Fedtknude der vokser.

Bella har desværre en fedtknude på indersiden af låret, der i de seneste måneder har vokset sig stor som et hønseæg.
Den generer hende endnu ikke, hun kan både gå og løbe normalt. Og gør ikke ondt.
Vi har ikke ladet hende operere, hun skal jo så i narkose, som vi er nervøse ved, grundet hendes alder, noget forstørret lever, og cyster i nyrerne.
Har nogen hørt om og evt. erfaring med at få suget en fedtknude, jeg har læst det kan gøres på mennesker, men ikke set det ved dyr.

Vi har nu været til dyrlægen, som vi har brugt til vores hunde i flere år, og som også har fulgt og opereret Bella siden vi fik hende.
Det er ikke muligt desværre at få fedtsugning, og der er en risiko ved at lade hende operere, af de grunde jeg har nævnt. Hun skal nok overleve selve operationen, da hjerte og lunger er ok. Men rask bliver hun ikke, og det er en stor operation, at fjerne hele knuden, og noget af huden, selvom den ligger lige under huden, går den jo dybt ind, når den er så stor.
Det er så op til os, om vi synes hun skal gennemgå endnu en operation, og efterfølgende 10 dages behandling, med en lang syning i låret, og halskrave i hendes alder, eller lade hende dø med knuden, og give hende fred om et par måneder, når den er så stor at den vil genere hendes livskvalitet, gang m.m.
Hun er en utrolig sød, glad og stadig virksom hund, der betyder meget for os som familiemedlem, så det er et meget svært valg.

Hvis Bella ikke opereres nu, har hun kun 1-2 måneder tilbage, så vil knuden være så stor at den generer hende.

Risikoen ved at operere hende, er at hun kan blive dårlig, svagere på anden måde, selvom hun overlever, kan en operation ved narkosen og nødvendig medicin jo påvirke leveren, som i forvejen er noget forstørret. Måske også nyrerne. Det vil så mindske hendes hunde-livskvalitet.
Og så er det jo ikke rimeligt at lade hende leve.

Bella bliver 14 år d. 2.okt. Hun er så vores hund nr. 8 og den sidste, vi skal sige farvel til.
Det er forfærdelig svært, jeg vænner mig aldrig til det, men det var alligevel lettere før, da vi altid have 1 eller flere hunde tilbage. Når vi mister Bella, så bliver her meget stille og tomt.

Hun er med os hele tiden, uden et ur, kender hun klokken, og sørger for at vi overholder alle hendes vaner, for rundture med næsen i jorden i haven, fodring 4 x dgl. 4 gåture, og leg. Hun elsker at komme med i bilen, på plads i sit bur, både på indkøb og familiebesøg.

Vores måltider deltager hun også i, på gulvet sidder hun og holder hun øje med om vi taber noget, og hun forlader ikke køkkenet før al service er sat i opvaskemaskinen, så gør hun efter sin far, så skal de lege med bold og tumling. Efter en ½ times gå-tur, når TVet bliver tændt, slapper Bella af i sin hundeseng hos os i stuen, og efter en tissetur i haven meget senere går hun selv til ro i sit soveværelse.

Vi har stadig ikke bestemt os for om vi skal vælge eller fravælge at lade hende operere, men vi skal bestemme os nu, før dyrlægen holder ferie i juli måned.

Kære Ina.
Jeg ved dit råd kommer fra hjertet, og jeg har selv haft de samme tanker.

Men i samråd med dyrlægen, der ud fra vores beslutning om at lade Bella operere, sagde han hurtigt ville kunne fjerne knuden, tage hende ud af narkosen og ultrlydrense tænder på hende, før hun vågnede helt op, samt hvis vi både ugen før og efter behandlede hende med HEPATOSYL ville det ikke være uforsvarligt og synd for Bella at blive opereret.
Det var også meget med i vores beslutning, at Bella aldrig har været påvirket ked af at skulle til dyrlæge, trods det hun nærmest har været "stamkunde" siden vi fik hende i 2011. Gennemgået to operationer før, fået taget mange blodprøver, blevet røngtenfotograferet og scannet.

Operation og tandrensning var meget hurtig overstået, og Bella kom gående ud til os, med halen oppe.
Hjemme gik hun hurtig til foderet, og syningen i låret interesserede hende ikke, så hun fik slet ikke brug for halskraven. 11 dage efter om mandagen fik hun uden at opdage det taget trådene, stående på bordet hos dyrlægen, imens Arne gav hende godbidder.

Men næste dag blev hun stille og sløj, så vi igen måtte til dyrlæge onsdag, hvor det blev konstateret Bella nu var ramt af kennelhoste og havde feber. 39.5. Så kom hun igen på antibiotika i nogle dage, og blev heldigvis hurtig feberfri. Hun var heller ikke hårdt ramt af hoste kun lidt i 5 dage, trods det hun sidst var vaccineret for fire år siden.

Det er nu ca. 3 uger siden Bella blev opereret, og hun har hele tiden været den samme glade hund som før operationen. Om vores valg var det bedste for Bella kan vi ikke vide, men hun har i hvert fald ikke lidt og haft smerter, hvilket var det vigtigste for os, og så håber vi selvfølgelig hun lever længere, uden knuden, end hun ville have gjort med knuden.
Se låret efter operationen.

Kære Ina.

Tak for din hilsen.
Jeg føler med dig, og ønsker alt godt for din hund.