Indlæg: 2

Oprettet af | Oprettet: 10-07-2015, 11:46

Alene-hjemme hvalpetræning

Hej hundevenner.

Jeg fik med min kæreste en dejlig lille blandingshvalp for 5 uger siden. Vi har begge to lang ferie (over 2 måneder) og tænkte derfor at vi ville have god tid til at få trænet hunden til at være alene hjemme (dette er virkelig vigtigt da vi bor i lejlighed og det vil genere naboer hvis hunden gør/hyler). Nu er der gået 5 uger, og vi har gjort alt hvad vi kunne og alt hvad vi har læst os frem til at man skulle, men ikke med overbevisende held..

Hvalpen var meget forsigtig da vi fik hende, og der gik lidt over en uge før vi overhovedet kunne begynde træningen da hun ikke var blevet tryg i lejligheden inden. Herefter begyndte vi så at lukke døren og komme igen efter få sekunder. Hvalpen er altid rolig når vi laver øvelsen, og hun ligger i et lukket rum så der ikke er for meget bevægelsesfrihed (soveværelset, hvor hun både sover om natten og får sin mad + vand der selvf. altid står fremme). Vi har gradvist øget intervallet hvor vi har forladt hende, og når hun er virkelig træt kan den øvelse sagtens lykkes.

Problemet er bare, at vi somme tider kan gå fra hende i op til 20 minutter uden problemer, hvor hun på andre tidspunkter begynder at blive urolig og hyle nærmest inden døren bliver lukket. Det gør det utroligt svært for os at vurdere om vi er gået for hurtigt frem, og i så fald hvor vi skal starte igen? Det virker meget tilfældigt om træningen går til held, og hvis hun først vågner så kan hun slet ikke finde ud af at lægge sig til ro igen.

Vi vil gerne træne hende i at være alene hjemme i den rutine vi får i hverdagen, men om morgenen er hun meget aktiv og kan slet ikke finde ro. Øvelsen lykkedes som regel altid først om eftermiddagen.

Vi er virkelig meget i tvivl om hvad vi dog gør forkert, for det virker så simpelt for alle andre at lade deres hund alene, men selv med denne intensive træning hvor vi har været sammen med hende 24/7 i 5 uger, vil det slet ikke fungere. Det er meget frustrerende og vi håber at der er nogle af jer der kan anskue situationen med nye øjne og måske gøre os opmærksomme på noget vi selv har overset.

Hvad ville jeres forslag være til at komme videre herfra?

Skriv et svar til indlægget



11-07-2015, 11:05


Hej Mathilde.
Tillykke med den lille hvalp.

Allerførst vil jeg sige, at det er nu ikke altid så simpelt for nye hundeejere, at vænne hvalpen til at være alene hjemme. Især ikke når man bor i lejlighed. Så det er i ikke alene om.
I har sikkert gjort jeres bedste, men ikke været så heldige, at hvalpen nu trygt kan lades alene hjemme, når i igen skal på arbejde.
Måske kan jeg hjælpe jer med nogle råd.

Ud fra det du skriver, forstår jeg i har valgt at hvalpen skal være i soveværelset i alene-hjemme-timerne. Men at den ikke altid er tryg ved at være der, bag en lukket dør om dagen, hvis i går fra den.
Jeg vil foreslå i så sætter et børnegitter, m/låge op i døråbningen, som i lukker med i stedet for døren, når i går fra den.
Prøv at indføre et fast "morgen-program". Allerede hver dag nu i resten af jeres ferie.

Eks: I fodrer den vel, når i står op. Gør jer klar, som i plejer, når i skulle hjemmefra før i fik hund, og lad så den se og følge jer, gå rundt som den selv vil, hvor i stadig er i lejligheden.
Snak lidt med den, giv den evt. noget legetøj den kan beskæftige sig med. Men aktiver den ikke for voldsomt. Gå en luftetur med den, så den både får lavet stort og småt. Bare ca. 20min. Men den skal så lige falde til ro, når i kommer hjem igen, før i lukker den ind i soveværelset bag børnegitteret.
Luk lågen, og uden mange ord, smider du nogle godbidder ind til den og går. I kan så gå en lille morgentur sammen, de første gange 15-20 min. Efterhånden 1 time.
Når hun kan være alene 1 time, kan hun også være alene i længere tid. Men mere end 5 timer dgl. synes jeg ikke hunde skal være alene hjemme.
I alene hjemmetiden, er det bedst at i lader en radio spille, så hun ikke forstyrres af lyde udefra opgangen og andre lejligheder. Hun skal ikke have en masse legetøj, alene-tid er sovetid. Er hun stadig ikke renlig, så læg en avis på gulvet i soveværelset. Det er hun måske allerede tilvænnet om natten.
De fleste hvalpe er først tørlagte i 5.mdr`s alderen eller senere.

Det er vigtigt hunde har et fast opholdsted i alenehjemme-timerne, hvor den er tryg. Og det skal ikke være i entreen, lige bag ved gadedøren, især ikke når man bor i lejlighed, hvor hunden så forstyrres af alle der kommer og går i opgangen.

.

11-07-2015, 14:48



Ved et sådan "morgenprogram", vil hvalpen holde sig vågen og mere eller mindre aktiv, i samvær med jer. Så skulle den være træt nok og klar til at slappe af og sove, når i kører på arbejde.
Hvis i ikke tager afsted sammen, er det den der sidst forlader hvalpen, der lukker den ind bag børnegitret, og smider nogle godbidder på gulvet, eller i hundekassen til den.

Når i forlader hvalpen, så gør det på samme måde hver gang, så bliver det en vane, og hunde er trygge ved vaner. Det gælder også fodring og gå-ture.