Jeg har også oplevet nogle af vores hunde har været mere"klistrende" end andre. Bl.a Bella vi har nu. Uanset hvor meget hun sover på sine hundepladser, vågner hun og "render" mig i hælene, hvis jeg forlader rummet.
Den første "brugthund" vi fik 1.½ år gammel, gjorde det også, og hende fik jeg et særlig forhold til. Ikke mindst da hun fødte et kuld hvalpe.
Hun var meget utryg, da vi overtog hende som ejer nr. 4, hvor vi var hendes sidste chance for ikke at blive aflivet. Hun blev et pragtfuld hund, glad, nem, og tryg. Mille drømte ikke om at forlade vores hjem. Hende kunne vi trygt lufte løs, og hvalpen vi fik ved hende, fulgte hende også i hælene.
Men hvis man ikke "gider" sin hvalp`s behov som lille, eks. fordi man er "irriteret" over dens megen "klistring", så mærker hunden det, hvilket kan ødelægge forholdet mellem hund og ejer. Og så er det bedre den hjemskiftes, til en familie, den passer bedre til.