Hej Anne Mette.
Jeg skriver til dig ret akut, da jeg skal på ferie på lørdag og min faste hundepasser lige er sprunget fra pga. sygdom.
Jeg har en sød mops, der hedder Angus og snart bliver seks år. Han er næsten fuldstændigt blind og kræver derfor lidt ekstra omsorg i form af øjendråber to gange om dagen og at man holder lidt bedre øje under ture med ham - han er dog stadig meget legesyg, og fx. går jeg selv med ham uden snor ofte, så det er ikke fordi der er de store problemer med hans blindhed.
Han sover meget og har ikke brug for så meget motion, tre ture om dagen, hvoraf morgenturen eller aftenturen gerne må være lidt længere. Han elsker at putte og er meget kærligt anlagt, dog er han ret nervøs omkring andre hunde, så det er vigtigt at du ikke selv har hund.
Det drejer sig om fra imorgen aften eller lørdag(d. 26. juli) tidligt og til torsdag d. 1. august. Min faste hundepasser er efterhånden en aldrende herre, og det ville være dejligt med en ny fast hundepasser, gerne en weekend eller to om måneden og når jeg er på ferie ca. 2 gange om året, eller hvor meget du kunne have lyst til.
Jeg vil gerne give lidt for det, måske omkring 100 per døgn, eller lignende? Han får selvfølgelig alle nødvendigheder med :-) Du må meget gerne kontakte mig på telefon 41150001 eller på email ofelia.symes@hotmail.com
Jeg håber vi kan finde ud af noget!
Venlig hilsen Ofelia.