte mig usikker, bare roligt gentaget "behandlingen" og "opdragelsen" 100 gange om nødvendigt, med få forbud, som altid blev overholdt. Jeg vidste, de havde et godt hundeliv på alle måder, så selvom de nogen gange stædigt som hvalpe og unghunde forsøgte at få "magten", så vandt de ikke. Alle vidste, det var mor der bestemte. Jeg var deres "førerhund". På en kærlig men bestemt måde.