Jeg tilslutter mig gerne Karen og Inas glæde og kærlighed til racen Beagle.
Siden 1981 har vi haft 8 af slagsen, heraf 5 tæver sammen i flere år, 3 kuld hvalpe, og Bella på snart 12 år er alenehund "rosinen i pølseenden", som holder os, min mand og jeg i "hundegodt" humør, hun giver os daglig motion, og mange gode oplevelser.
Vi har 1000-vis af fotos og videoer med hele flokken, optaget hjemme, på hundeudstillinger, på Beagleklubbens skov- og byture, og ved andre aktiviteter.
Vi har levet skønt langt "hundeliv" i mere end 30 år, med Bonzo, Mille, Daisy, Penny, Ditte, Columbine, Denise og Bella, der alle blev og har været, racetypiske glade, velopdragne og velfungerende hunde.
Fire af dem er "genbrugshunde" vi fik i alderen 1.½ år, 7.år, 9.år, og Bella på 9.½år.
Fire var hvalpe, heraf 2 af egen avl.
Vores parcelhus og have er selvfølgelig derfor indrettet tilpasset både vores hunde og os.
Vi har naboer på 3 sider af hæk og hegn, og altid kun haft hundene løse i den indhegnede baghave. De har der leget, blevet trænet, og slappet af, og ikke været gøende hunde til gene for naboerne. Derved har både vi og hundene bevaret et godt naboskab, helt uden problemer.