Hej Christina.
Jeg kan godt forstå, du er bekymret for den hund. Selvfølgelig er det skadelig for Frigg at have en så ansvarsløs ejer. Hun har sikkert allerede men af den behandling og manglende omsorg, hun har været udsat for i 1.½ år. Enten er hun blevet en usikker og bange hund, eller udviklet sig til at blive en aggressiv hund.
Alt efter hvilket temperament hun er født med. En dag kan det måske ske, at der opstår en grim situation, hvor Frigg føler sig nødsaget til bider fra sig, og så kan det værst tænkelig let ske, at din ven i fuldskab skader Frigg alvorligt.
En normal, glad og tryg hund, sammen med din ven kan hun umuligt være. Heller ikke når han er ædru.
Du har sikkert prøvet på at få din ven til at lade hunden blive hjemme hos dig, når han går på druk sammen med sine druk-venner. Uden held.
Har i ikke en ven, familie eller nabo, der kan tale ham til fornuft. En person han har respekt for.
Hvis det ikke er muligt, vil jeg råde dig til at søge hjælp hos "Dyreværnet i Rødovre". De er gode til at besøge og tale med hundeejere, der ved omsorgssvigt har problemer ved at passe deres hunde.
Du kan skrive en e-mail til dem. Bede om hjælp på: info@dyrevaernet.dk og forklare problemet, som du har gjort her på forum. Måske kan de endda overtale din ven til at de skaffer et nyt hjem til Frigg.
Noget må du gøre for at hjælpe den stakkels Frigg til et godt hundeliv, det kan ikke ske for hurtigt.