Bider hunden på billede, er der i mine øjne ingen grund til aflivning, men uanset hvad, er der stor grund til at snakke med forældrene, børn i den alder som på billede, kan man ikke forvente at de kan tale hundsk.
men man kan lære sine børn, at spørge først inden de klapper hunde.
Det synes jeg generalt at børn er gode til, " må jeg klap hunden", høre vi tit når vi har ham med.
også er det mit ansvar, at se på Jensen, om han vil eller ej.
Da Jensen var lille, havde vi en mindre episode, med en venindes 3 årige søn, som efter at ha leget fint med jensen noget tid, blev jensen, træt og gik og lage sig i sit bur i bilen, som stod åben, lidt efter kom sønik, og ville lege mere, og da jensen lå i sit bur, kunne han ikke komme væk, også snappede han, der var mere lyd, end bid, ingen hul og ingen mærker, men meget lyd.
og der fik vi alle en lærestreg, især os voksne, da det jo var vores ansvar at ha øje på alle, og ha fortalt sønik, at når jensen lå der og der, skal han ha fred.
men avlivning kom aldrig på tale.
tilgengæld, synes jeg det er helt ok, at omplasere sin hund, som bla den GD, som havde bidt flere gange, dermed ikke sagt, at det ikke kan blive bedre, for selvfølgelig kan det det.
men vi voksne skal også se i øjne, om vi har overskudet, energi, osv, til at ændre det. og har vi ikke det, må vi ta ansvaret på os, få hunden omplaseret eller aflivet. det er hårdt og brutalt, og hunden betaler priser, for at vi ikke har sat os ind i hvad det er vi køber.
men vores børn skal ikke blive bidt, og nogen gange er vi voksne bare ikke gode nok, vi er også mennesker, som skal lære.
Det blev lidt noget rod.
budskabet er nok, at der ingen nemme løsninger er, og at aflivning, skal være sidste udvej, og ikke den nemme løsning. tror nu heller ikke, at nogen synes det er sjovt, at aflive deres hund.