Alene-hjemmetræning er meget vigtig, selvom du har en person til at kigge til hvalpen, har den vel ikke en "hundesitter" fra kl. 7- 16. Jeg kan forestille mig, at der kommer en person der lufter og fodrer den f.eks. ved middagstid, og så bliver hos den, til du kommer hjem igen, eller tager den med sig hjem. Så har den været alene i ca. 5 timer, og mere kan man ikke byde og forvente den kan klare.
Uanset hvor søde og tålmodige naboer man har, så kan ingen acceptere gøen og hylen i timevis af en hund. Desuden er det også meget synd for hunden, der så er utryg og stresset.
Alene -hjemmetræning kan sagtens tage 3-4 uger, før hvalpen er så tryg, at den sover fra man går til man er hjemme igen.
Jeg vil råde dig til at hvalpen ikke opholder sig i entreen, så den hører alle der kommer og går i opgangen, men har en fast plads i et værelse eller køkken, gerne hvor den er lukket inde bag et børnegitter istedetfor en dør, og hvor du så også tænder en radio. Det er fint, hvis den allerede trygt sover samme sted om natten.
M.h.t. forholdet hund/kat.
Jeg havde selv kat, da vi fik vores første hund. De kom aldrig til at lege sammen, men accepterede at bo sammen. Tilvænningen tog sin tid. Men da vi bor i hus, var vores kat meget af dagen ude, og der kunne den hurtig løbe og springe op på skur, i træer og havemøbler, væk fra hvalpen, der bare ville lege. Du har en indekat, så jeg kan forstå du bor i lejlighed, og dine dyr, skal gå sammen indenfor.
Jeg vil foreslå, at hvalpen har snor på indenfor indtil den har lært, at katten ikke er en legekammerat, så du hurtig kan få fat i den, når de "ramler" sammen, helst før.
Katte slår ud efter hunde med poten og kløer, og de går efter snude og øjne på hunden, så de kan skade hunden alvorligt.
Og det er ikke altid hvalpen når at komme væk før det sker. Nogle katte advarer dog ved at svinge med halen og hvæse højt. Men er din en kat med et blødt temperament, der ikke er vant til frembrusende hundehvalpe, så piver den måske kun, og det holder ikke en legesyg hvalp væk.
Efter et par måneder, lå vores hund og kat i sofa sammen, men altid kun under vores opsyn.
Vi lod også katten springe op på bordet, og lægge sig, når den ville det.
Katten blev fodret på køkkenbordet, men maden stod kun fremme indtil den gik fra sit trug.
Ellers havde hunden stået med snuden i sky, hoppet og skrabet skabsdøre, for at få resten.
I alene-hjemmetiden, og om natten var katten lukket inde på badeværelset, med katteseng, kradsetræ og vand. Det var den vant til om natten også før vi fik hund, så det gav ikke problemer.