Hej!
Jeg har et problem med min franske bulldog på 7 måneder, som jeg er ved at være godt træt af. Han er begyndt at være rigtig hidsig overfor andre hundehvalpe når vi møder dem rundt omkring. Han starter med helt fint at hilse, men lige så snart de ligger op til leg begynder han at rejse børsterne, knurre og bide ud efter dem. Han er vant til andre hunde i og med at han bor med en labrador og ofte er sammen med min søsters chihuahua. Vi gik til træning da han var helt lille og der oplevede jeg aldrig problemer.
Indtil videre har jeg kun oplevet ham sådan omkring hundehvalpe og altså ikke voksne hunde. Kan det have noget at gøre med at han ikke helt kan opfange deres signaler?
Han er en enkelt gang tidligere blevet rigtig arrig da jeg satte mig på hug for at hilse på en hund vi mødte, som ikke var en hvalp.
Er efterhånden ikke særlig tryg ved at have ham med blandt andre hunde, og er ikke meget for at slippe ham løs for at lege i hundeparker osv. Kan jeg gøre noget for at det bliver bedre, eller er det mon bare hans personlighed?