Hej med jer
Håber, at I kan dele jeres erfaringer med mig, da jeg efterhånden er lidt nervøs.
Min hund på 10 måneder er pludselig begyndt at halte på det ene bagben, når han har ligget og hvilet og sovet. Der er intet at se, når han først har fået gang i kroppen og fx er ude og gå tur.
Efter en uge gik jeg til dyrlægen med ham, der godt kunne mærke, at han var øm i hoften, men ikke umiddelbart kunne sige, hvad det skyldtes. Han skal så have smertestillende i en uge og må ikke løbe for vildt rundt, kun rolige gåture.
Men her hvor der er gået en uge, halter han stadig. Nu har jeg selv siddet og googlet lidt, og der ser ud til at være et hav af årsager til, at en hund halter efter hvile: helt uskadeligt vokseværk, overanstrengelse, ledproblemer, flåtbid ...
Det er aftalt med dyrlægen, at hvis han stadig haltede efter en uges tid, skal han røntgenfotograferes, men kunne bare godt også tænke mig at høre først, om nogen af jer har oplevet det samme med jeres hunde.