Hej alle,
Min husky og jeg var på play date med en schæfer tæve d. 1. august. Det gik super fint og de legede rigtig godt sammen indtil en fremmed hanhund sprang over hegnet og 'joinede' legen.
Min husky var højløbsk og det var ikke lige planen at hun skulle blive gravid i denne omgang, da hun er en udstillingstæve importeret fra USA. Hvilket netop var derfor vi havde arrangeret play date i en lukket have!
Men der gik ca. 1 sekund fra han kom ind til at de sad sammen og jeg turde simpelthen ikke skille dem ad! De sad sammen i ca. 7 minutter
Jeg ringede og talte med dyrlægen om det, som mente at når hun ikke havde været gravid før, og det kun havde siddet sammen så kort, så var hun nok ikke gravid.. Desuden vil jeg helst ikke have at nogen ved noget om det, så jeg vil ikke risikere at møde nogen ved dyrlægen hvis hun skal tjekkes.
Jeg har dog læst og læst på nettet for at se om der var ting jeg kunne holde øje med som kunne indikere en graviditet... hævede bryster, tyk mave, bevægelser osv. Synes ikke rigtigt der er nogen af de ting der sådan er tydeligt på hende, men det jeg synes jeg har lagt mærke til er at hendes brystkasse er blevet bredere, hun er mere kælen og opmærksom og når hun sidder ned og jeg aer hendes bug, synes jeg ligesom den er fast og lidt rund.. Hvis jeg prøver at mærke på den når hun ligger ned på siden føles det lidt som om den er delt op i to. Man kan dog imidlertid ikke se noget når hun står op synes jeg ikke. Og hendes brystvorter er ikke hverken hævede eller mørkere...Ved ikke hvad jeg skal tænke og kunne godt bruge lidt råd.
Mvh. Frk Lund