Det lyder som om han har ændret adfærd på flere områder. Hvis i også synes det, vil et sundhedstjek, incl. blodprøver, og en god snak med jeres dyrlæge, der også kender hunden, måske kunne vise årsagen til det. Det kan jo være et alderdomssymtom, jeg ved ikke om hunde kan blive senile, og derved ændre adfærd. Han er vel ikke blevet kastreret fornyligt, som kan øge appetitten og ændre adfærd hos nogle hanhunde.
At den ikke altid kan holde på urin og afføring om natten, kan skyldes sygdom eller alderdom.
Mange hunde har "hang" til at spise andres afføring, og andre tillokkende "sager", men når den ikke før har gjort det, lyder det ikke umiddelbart kun som en dårlig vane, men at den mangler noget i sin mad. I hans alder fodrer man bedst med seniorkost, og evt. tilskud af fiskeolie. Også på det punkt. kan dyrlægen råde dig.
At den stjæler godbidder (mad) fra jeres børnebørn, når der er mulighed for det, er heller ikke ualmindeligt, han har sikkert opdaget at de taber det på gulvet, og da det er spiseligt, og han ikke er vant til at "slippe" på den kommando, forståeligt nok, han betragter "godbidderne " som hans, så lad ham spise dem, i taber jo kun "ansigt" når han alligevel vinder ved at bide jer.
Lær istedet børnebørnene at spise kun ved bordet, under jeres opsyn, ikke imens de leger på gulvet, og forklar dem, de skal passe på ikke at tabe noget, eller lægge det fra sig, for så snupper hunden det.