Min staff havde fuldstændig samme problem. efter et utal af besøg hos dyrlæge, dyrehospital, div. prøver, eksperimenterende kost og medicinering med bla. binyrebak hormon og en masse andre lægemiddeler, som jeg ikke husker navnene på, prøvede min dyrlæge med en recept på et lægemiddel som hedder Salazopyrin. et lægemiddel mod svær tarmbetændelse, som typisk anvendes til mennesker. Og det virkede overraskende godt. til at starte med én tablet dagligt.. hans afføring blev hurtigt bedre. efterhånden som mænden af blod, slim og diarre gradvist blev mindre og mindre, begyndte vi at trappe ned til først en halv pille dagligt og til slut en kvart pille dagligt. en enkelt gang måtte vi øge dosen igen da han fik et tilbagefald, og ventede så lidt længere tid anden gang, inden han blev trappet ned, til en kvart pille dagligt. efter halvanden til 2 måneder var han helt fri for medicin. Han afføring var normal og han havde det tydeligt bedre. Kan slet ikke beskrive lettelsen efter næsten 3 kvart år, hvor han havde lidt af blodig/slimet diarre, samt var tydeligt påvirket at det i form af smerter, og havde en virkelig ringe livskvalitet, for ikke at tale om mine daglige bekymringer og samt pengene, som man bare følte at man smed ned i et dybt bundløst hul. Kunne jeg endelig begynde at tro på at vi virkelig havde en fremtid sammen.
Tog mig selv i, flere gange under hans sygdomsforløb, at tænke tanken om han ville have bedst af bare at få lov til at sove, netop fordi han, da han havde det værst (Der var det nærmer blod med lidt afføring i, og ikke omvendt) virkelig ikke var en basse med nogen, som helst livslyst at spore. Og samtidig kunne jeg også mærke på min dyrlæge at de næsten havde opgivet håbet om at han ville blive en glad og rask hund igen.
Jeg overtog ham fra en kammerat da han et halvt år. Som nærmest havde opgivet at han skulle blive rask igen. Og mere eller mindre havde brugt alle sine penge på dyrlægeregninger, og ikke mindst hans psykiske overskud på at bekymrer sig. Jeg fik ham overbevist om at lade mig overtage ham, fremfor alternativet.
I næsten det først år jeg havde ham tog han stort set ikke på i vægt, da han på grund af sin lidelse, ikke kunne optage den nødvendige næring fra hans mad. Så bare det at mand tydeligt kunne spore en forøgelse han hans masse/vægt og ikke mindst energi, var virkelig stort.
Og i dag er jeg lykkelige over at jeg ikke opgav kampen og blev ved at presse på hos min dyrlæge, til at de blev ved med at søge oplysninger om forskellige behandlingsmuligheder gennem andre dyrlæger :);
-Ja, gu' har det kostet mig mange penge, min. 15.000-20.000 kr. .. Men det har bestemt været hver en krone værd.
Nu er jeg nemlig den lykkelige ejer af den mest kærlige, hengivne, glade, intelligente hund jeg nogensinde har mødt. Og så har han bare den skønneste personlighed, som man virkelig ikke finder hos andre racer end én staff. Når jeg ser ham sammen med min lille niece, forstår man virkelig hvorfor racen kaldes Nannydog. Og at den betegnes, som én af de mest hengivenlige hunderacer især når det kommer til børn. Bare en lille solstråle historie herfra. Håber det også er lykkedes dig at få styr på din elsklings mave :) Høre meget gerne om det :);
Rigtig god Lørdag til jer alle :)