Du har så kun haft hvalpene i 1.uge. Lad dem lige falde til hos dig, 9.ugers hvalpe skal heller ikke gå lange ture. Så det er ikke unormalt de hurtig vender snuderne hjemad. Så ved de, hvor de kommer fra. De har hinanden som hos opdrætter, så p.t. har de nok ved det.
Selv ville jeg aldrig anskaffe mig to hvalpe i samme alder, og heller ikke anbefale nogen at gøre det. Det er en stor udfordring du har påtaget dig. De skal jo både aktiveres og opdrages, også til at fungere hver for sig. Som hvalpe vil de klart nyde at lege sammen, men du kan risikere at få dominansproblemer hundene imellem, når de bliver kønsmodne. Også fordi de er samme køn.
Med hensyn til fodring, vil jeg foreslå de fodres i hver sin madskål, samtidig under opsyn af dig, 3 x dagligt. Vand kan du lade stå fremme i et stort vandtrug, så de hele dagen har adgang til det .
I modsat fald, kan du risikere at de en dag slås om maden, og du ved aldrig hvad de hver især får at spise.