Så skal vi i gang med et 'lille' forsøg omkring stress, massage og motion, til hvilket vi søger en masse hunde og deres ejere. Ønsker man at deltage i i forsøget, skal man have en hund med stressrelaterede adfærdsproblemer - dog må det ikke være overdrevne aggressionsproblemer!
Som ejer skal man være villig til enten at bruge ½ time 2 gange ugentligt på at massere sin hund med meget lette tag, som alle kan lære eller man skal være villig til at motionere sin hund 3 gange ugentligt 2-4 km. i let trav alt afhængigt af hvad størrelse hund man har (denne gruppe er tilegnet de der ikke hverken cykler eller løber med deres hunde).
Udover tiltagene i forsøgene skal man fortsætte sin hverdag på samme måde som ellers, for at vi får et så godt billede af den eventuelle effekt som muligt.
Forsøget laves i samarbejde med Christian og Rikke fra Magtor - hunde som os. www.magtor.dk
Skriv til os på alpha@alpha-center.dk for mere info om hvad der kunne være relevant i dit tilfælde.
De bedste hilsner
Line og Tore
Alpha HundeadfærdsCenter
www.alpha-center.dk