Indlæg: 3

Oprettet af | Oprettet: 10-09-2013, 06:57

Shih tzu øjne

Hej Shih tzu ejere...
Elsker allerede vores lille skønne hvalp... 9½uge nu.
Min opdrætter fortalte fint, hvordan jeg skulle afvaske hans små øjne (snask i øjenkrogen) dagligt med eye care.... men for pokker han gider det ikke! og jeg har på ingen måde lyst til, at det bliver en magt-kamp... - det er ikke vejen frem. Jeg synes ikke det er spor slemt, men der kan ligesom sidde en hård lille klump på håret ved øjenkrogen, men det giver han mig ikke lov til - han gider det bare ikke... Nu har jeg bestilt en tid til gode råd for pelspleje hos vores hundesalon, men der er 3 uger til! Andre gode råd ??
- eller er det overhovedet nødvendigt her de første uger. Jeg oplever hans øjne fine, men det skal de jo helst blive ved med at være, så jeg vil gerne gøre det rigtige :)

Skriv et svar til indlægget



10-09-2013, 08:53

Nu er jeg ikke Shih zhu ejer, men har et generelt råd til pleje af hund. Hvis jeg var dig ville jeg tage de nødvendige magtkampe nu mens han er lille.....det bliver kun sværere med tiden. Nogle hunde er nemme at pleje, mens andre (ofte fordi de er nervøse eller bare kildne) kan være sværere at vænne til div. håndteringer.
Magtkamp betyder jo ikke mishandling, men bare at du gennemfører det du har besluttet skal ske. Du bestemmer men har også ansvaret for at det foregår på en tryg og rar måde.

Mht øjenvask foreslår jeg du bevæbner dig med masser godbidder og rigelig tålmodighed. Sæt dig med hvalpen i et roligt hjørne hvor der ikke er andre forstyrrelser. Få helt ro på hvalpen....evt giv ham noget at tygge på.....væn ham stille og roligt til at du rører ham i ansigtet og tæt ved øjnene.....ros ham og giv godbidder hver gang du rører ham tæt ved øjnene og øg langsomt den tid han skal lade dig gøre det. Samtidig med at du er blid og rolig må du gerne vise fasthed.....han skal jo også lære at hvis du holder fast, så skal han give sig.

Jeg har selv brugt nogenlunde samme fremgangsmåde med min hund og har uden problemer kunnet inspicere mund, klippe negle og ordne sår efter operation på min hund ( Den største udfordring til dato er tandbørstning da hun meget gerne vil tygge tandbørsten og er så stor at det er svært at holde kæben fikseret i længere tid af gangen, men med alderen er hun blevet mindre vimset og kan stå stille længere tid af gangen). Hun er i udgangspunktet ikke nogen nervøs hund og det der virker bedst på hende er en blid behandling kombineret med urokkelig fasthed.....altså hvis jeg siger bliv liggende eller lad mig holde poten så mener jeg det....til en vis grad holder jeg igen hvis hun trækker sig, dog uden at det bliver en rigtig kamp....hvis modtrækket bliver for voldsomt slipper jeg, beroliger hende (ro og ikke ynk) og begynder forfra....indtil projektet er gennemført.

Du vil blive glad for i længden at det er dig der bestemmer hvad der skal ordnes og at du kan gennemføre....især da jeg regner med at der er en del pelsarbejde med Shih zhu?

10-09-2013, 08:57

Til lykke med det lille ny familiemedlem.

Jeg er ikke ejer af den race. Men kan bare sige, det gælder alle racer at det er fornuftig at vænne sin hvalp til berøring og tjek af både øjne, ører, tænder, kløer og pels.

Tag den tit op på et bord, gerne lidt hver dag, og væn den til det evt. sammen med en "hjælper".

Så klarer du og den bedre nødvendig soignering og behandling hos dyrlægen, som alle hunde udsættes for hele livet.

10-09-2013, 10:26

Hej
Det var allerede nogle dejlige brugbare svar....

Tusind tak :)