Min kæreste og jeg har en labrador og den kan klart anbefales som studiehund :) Det er selvfølgelig individuelt fra race til race og fra hund til hund hvordan de opfører sig og f.eks egner sig som studiehund, men vi oplever med vores at selvom hun er af en større race som fysisk fylder noget, så kræver hun meget lidt for at være glad og tilfreds :)
Vores tæve er knap 9 måneder, og på trods af hendes unge alder, har hun indrettet sig fuldstændig efter vores situation. Jeg er selv studerende, og på dage hvor jeg læser meget, ligger hun sig bare på mine fødder og hviler til jeg er klar til at lege. Hun kommer lige ud at tisse engang imellem, men så ligger hun sig bare igen. Det samme hvis vi f.eks er syge og ikke har overskud til de store ture eller den vilde leg. Hun fornemmer lynhurtigt at i dag er en hyggedag, og så kan hun sagtens bare ligge og putte sammen med os :) Tilgengæld fornemmer hun også lynhurtigt hvis i dag er en aktiv dag, og så er hun helt klar på lange ture, leg og træning. Hun gør meget lidt (kun når der kommer gæster), hun er meget nemt trænbar, og så er hun meget venlig mod alt og alle, så for os har hun hvertfald været det perfekte valg :)
Ifht alene-hjemme-tid: Det er meget individuelt hvordan man ser på det. Vores hund er max alene i 6 timer i hverdagen i og med at hun stadig er meget ung (ca 1 gang om ugen), hvis det er derover bliver hun passet. Hun kan dog godt være alene hjemme længere uden problemer, hvis vi f.eks har været til konfirmation og det så er blevet 8 - 9 timer, det er sket et par gange, men det har hun taget super fint :)
Det handler dog også rigtigt meget om hundens sind og at få begyndt træningen tidligt og på en god måde for hunden.