Om tæven vil have om hanhunden er der, når hun har/skal have hvalpe, skal i afgøre på tæven. Min schæfertæve (som ikke er her mere), var ligeglad med om min lille Bichon Havanais han var der når hund fødte. Han deltog i fødslen, hjalp med at gøre hvalpene rene, og passede dem til de var 8 uger gamle, sammen med tæven/moderen. Der imod ville mine Bichon tæver ikke have, at der var andre ved hvalpene, hverken under fødslen eller de næste 2-3 uger efter, så selv om min Bichon han elsker de små hvalpe, så måtte han pænt vente til tæven gav lov, han turde nu heller ikke gå ind i fødeværelset, hvis lågen stod åben, med de øjne hun sendte ham. Jeg satte en børnelåge op, så lå de andre hunde ved lågen og fulgte med i, hvad der skete i værelset, og hver gang en hvalp var kommet til, var vejet og tørret og tæven havde gjort det hun skulle, blev den vist til de andre ved lågen, som fik lov at snuse og slikke på den, og dermed så var den en del af flokken. Husk kun at gøre det, hvis du er 100% sikker på de andre hundes sind, og at dit lederskab over for hundene er i orden. De små børn der kom i huset, fik lov at holde hvalpene fra de var 3 uger gamle, hvor de fik besked på at de skulle sidde på gulvet, og ikke noget med at løfte dem, men have dem i skødet, så var der ikke så langt hvis hvalpen faldt ned. Ellers fik de kun lov at røre ved dem, mens de lå i fødekassen, og der var altid en voksen sammen med børnene, så der ikke skete noget. De børn der kom her i huset var søde til at høre efter hvad jeg sagde, og havde stor respekt for de små hvalpe, og var forsigtige i håndteringen af dem.