Hunden fra helvede...

... Er vores ene hund nok ikke, men det er tæt på.

For at gøre en lang historie kort, vores gamle hund dør, og efter et halv år beslutter vi os for en ny. Vi køber en skøn hvalp, lige som vi har ønsket os, vi træner den og præger den som man nu skal. Da vores hund er 7 mdr bliver vi ringet op at en hund fra samme kuld skal aflives da familien ikke vil have den mere, og vi bliver derfor spurgt om vi kan tage den...

Tynget af beskeden om at endten tager vi den i morgen, ellers bliver den aflivet, har stor betydning for vores valg.

Vi tager imod hunden og forventer nok naivt at få en hund i stil med vores egen da de er fra samme kuld.

Men oh ve oh skræk, det gør vi ikke... Vi får en hund der er kærlig over for mennesker og vores egen hund, men fuldstændig uregerlig over for andre hunde. I snor kaster den sig frem med rejste børster og gøer så jorden ryster... Møder den hunde når den er løs i skoven, er sagen en anden, den galoperer derhen med rejste børster og gør, men med det samme den når den anden hund, stopper den, logrer og leger som en "normal" unghund. Problemet er jo bare den skræmmer livet af alle på vej derhen.

Vores egen er meget lydig, men efter den nye er kommet til er de blevet et ondt makkerpar , den følger således med når den anden løber og gøer...



Vi har snakket med vores gamle træner vi brugte til vores egen, og han konkluderer at den ikke er agressiv, det er heller ikke vores opfattelse, men den er meget usikker . Vi ved intet om de første 7 mdr af dens liv, hvordan den er socialiseret , motioneret mm. Vi modtager jo egentlig bare en 50 kg skræmme kampagne...



Nu er vi så der hvor de begge snart bliver 1 år, vores "egen" er blevet underkuet , lidt sky og spiser ikke godt mere, den anden er blevet lidt tyk og trumler alt ned...



vi motioneret begge 5 km morgen og aften og en tur i skoven der i mellem, men jeg kan ikke mere... Jeg er nervøs ved at have den med, hvordan den reagerer, om den vælter mig osv... Vi er klart nået dertil hvor vi ikke kan bunde.



Til 7. Og sidst er det jo en god og rar hund, men den kræver så meget mere end hvad vi kan tilbyde. Jeg er bange for at finde den et nyt hjem, da vi føler det er en tikkende bombe at sende videre, omvendt er den 1 år og har slet ikke haft muligheden for at vise sit fulde potentiale som en god familie hund... Vores træner kan ikke gøre mere for os, og vi overvejer nu en adgærdspsykolog som sidste forsøg inden vi må give fortabt....

Foruden de sociale problemer, så ødelægger den alt inventar i huset, også selvom vi er hjemme. Det er jo typisk tegn på kedsomhed, men jeg synes jo virkelig vi motionerer dem alt det de burde, til sammenligning er den anden hund HELT færdig og sover et par timer efter hver tur...



Nu blev indlægget rigtig langt alligevel, det må i undskylde... Havde bare virkelig brug for at lufte tankerne lidt og få det ned på skrift... Vi har været hundeejere i mange år, og det er første gang nogensinde vi virkelig føler os sat til vægs. Jeg personligt føler mig som en rigtig dårlig hundeejer der ikke kan finde ud af hvad pokker vi gør galt med den her hund, vi har prøvet næsten alt der burde virke, men lige lidt hjælper det....



Så skulle der sidde en derude med et godt råd, så er jeg lutter øre!

Hej Line.

Jeg gætter på jeres opdrætter er blevet ringet op af hvalpens ejer, med besked om den bliver aflivet, hvis opdrætteren ikke finder en ny familie eller tager den retur.

Du skriver i ikke kender årsagen, men det tyder på at hvalpen allerede da havde adfærdsproblemer, og det betyder ikke nødvendigvis at den er købt som en "problemhund".
Det kan meget vel være opstået i de 5 mdr. den boede hos den første familie.

I har så overtaget en "problemhund" en usikker unghund, som derfor reagerer som du skriver.
50 kg. det er en meget stor unghund, som i nu har 2 stk. af.

Den nye hund har nok aldrig været tilvænnet at være alene hjemme, eller lært hvad den må og ikke må bide i. Det man starter med, når man får den hjem 8 uger gammel, eks. ved at "bytte".
Det skal i så lære den. Og det gælder sikkert mange ting, start derfor som om den var ny hvalp hos jer, ligesom i gjorde med jeres egen hund

Uanset racen mener jeg ikke hundene har brug for så meget dgl. motion. 10 km + en skovtur.

Jeres hund bliver "helt færdig", men den anden hund kan sagtens reagere modsat, især hvis morgenturen er lige før hundene skal være alene hjemme, når den ikke at "falde ned" igen.
Både understimulering og overstimulering, skal undgås. Det gælder også motion.

I stedet for de 2 lange gå-ture, og den dgl. skovtur, kan det være ligeså godt eller bedre, at de motionerer med hovedet. Og så mindre på fire poter.

Måske er den nye hund, ikke allerede "moden" til at løbe løs i skoven, når den viser den uønskede, usikre adfærd. Jeg ved så ikke om i har mulighed for at lade den blive hjemme.
Prøv at søge råd hos en adfærdsbehandler for det. Der findes også både medicin og naturmidler, man tit må ty til, ikke mindst ved at overtage en adfærdsvanskelig hund fra et andet hjem.
I øvrigt kan 7.mdr -1.årsalderen være svær at komme igennem, hvor hundene tit afprøver deres ejeres "tålmodighed og krav", ved at opføre sig som teenagere. Netop i den alder hjemskiftes mange hunde desværre.
Du skriver ikke om de 2 unghunde er samme køn, men noget tyder på at den nye hund har taget magten, og forbliver førerhund. Det er også Okay, men ikke okay at jeres hund dermed mister appetitten. Du skriver den nye hund derimod bliver for tyk, men det burde kunne undgås, ved at de fodres hver for sig, med passende afstand, dem imellem. Samt at du holder øje med dem under fodringen, så den nye hund ikke har mulighed for at stjæle maden fra jeres hund. Det kan nemlig bevirke at jeres hund, går fra maden, især fordi den domineres af den nye hund.

Jeg synes det er rigtig flot, i påtog jer opgaven at overtage en aflivningstruet bror/søster som samboende med jeres velfungerende hund, så jeg ønsker jer held og lykke til at familiesammenføringen, må lykkes.


Den nye hund har nok aldrig været tilvænnet at være alene hjemme, eller lært hvad den må og ikke må bide i. Det man starter med, når man får den hjem 8 uger gammel, eks. ved at "bytte".
Det skal i så lære den. Og det gælder sikkert mange ting, start som den var ny hvalp hos jer, som i gjorde med jeres egen hund.

Nå !!! det sidste afsnit skulle ikke være gentaget men kan vist ikke slettes nu.

Tusind tak for svar Aase! Jeg havde ikke overvejet at vi kunne overstimulere ved for lang en gå tur, men det giver god mening. Vores vi havde fra starten er en tæve, og den vi modtog er en hanhund, vi kastrerede ham 2 dage efter vi fik ham.
De går spor en gang om ugen og svømmer en gang om ugen ligeså.
Har du evt ideer til andre psykisk udtrættende aktiviteter? Eller er det for lidt spor?

Vi har hele vejen igennem været meget opsatte på at det SKAL lykkedes da han hvorom alt er, er en dejlig kærlig hund. Jeg arbejder på at finde en adfærdsterapeut i nærheden der kan hjælpe os mere på vej.

Som indlægget bærer præg af er vi inde i en opgivende modløs periode, jeg synes vi forsøger at gøre tingene rigtigt og hjælpe ham, men alligevel kan jeg mærke en modvilje vokse mht at have ham med på tur. Han er ligeledes meget teriroriel i haven, han vogter hegnet op og ned som var han hyrdehund (stor have på ca 1000kvm) , vi stopper ham naturligvis når han gør dette, da det nærmest er en vane.

Det er korrekt , det du antager med avler der ringede, og hvordan vi fik ham. Det er svært når vi ikke ved hvilken socialisering og fysisk/psykisk udfoldelse han har haft (jeg gætter minimal) .

Tak for dine mange tanker til problemet, det har givet os lidt mere at arbejde videre med, og lidt mere tro på, at det nok skal lykkedes.

Hej Line. Jeg vil foreslå dig at I bruger meget mere tid på mental stimulering. Super at I går spor med ham, mere af det...Derud over kan I lave div søgeøvelser hjemme.. : Lækre godbidder i en papkasse, med krøllet avispapir i, hvor hunden skal bruge næsen og hjernen, til at finde godbidderne.Den samme øvelse kan I bruge med håndklæder, gem godbidderne i håndklædet. Leverpostej som I smørrer på husmuren ( udendørs ;-) ) på træstammer, godbidder smidt ud i haven, - sådan kan I også fodre ham med hans alm.mad... Godbidder gemt i huset, på stole, bag en pude osv osv.... Jeg tror at jeres hund stresser meget mere op, end at han bliver træt og brugt, af alle de gåture. Brug hans hoved istedetfor. Naturligvis skal han stadig luftes,men mindre af det :-) Jeg tror også at I har overtaget en hund, der ikke er socialiseret ,og jeg synes det er en super ide at få en adfærdsbehandler ud til at hjælpe jer :-) Jeg vil foreslå jer at starte helt forfra med hans socialisering. Ud og lade ham se og mærke nye omgivelser, lækre godbidder med, ros ros ros når han er rolig....Hundetræning er også nødvendigt, i mine øjne :-) Held og lykke med ham, og stor respekt herfra :-)

Nu skriver du, i lod ham kastrere 7 mdr. gammel og allerede 2 dage efter i fik ham. Det lyder i mine ører forkert. Jeg er ikke dyrlæge eller adfærdsbehandler, kun en almindelig hundeejer til 1 hanhund, 7 tæver og 3 kuld hvalpe siden 1981.
Jeg kan frygte den tidlige kastraktion af ham som hvalp, og efter i kun har haft ham i 2 dage, kan være medvirkende til hans usikkerhed, og adfærd. Han fik jo ikke mulighed for at falde til hos jer, finde tryghed og ro. Han har jo heller ikke haft mulighed for at udvikle sig, blive kønsmoden som unghund og rigtig voksen.

Som aktivitet plejer det at søge efter mad, - tørkostpiller - eks. på græsset i haven, at være en god "hjerneaktivitet". I dårligt vejr kan man gemme godbidder inde i huset.
Begge hunde kan søge sammen.
Gemme godbidder under en flad tallerken, hunden skal skubbe til for at få fat i.
Mine hunde havde som hvalpe og unghunde en papkasse med legetøj, med og uden godbidder i.
Eks. en tom mælkekarton, tomme WC og køkkenruller, En frottesok med knuder på, den kan ruske som et bytte.

Ved indlæring når hvalpen snupper forbudte ting, bruger man legetøjet som bytteting, samtidig med man siger eks.NEJ eller STOP. hver gang samme ord, aldrig lange sætninger.
Der findes også godt købe legetøj til hunde, især til brug med godbidder, elsker hundene. Og legetøjet findes i forskellige sværhedsgrader. Og så er der jo almindelig lydighedstræning, som du selv har dyrket med hundene.

Min gamle hund på snart 14 år, leger gladeligt med sin far ca. 20 min. hver aften med en bold med godbidder i, et bræt og en tumling, hun også skal få godbidder ud af. Vi bruger tørkostpiller som godbidder, fratrukket i madrationen. En Beagle er jo umættelig, og bliver derfor let for tyk.
Bella sørger selv for far husker legetiden hver aften efter vi har spist og hun har hjulpet med at fylde opvaskemaskinen. Så gør hun. Hun gør også ved døren, når det er tid til aftentur, før sidste måltid, samt om morgenen, når hun vågner og vil have mad.
Hun er utrolig god til at kende klokken for alt. Jeg tror hun har et indbygget ur i maven. For hun gør ikke på andre tider. Hverken ude eller inde. Og hunde fungere bedst som "vanedyr", er min erfaring. regelmæssig lufteture, fodring 2-3 x dgl. læring og leg, og alenehjemmetid.
Jeg håber du kan bruge nogle af mine råd, til at få ham tryg og til at fungere bedre .
Samt at en adfærdsbehandler også vil kunne hjælpe jer med det. Men det vil kræve lang tid og stor tålmodighed af jer som familie. Og at i er enige om hvordan han "behandles".

Efter jeg har trykket send for mit indlæg, ser jeg Mettes indlæg. Hun er inde på meget af det, jeg har foreslået.
Samt mange flere gode ideer for mentale aktiviteter.
Jeg er helt enig med Mette i hendes forslag.

Jeg var slet ikke klar over kasteration var et dårligt valg, vi har alle år kun haft neutraliserede tæver, så da vi fik ham tog vi ham med til et tjek hos vores dyrlæge. Han anbefalede han blev kastreret med det samme, så jeg må indrømme, det råd fulgte vi blankt.

Jeg vil straks fabrikere noget mental leg, og så starter vi socialiseringen helt forfra!

Tusind tak begge 2.

Så lidt :-) Held og lykke med ham :-)