Det undrede også mig, at diagnosen var kennelhoste, men Malene skriver hvalpen var begyndt at "hakke lidt" somom den havde noget der skulle op, det kan jo så være kennelhoste, når hvalpen er tilset af en dyrlæge. Er Malene selv i tvivl, og hvalpen ikke hurtig i bedring, synes jeg også hun skal søge en anden dyrlæge.
Dårlig mave, m/diarre, rumlen og manglende appetit, tror jeg ikke har noget med kennelhoste at gøre. Hvalpen er da også for få dage siden behandlet mod orm. Det må jo da være konstateret af dyrlægen, den havde orm. Jeg går udfra den også bliver efterkontrolleret for at den så er ormefri.
Det er jo vigtigt, den er helt rask, når den vaccineres.
Det undrer mig bare at en hvalp på 14 uger har orm, noget synes jeg kan tyde på, at hun ikke som hun burde være, var behandlet 3 x mod orm af opdrætteren.
Hos opdrætteren har Molly forhåbentlig været fodret optimalt med et godt hvalpefoder, som Malene så fortsat fodrer med. Det er jo aldrig tilrådeligt uden længere tilvænning at skifte foder til en lille hvalp. Men som Ina skriver er det klogt at bløde tørkost op med vand, så det ligner grød.
Det gjorde jeg selv ved fodring af mine hvalpe, og det har jeg gjort længe ved fodring af Bella, der også har tendens til maverumlen. Siden da har hun ikke haft problemet.