Dyrlægen burde selvfølgelig have fortalt dig, at du skulle holde øje med, om han slikkede sig, samt hvordan du kunne undgå det. Da slik og bid både kan give infektion og forlænge sårhelingen. Er man rigtig uheldig kan syningen gå itu.
Jeg synes du skal konsultere dyrlægen, så han bliver tjekket, og behandlet.
Ved operation af mine tæver brugte jeg altid sårspray, der både virker mod infektion, og smager grimt, så det mindsker hundens lyst til at slikke og bide sig.
Om natten, hvor jeg ikke kunne holde 100% øje med hundene, gav jeg dem en halskrave på, som jeg også havde købt hos dyrlægen. Den slags i gummi, der fyldes med luft, som er blød at sove på, ikke ubehagelig som skærmen af plastik er, der også stadig kan købes.
God bedring med din lille hund.