Hejsa.
Vores 10 måneder gamle cavalier har oplevet sin første nytårsaften, og det gik ikke helt godt.
Jeg har i to måneder spillet lyd cd for ham, med torden og fyrværkeri, og han er ligeglad med lydene når de kommer ud af højtaleren derhjemme.
Vi har gjort meget ud af at lege og give godbider mens den har spillet og til sidst satte jeg den bare på mens han lå med et kødben, og han gnavede bare videre, uden at ændse lydene, kiggede aller højest lige op, hvis det var en meget høj lyd.
Han er vant til at gå ca. 20-30 min. om morgenen, en time til halvanden om eftermiddagen når jeg kommer hjem fra job, og så en god halv time om aftenen.
På en aftentur inden jul, gik vi på en stille vej, og pludselig var der to raketter lige efter hinanden hvor han så fyrværkeriet... han blev så bange at han spænede afsted de 4 meter snoren er, så da han ikke kunne komme væk, spænede han tilbage til mig.
Jeg prøvede at tale normalt til ham, og holde en lys og fredelig tone, så han skulle tro på at det ikke var farligt, men skaden var desværre gjort.
Jeg har så gået på den vej, som en slags terapi, hvor der har været godt med godbider, når han har stoppet og kigget op i luften (ca. hver 10. meter);
Vi har også gået aftentur sammen med vores nabo og deres hund, som er fuldstændig upåvirket af fyrværkeri og høje lyde, men lige lidt har det hjulpet.
Han er nu så bange om morgenen og aftenen på hans gåture, når det er mørkt, at selv månen er farlig åbenbart. Han kigger konstant op i himlen mod månen og stjernerne og forventer helt sikkert at de skal gøre det samme som fyrværkeriet.
Om dagen er han mere rolig for da er det jo lyst, kan kigger stadig lidt ængstelig op i himlen hvis der kommer en fugl, men det er betydeligt mere fredeligt for ham at gå tur når det er lyst.
Jeg var ved dyrlæge for at høre hvad vi skulle gøre nytårsaften, for da skulle han ned til mine forældre, der altid holder en meget stille nytårsaften, kun sammen med deres næsten 2 år gamle Franske Bulldog, som også er helt ligeglad med fyrværkeri.
Han sagde at han jo kunne give ham er beroligende sprøjte, men det ville jo være synd, da han skulle tumle med mine forældres hund.
Jeg købte derfor et halsbånd, der kunne, hvis jeg var heldig, tage toppen af hans angst.
Han er vant til at komme på besøg hos mine forældre, og han elsker at lege med deres Franske Bulldog, de kan tumle rundt i timevis, de to ;o);
De gik en lang tur med begge hunde om eftermiddagen for at gøre dem ekstra trætte, og da fyrværkeriet tog til, som mørket faldt på, blev vores Cavalier mere og mere bange. Vi havde givet ham alt det med vi kunne tænke ville berolige ham.... en trøje hver der lugtede af os, hans egen sovepude, og kalveøre, som han er fuldstændig tosset med.... men intet hjalp. Til sidst gav min mor ham en kvart beroligende pille, som efter et stykke tid virkede lidt på ham, men de fik ikke ret meget søvn, for han trissede bare rundt resten af natten for han kunne slet ikke finde ro.
de kunne heller ikke få ham bare uden for døren, så han kunne tisse, før kl. 02.30 om natten.
Nu tænker jeg så om det kunne være startet i sommer, da vi havde et grufuldt tordenvejr, hvor lynet slog ned meget tæt på vores hus. Hele huset blev oplyst samtidig med at der kom det største brag jeg nogensinde har oplevet, og vores relæ slog endda fra.
Jeg tog ham ikke op, selvom han var bange, for vi må jo på ingen måde ynke dem når de bliver bange, vi legede bare med ham en ½ times tid og gik så i seng igen. På det tidspunkt sov han ikke i soveværelset på sin egen pude, som han gør nu, men der hvor han er alene hjemme (hvor han også er tryg forøvrigt)..... men kan det være startet der?
Jeg vil ikke have at han skal gennemgå sådan en nytårsaften igen, det er simpelthen for synd.
Jeg har været inde og læse om The Thundershirt, og har også læst en del sider i dette forum, med andres problemer/erfaringer med fyrværkeri, men vi har jo gjort alt vi synes kunne gøres, men stod alligevel med en lille meget bange hund.
Har nogle erfaring med den der Thundershirt?
Gud ske lov er nytåret ovre, og der går en lille uge indtil alle forhåbentlig er helt færdig med at skyde fyrværkeri af... så kan vi begynde at arbejde på at "være trygge igen", selv når det er mørkt ;O);
Undskyld den lange "stil" men jeg blev nødt til at få alle detaljer med.
Kh Joane