Allerførst til lykke med hund nr. 2. De to skal nok få et godt liv sammen.
Tæven skal selvfølgelig være "overhund", rangorden plejer at gå helt af sig selv, når der er så stor aldersforskel, også hvis i havde valgt en tævehvalp.
Nu har i valgt en af hvert køn, så vil jeg tilråde jer at lade tæven sterilisere, før hanhunden er kønsmoden. Så I undgår 3 ugers uro i huset. Ikke mindst af hensyn til hundene. I kan lade jeres dyrlæge råde om, hvornår tæven bør steriliseres.
Derved sikres tæven også bedst muligt mod mælkekirtelknuder og livmoderbetændelser. Som især ældre tæver rammes af.
Jeg har selv denne dyrekøbte erfaring med min Bella på snart 12 år. Siden marts er hun blevet opereret to gange, i marts og juli, for disse sygdomme. Syet med 27 sting første gang, 3 sting sidste gang, til en dyrlægeudgift på ialt 24.000.-kr.
Til en sammenligning koster en almindelig sterilisation ca. 5-6.000.- og udføres nemt af de fleste dyrlæger.
Ved første møde, ville jeg lade dem mødes udenfor egen matrikel, og gå en lille tur med begge i snor, hvor de kan hilse samt får mulighed for at snuse til hinanden.
Hjemme igen, slip dem løs i haven et stykke tid, før de lukkes ind i huset sammen, hvalpen vil sikkert gennemsnuse haven, og så skulle den største lege-energi være "brandt af."
Måske begynder jeres tæve allerede hjemme, at opdrage på hvalpen i haven, hvis hun synes den bliver for ivrig, det skal i lade hende gøre, den lille ny, skal lære tæven bestemmer. Det kan godt virke lidt barsk for jer at se, men i skal ikke blande jer, så længe opdragelsen sker ved hundesprog og på hundemaner.
Kun hvis legen går helt over gevind, eks. at ingen af dem stopper, så skal i selvfølgelig gribe ind, som den gode leder af begge hunde.
I må observere dem sammen, og følge jeres kendskab til tæven, hundeforstand og sunde fornuft. Held og lykke med begge hunde.