Jeg vil give Hanne ret i, at med den blading du nævner vil I højst sandsynligt komme på hårdt arbejde. Hvis I er mere til en blanding, vil jeg foreslå at I kigger på blandinger hvor hundene ikke er rene "rundkørsler". Med det mener jeg at der ikke er så mange forskellige racer blandet i. Vælg evt. blandinger hvor de racer der er blandet ligger tæt på hinanden temperamentsmæssigt, energiniveau, størrelse osv. som f.eks. en blanding af labrador og goldenretriver. Men kan sagtens være heldig med at finde en god blandingshund, men man skal samtidig være meget opmærksom på, hvilke racer der blandet, for man kan som sagt ikke vide hvilke racetræk der vil træde mest frem.
En raceren hund som f.eks. en fransk bulldog er også en mulighed. Når man har sat sig godt ind i den race man har forelsket sig i og valgt som den hund man ønsker, kan man næsten vide sig sikker på, hvad man får. Jeg siger næsten, da alle hunde er forskellige og også ved racehunde kan nogle karaktertræk træde mere frem end andre - forskelligt fra hund til hund.
En fransk bulldog er en sød hund, men den kan ikke holde til at komme med ud at løbe eller løbe ved siden af cyklen pga. dens snudes bygning. Dog har de franske jeg kender til et højt energiniveau og skal gerne aktiveres i form af leg og opgaver. Og så snorker den MEGET ;-) Men det har jo også sin charme.
Jeg vil ikke sige, hvilken race I skal vælge, men vil kraftigt anbefale jer at sætte jer grundigt ind i de racer, som I ser som en mulighed, før I vælger. Tag evt. kontakt til forskellige opdrættere og spørg ind til racerne eller aftal at komme ud og besøge dem, så I kan opleve hundene "live".
Dog vil jeg nævne, at hvis I ønsker en hund som kan komme med ud på løbe- og cykelture er en labrador eller en golden retriver ikke et dumt valg som førstegangs hund. De er gode rolige familie hunde (såfremt opdragelsen er på plads, men det gælder alle hunde), de er nemme at træne og de er adrætte og kan godt holde til en længere løbetur.
Men der findes jo så mange racer, så I skal nok finde den som passer lige præcis til jer.
Held og lykke med det! :-)