Indlæg: 2

Oprettet af | Oprettet: 09-06-2016, 12:22

Hvordan vender man sin nye hvalp til at være alene hjemme?

Hej alle.

Min kæreste og jeg står og skal have en hvalp nu her midt i Juni. Vi er i tvivl om hvordan man træner den til at være alene hjemme i en normal arbejdsdag?

Nogle gode råd?

Martin

Skriv et svar til indlægget



11-06-2016, 14:50

Hej Martin.
Før i får hvalpen hjem, vil det være godt, at i allerede da har valgt dens alene-hjemme plads, hvor den fra ankomsten har sin hundeseng stående fast, gerne i samme rum, hvor den også sover om natten. - De første x-antal nætter kan en af jer så sove der sammen med den. - Det er en god ide`at hvalpen har mindst én kasse til, den kan slappe af i, i stuen f.eks. hvor i opholder jer mest.
Tilvænning til alt hvalpen skal lære starter med at gøre den tryg, derfor synes jeg i skal vente med at øve "alene hjemme" til efter den første uge.
Jeg håber en af jer har mindst 3 ugers ferie, hvor i går fra den, meget kort tid de første gange. Ud til postkassen, ude med skrald, så 15 min. 30 min. O.S.V. Gerne flere gange dagligt. Smid lidt madgodbidder eller et lille tyndt bøffelhudsben på gulvet, lad en radio være tændt. Uden mange ord, vend ryggen til hvalpen, gå og luk døren til rummet. (Mange hunde hader lukkede døre, som man i stedet kan erstatte med et sikkerhedsgitter m/låge ). Forlad altid hvalpen på samme måde hver gang.
I starten sover hvalpen i mange timer om dagen, afbrudt af leg, fodring og luftning.
Når den skal være " rigtigt" alene hjemme, skal den være luftet, lidt aktiveret, mæt, og faldet til ro, før i går hjemmefra. Der er grænser for hvor længe den kan "holde sig", så læg en avis på gulvet, og forvent ikke den kan være alene hjemme en hel lang arbejdsdag. Midt på dagen bør i have en aftale med en hundeglad person, der kommer og lufter og leger med den i en times tid. Sørger for den igen er rolig og tryg, samt at personen forlader den på samme måde som i gør. Eller allerbedst tager den med sig hjem, hvor i så henter den efter arbejdstid. Selv har jeg aldrig ladet mine hunde være alene hjemme mere end 5 timer dgl. Kun én hvalp har jeg solgt til et fuldtidsarbejdende ægtepar, med et lille barn i institution. Både hunden og barnet blev hentet i løbet af dagen af bedsteforældre, der boede i nærheden.
Så jeg kan desværre ikke give jer "opskriften" på at lade hvalpen være alene hjemme en hel lang arbejdsdag. Hunde er jo "flokdyr", der trives bedst som familiehunde i samvær
med deres familie på 2 eller 4 ben.

12-06-2016, 18:36

Tusinde tak for svar!