2 hunde i pleje? har selv 2 hunde

Jeg er kommet til at sige ja til at tage 2 hunde i pleje. Jeg regner med det er en permanent ordning og hundene flytter ind på lige fod med mine egne.

Det drejer sig om vores datters vennindes forældres hunde. Hendes mor er kræftsyg og faren er sømand. Vi ved selvfølgelig ikke hvornår de flytter ind men der kommer en tid hvor de skal et sted hen og familien har brug for at vide at der er et sted de kan/må bo. Så derfor har jeg sagt ja da jeg sagtens kan forstå deres frustration omkring situationen.

Vi har selv 2 tæver på 7 og 2 år. De andre er også tæver på 7 og 4 år.
Jeg vil gerne gøre dett rigtigt og godt. Jeg har tænkt at de skal møde hinanden på neutral grund, eks. i en hundeskov. men hvad kan jeg mere gøre? De 2 ældste hunde er lige gamle men jeg håber ikke det bliver et problem.
Vores er Berner sennen og deres er labrador

du har helt fat i det rigtige at de skal mødes på neutral grund og til mig lyder hundeskoven som en god positiv måde at gøre det på, men når i tager derfra og skal hjem, vil jeg forslå at i går en tur sammen rundt i nabolaget med dem alle 4, så de også lige har fået mulighed for at lære hinanden at kende på den måde, udover leg og hygge i skoven.Både i skoven og på gå ture finder de som regl deres rolle i flokken (og finder frem til rollerne indbydes), men det er ikke nødvendigvis sådan når de kommer hjem på eget domæne ( dine 2 hundes) men det er jo altid en risiko, når man får et nyt medlem til flokken ;)

Personligt tror jeg det nok skal gå dine hunde (Berner Senne) er jo berømte for deres rolige og kærlige gemyt/sind og labber har det med at falde hurtig ind og til i en ny familie. Syntes det er en dejlig blanding af 2 racer, der skal dele hjem også selv det kun er pleje for 2 af dem.

Jeg håber det bedste for jer alle, og så syntes jeg du er ret sej, sådan at have og passe 4 hunde på en gang, ikke sikker på jeg kunne, så hatten af og nejer i dyb respekt ;);
have en dejlig dag

Hej Signe
Tak for de pæne ord.
Ja bordet fanger men jeg har ikke fortrudt at jeg har sagt ja.
Jeg kunne bare ikke bære at de 2 hunde evt skulle skilles ad og flyttes til en familie hvor de ikke kunne holde kontakten. Jeg vil rigtig gerne gøre dette især for hundene og også pigen (24 år) som så kan besøge dem og evt passe dem når vi skal noget
Vi har mødt begge hunde da de var hvalpe, den ene har endda overnattet her engang pigerne skulle i byen.
Jeg har indtil i år haft 3 hunde så dette er bare én mere. Vi bor på landet og har god plads og hele huset og haven er indrettet til hunde.
Nu ved vi jo ikke hvornår de flytter herud og måske har vi kun en hund til den tid. Vores "gamle" Berner har jo ikke de bedste prognogser for at blive gammel men vi nyder hver dag og håber det bedste.
God ide med den gåtur. Vores gamle tæve er lidt en Bestemmer så jeg forventer den tager føringen, vel også mest naturlig?
Vi har før vores "Brner-tid" haft retriever så det er ikke en ukendt Race for os
Det er den gamle udgave af labradoren ikke formel 1

Hvor er du sød og hvor er det godt at der allerede nu er taget en beslutning for hundenes fremtid. Det er garanteret en stor hjælp for familien og hvor er hundene heldige, at de lige lander hos dig.

Sikke en dejlig hunde-historie lige midt i al den ulykke den familien oplever.

Hej Susanne.
Hvor er det dejligt den familie har en hundeven som dig. De er i en meget svær situation, så det er en stor hjælp for dem og deres hunde, at du har tilbudt, de i en længere periode kan bo hos dig.
Jeg er sikker på, et bedre sted end hos din familie og dig, som har den nødvendige "hundeforstand" til at tackle flere hunde, samt et hundegodt hjem, med plads til alle, kan de ikke få.
Som du selv antyder, vil der kunne opstå dominansproblemer, ved at jeres hunde skal dele teritorium med de 2 nye hunde, specielt fordi de alle er af samme køn.
Jeg tror dog kun det gælder de to på 7 år, da de andre iforvejen er "underhunde". Det er min erfaring ved indflytning af to ældre tæver hos os, da vi iforvejen havde en 3 årig tæve, som altid også havde været underhund, idet vi havde haft hendes mor indtil vi mistede hende 7 år gammel.
Skulle det problem opstå, som kan aflæses i tævernes indbyrdes hundesprog, skal du som leder nok helst støtte din egen hund, eller selv på naturlig vis være flokkens "overhund".
Jeg ønsker dig al mulig held og stor glæde med den sammenbragte hundeflok.

hej.

hvor er det dejligt at høre, at vi mennesker stadig kan hjælpe hinanden, også med store krævende opgaver.

Jeg ville nu nok starte med gå turen, og ende i hundeskoven hvor de så kunne være løse og lege,
hvis gå turen altså, går godt.
men neutral grund, er helt sikker det rigtig.

når tiden kommer, håber jeg vi høre hvordan det gik.

Held og lykke

Susanne, hvor er det en fin ting, du gør der! Hatten af - du kan give familien ro i sindet og hundene et godt nyt hjem, for det er jeg sikker på, de får hos jer.

Jeg fik en lille ide, kan man ikke udveksle hunde engang imellem indtil den endelig overdragelse. Altså en af dine hunde på weekend hos dem, og omvendt - så kan hundene lære hinanden at kende "lidt af gangen" sådan på tomandshånd, jeg tror, det giver lidt mere ro.

Og ellers så, som du selv nævner mødes på neutral grund, og gerne adskellige gange, så de bliver fortrolige med hinanden. Først i snor, og så løse, så de kan socialisere uden menneskelig sprogforvirring.

Der vil uden tvivl komme lidt rangstriderier, de skal jo finde deres plads i flokken, men gud være lovet er det netop fornuftige hunderacer i den henseende, så lad os krydse fingre for at det går rimeligt smertefrit.

Du får endnu et klap på skulderen fra mig! Og en håndfuld krydsede fingre.

Tak til jer alle for nogle dejlige svar.
Det er geografisk lid svært at mødes og udveksle hunde selv om det er en god ide. De bor på Fyn og vi bor i jylland. Men det skal selvfølgelig gå noget tid med at lære hinanden at kende.
Vi er slet ikke så langt i processen endnu. Jeg har bare sagt ja og er så begyndt at tænke på hvordan jeg gør det bedst.
Jeg vil helst have at der er harmoni så de kan være sammen ude uden vi er der og evt være alene hjemme sammen.
Vores Bernerer går jo ude både dag og nat. Altså de er inde i gangen men har adgang til udendørs hundegård. De er selvfølgelig inde når vi er hjemme.
Jeg tror måske at de andre skal være inde og bo under trappen ligesom vores gamle hund. Men er det en dum ide? De skal jo helst fungerer som en flok og ikke som "dem og os". Jeg kan ikke gøre det omvendt da Bernerne har brug for at kunne sove ude. Og så vidt jeg husker kan labradoren godt lide varme. Det er jo også indehunde nu.
Der kommer så mange tanker og spørgsmål omkring dette, og så er jeg jo spændt på hvordan det kommer til at gå.
Tak allesammen for jeres indlevelse.
/Susanne

det lyder ikke som en dum ide Susanne, lyder ganske fornuftigt, når de er vantil at være inde er det bedste også at bibeholde det mønster, skulle de vise tegn på at gerne ville sove udenfor som jeres hunde, så er det jo bare skønt!

Hej igen Susanne.
Jeg ville nok ikke lade dem være sammen i alenehjemmetiden. Men lade dine egne hunde være hvor de er vant til, og så de andre to inde, hvor de også sover om natten. Eks. under trappen i egne hundesenge.

Der kan opstå ufred i alenehjemmetiden, og så er du, der jo ikke til at klare det.

Så er "plejebørnene" på deres første besøg med overnatning.

De kom i går og skal hjem i dag.
Det er gået fint og de har sovet sammen i gangen alle sammen. Vi turde godt lade dem være alene da vi jo sover med åbent vindue ud mod hundegården og ville vågne hvis der blev alvorlige "skænderier"

Der er selvfølgelig lidt "brummende" lyde fra begge de gamle hunde men det er ikke noget jeg tolker som alvorligt.

Vi forventer ar den permanente inflytning bliver til næste weekend, nu da det er gået så fint.

Jeg har et problem med maden som jo nok bliver det som de kan komme op og slås om.
Vores hunde er vant til at spise når de har lyst men det gåe jo ikke med en race som labradoren.
Den ene er også lidt overvægtig. Den får slanke foder og spiser det i næsten en mundfuld. Jeg prøvede så at smide det på græsset og det var de meget begejstret for. Så det bliver nok den måde de fodres på.
Men mine "egne" får jo ikke ret meget mad da de ca har 10 minutter til at spise og det er jo ikke der de har lyst til det. jeg er nød til at tage skålen væk igen da det jo ikke går det står fremme..
Jeg ved godt at de nok på sigt vil spise når de bliver sultne nok men min yngste er i forvejen meget tynd og spiser kun meget små portioner af gangen.

Jeg kunne tænke mig at jeg fortsat kunne have foder stående men det har jeg nok erkendet at det ikke går. Det er ellers en metode jeg har brugt i 30 år også da vi havde retriever. Vi har aldrig haft en overvægtig hund.
Gode råd ønskes

Tak for det gode råd.
Nu da de er flyttet permanent ind bliver vi nød til at finde en brugbar løsning.
Jeg gør det at de to "Brune" som jeg kalder dem, får mad morgen og aften og Bernerne får tilbudt mad på samme tid. De spiser hvis de er sultne elleres ikke. Jeg tror bare det er et spørgsmål om tilvænding fra vores side.
Ellers er der ikke de store problemer med den nye hundeflok. De hygger sig og vores "hvalp" på 2 år har endelig nogen der gider at lege.
Det er lidt voldsom med 4 hunde inde især om morgenen hvor alle helst skal sige godmorgen på hver deres larmende måde. Der kommer også en del rengøring nu da det regner hver dag og en Berner i fældetid.
Jeg skal også lige vænne mig til hunde der plasker i vand. Jeg har baljer stående rundt omkring til at samle regnvand i. Der bliver nærmest taget bad så snart baljen er fuld.
I alene hjemme tiden er de skildt ad da jeg endnu ikke tør at lade dem være alene, men de sover alle 4 sammen om natten.
I wekenden skal de med i sommerhuset for første gang. Det bliver spændende om de vil blive på grunden da vi ikke har hegnet ind som herhjemme. Det er jo også en slags jegthunde og skoven er vores nærmeste nabo, det kunne måske friste dem?
Men kort sagt: alle mine betænkligheder er gjort til skamme. Det er næsten gået for let, så måske der kommer lidt småproblemer senerer. Jeg håber det ikke men ellers klarer vi også det.
/Susanne

Det lyder hyggeligt og rigtig godt. Flot klaret.
Når det går så "let", er det helt sikkert også fordi, du kender udfordringerne på forskud, så intet virker overraskende, det giver ro i hundeflokken og familien. At du klarer det ekstra arbejde der selvfølgelig er med fire hunde istedetfor to. Det må man jo ligesom tage med.
Jeg har selv haft 5 hunde sammen i en årrække, både egen avl, (mor & barn) en købt hvalp og to ældre genplaceringshunde. De sov også sammen om natten i hundeværelset. Ingen problemer ved det.
I alenehjemmetiden var de skilt, både fordi de to jævnaldrende yngste både ville lege og kunne risikere at komme op at slås. For at undgå nogle former for uro i flokken, hvilket jo var bedst for alle, var mor og barn sammen i forstuen, med adgang til hundeværelset. De to ældre genplaceringshunde og den anden unghund, var sammen i køkkenet. Imellem hundene var bryggerset, men alle kunne se hinanden, da der kun var lukket med børnegitre, så ingen af hundene var i tvivl om, at de stadig var alene hjemme "sammen".
Det fungerede fint, når jeg tog tasken frem og ikke hundesnorene, fortrak alle 5 sig til deres rum, gitre blev lukket, de fik hver især en godbid, og jeg forlod huset. Ingen panik, alle lagde sig i hurtigt til ro i hundesengene.
Efterhånden som de ældste døde, var der tilsidst kun de to yngste, men jeg bibeholdt deres alenehjemmepladser, i henholdsvis køkken og forstue. Og det var de helt trygge ved.
Så for os var det helt klart bedst, at jeg ikke ændrede vaner for dem. Og jeg var sikker på der altid var ro i huset, også når jeg og min mand ikke var hjemme.
Fortsat held og lykke med hele din hundeflok, det er et stort arbejde, men det giver også mange glæder, udfordringer og oplevelser, at være "mor" til fire hunde.

Hvor dejligt at høre, at det går godt for dig, og alle dine hunde. jeg tror lige som Aase også at det er fordi du har forberedt dig, at det går så let.

Stort tillykke herfra, og stor respekt for at du vil hjælpe :)

Så er der gået et par måneder og det går stadig fint men........

Vi oplever at den yngste af de brune, som er en sød og nuttet hund, er begyndt at lave ulykker. Jeg er bange for at det kan blive et problem så derfor skal det stoppes nu.

Den bider ting i stykker når de er alene hjemme. Det er ikke værdifulde ting endnu, en papkasse og en pose, en enkelt sko og lign. ting. Jeg har efter de første gange lukket dem sammen så alle er ude i gangen så de har adgang til udeareal når de er alene. Det hjalp i starten men i går havde den gjort det igen. Jeg ved det er den da den "skammer" sig når jeg ryder op.

Den virker glad og jeg tænker på hvorfor den har brug for at gøre den slags. Den er jo en voksen hunde og er sammen med 3 andre så den kan da ikke være bange for at være alene.

Den er en meget sulten hund og kan finde på at spise strømper som så enten kastes op eller kommer ud den anden vej så vi skal ikke have ting liggende som den kan finde på at spise. Den tager ikke på bordet.
Den aktiveres med leg og søge efter foder hver dag.

Den kan også åbne døre men har kun gjort det mens vi er hjemmer.
I starten var den så forsigtig og gjorde ikke ret meget opmærksom på sig selv men den må føle sig hjemme nu, men den er også en skøn hund som charmer sig igennem.

Jeg tror ikke hunden "skammer" sig, den ser på dit kropsprog (og måske et blik til den) - dine bevægelser kender den måske fra de andre "forbudte" ting, den har taget, eller fra det tidligere hjem.

At den gør det nu, kan betyde to ting : Enten at den nu føler sig så meget hjemme, at den tør gøre hvad den har lyst til, eller at det stresser den, at de er fire hunde sammen - det er jo svært at vide, hvad der sker med deres indbyrdes "sprog", når de er alene.

Du kan jo prøve igen at gå tilbage til "2 og 2", og se om det har effekt, ellers skal der ikke være noget at bide i, hvor de opholder sig, så unoderne efterhånden glemmes - med flere hunde må man hele tiden justere efter tid og alder (er min erfaring), så alle kan være der med hver sin personlighed, og mon ikke også I klarer det ganske godt :)

Tak Tina
Tak for svar
Jeg ved godt at hunde ikke "skammer" sig men det gør den altså, Jeg har ikke før skældt ud over rodet, gjorde egentlig heller ikke den dag men da jeg begynte at rydde op fik den det der "skamme-udtryk"

Jeg ved jo ikke hvordan det er blevet skældt ud i deres gamle hjem, men tror ikke der har været meget af det.

Jeg tror også den er blevet tryg hos os og da de er så sød har den jo fået en status i hundeflokken.

Jeg bliver nød til at lukke dem ind 2 og 2 igen når det bliver vinter da jeg har døren åben i dagtimerne da de nye ikke kan finde ud af at bruge hundedøren.

Den gjorde det også da de var 2 og 2 derfor blev de lukket sammen.

Vi har været en del væk de sidste weekender hvor de er blevet passet det er måske derfor der lige var en svipser i denne uge.

Selvfølgelig skal der bare ikke være noget på gulvet den kan ødelægge så må vi se om det stopper igen.

Det med at den er begynt at åbne døre må bare stoppes. den gør det også kun når vi er hjemme. endnu.

Den ældste brune labrador har nogle sår på poterne der bliver ved med at drille. et godt råd til sådanne sår? Den halter så snart det er galt det er på det venstre for -og bagben

Hej Susanne.
Sikke en "klog" hund i har fået der selv kan åbne døre. Prøv at "lure" den hvordan den gør det. Selv har jeg haft en Beagle der åbnede døren ind til stuen fra køkkenet, Når han var alene hjemme i køkkenet, skulle det nødvendigvis stoppes. Han var jo ikke så stor som dine hunde, så han sprang op og bed i håndtaget, og så var den dør åben. Han må have set hvordan vi åbnede døre. Ha Ha !!
Men vi var alligevel de klogeste, dørhåndtaget blev vendt så det stod lodret, så var det problem løst.
Måske kan i klare det sådan.

Med hensyn til at den "kloge" hund bider i ting og tøj, så er det ikke godt at vide, hvorfor den gør det. Måske har den altid gjort det i sit første hjem, og fortsætter derfor den uvane hos jer. De andre hunde er ligeglade, de opdrager ikke den slags hunde-unoder væk. Men de deltager sikkert heller ikke selv i "legen". Som du selv skriver, må i sørge for der ikke ligger noget, der kan friste hunden til det. Og at give den et tyggeben, eller andet godt som den og de andre kan komme op at slås om, er jo heller ikke løsningen. Så forhåbentlig stopper den "leg" med forbudte ting, når alt muligt er fjernet. Hvis det er en ung hund under 2 år, ændrer den bidelyst sig som regel også med alderen.

Din ældre hund, med sår på poterne, ville jeg lade dyrlægen se på. Det er et svært problem. Det kræver behandling, sikkert også med antibiotika, mod hudbetændelse. Min Bella overtog vi med fire nedslidte poter. Trædepuderne var med hudafskrabninger, fordi hun jævnligt løb hjemmefra. De var ømme, så hun slikkede og bed i dem konstant. Derved fik hun også gærsvampe. Hun blev behandlet med antibiotika, nisoral piller og salve. I 2-3 uger måtte hun ikke gå på asfalt, så vi gik ikke ture, hun blev kun luftet i haven på græs.

Hej Aase
tak for dit svar.
Vi tager lige poterne først. Jeg har behandlet med HELOSAN og bundet poterne ind en halv dag og det finder hun sig i og det hjælper et par dage.
Jeg har så lagt mærke til at når vi opholder os i sommerhuset er der ingenting men det er herhjemme.
Vi har grus i hundegården der hvor de går ud i haven. Det vil sige at hver gang hun skal ud skal hun først over grusstykket. Jeg tror det belaster hendes poter. I sommerhuset er der græs og fliser. Det passer jo også fint med din beskrivelse af asfalt.
Det ender måske med et dyrlæge besøg men lige nu prøver vi den behandling ig fjerner gruset på stien.

Men hensyn til den kloge, som er 5 år, og bider ting i stykker. Der er ingen tvivl om at du har ret de andre er ligeglade og undre sig bare over rodet.
Hun er en sulten hund der spiser alt også ikke spiselige ting bl.a. sokker og lign. Mon det har noget med det at gøre at hun har behov for at tygge på noget.
Jeg kunne sådan tænke mig at hun kunne komme dette behov for mad/spise til livs. Hun er overvægtig og på slankekost.
Det kan være at de ting hun bider i stykker lugter af mad.
Jeg kan ikke give tyggeting da hun jo kun må få x-antal kalorier og de vil også blive uenige om det. Der ligger gamle kødben rundt omkring både i hundegård og haven som hun bare kan gå igang med, men det gør hun ikke.
Andre forslag til hvad jeg kan give til at stimulerer hendes tyggetrang uden ekstra kalorier

Hej Alle.
Nu har " de Brune" boet hos os i 2 måneder og vi må erkende at problemerne nu begynder at stå i kø.

Så vi må erkende at opgaven med at bringe 2 hundeflokke sammen til en, ikke er den nemmeste opgave.

Da det er 2 forskellige racer har jeg indtryk af de heller ikke snakker samme "sprog"

Der er ro og fred men vores "lille" berner på 2 år er blevet mega stresset og jeg observerede en kedelig episode den anden dag. De 2 brune "mobber" den og går sammen om at løbe den op og de går faktidk til angreb på den.

Den er blevet meget nervøs og holder sig meget tilbage, eks går langs hegnet så den ikke kan forfølges, bliver inde når vi kommer hjem, før kom alle ud og hilste på.

I legen er det de brune der styrer og da de er søskende og samme race har de et fælleskab som den "lille" ikke er en del af. Den trækker sig og kigger på.

Den gamle hund holder sig bare for sig selv men virker heller ikke så begejstret for dem. Den er ikke stresset men virker ikke så glad som den plejer.

Da jeg lige har fået en del mere arbejde kan jeg ikke bruge så meget tid som jeg har gjort og vinteren nærmer sig med den mørke tid som begrænser den tid man er ude.

Vi overvejer om vi skal fortsætte misionen eller flytte dem. Vi må erkende at der er vores Berner sennen hunde der kommer i første række.

Det er søde hunde, nemme at omplacerer og havde vi ikke 2 andre hunde var de perfekte til os.

Så kommer spørgsmålet. Vi har allerede 2 mulige hjem til dem hvor der er folk hjemme hele dagen. Det ene sted bor en anden hund og det andet std er en ældre dame der har mistet sin hund. Jeg har svært ved at de skal skilles men tror også på at de hver for sig får det godt. det eneste problem er alene hjemme situation da ingen af den før har været alene.

Jeg må indrømme det er en nederlag at vi må kaste håndlkædet i ringen men hellere nu og det hele kan blive godt end om et halvt år og det hele er løbet fra os.

/Susanne

Hej Susanne.

Det er en stor "mundfuld" for både jer og hundene, at i har taget 2 nye hunde til jer. Også fordi de alle er voksne. Havde det kun været een, havde det sikkert været nemmere, for jeres egne at beholde deres rangorden. Og to er jo stærkere end een, når det skal afgøres, hvem der er nr. 1-2-3-4. Jeres ældste bevarer pladsen, derfor er hun mere ligeglad, men selvfølgelig kan hun godt føle sig stresset over "uroen" hundene imellem. Det er så klart værst for den yngste, de to andre prøver at moppe helt ned på 4.pladsen. Giver hun sig ikke, vil der opstå alvorligt slagsmål. (det har jeg selv oplevet i min flok med to tæver).
Det var med nød og næppe vi beholdt dem begge, en hjemmefødt og en købt. Med 10 mdrs. aldersforskel. Som jeg har fortalt om i tidligere indlæg. Måske kan det lykkes for jer at beholde de to nye, men du skal være klar på, at det kræver tid og stor opmærksomhed af dig, samt at du overtager styringen, fortæller de to, du sætter grænsen, for mopningen, såfremt din unge hund ikke overgiver sig UDEN det kommer til slagsmål. Overgiver den sig, og der bliver mere ro i flokken, er det ikke synd for den at være nr. fire. I modsat fald, og hvis du føler, du ikke magter at vente på "bedre forhold" hundene imellem, synes jeg det vil være bedst, at du hjemskifter de to nye, til et andet hjem, uden andre hunde. Men det vil være synd at skille dem ad, og der kan nemlig opstå alenehjemmeproblemer for begge hundene ved det.
Vores Bella der kom fra et hjem, hvor de var to, kan ikke være alene hjemme. Hun er altid med os, eller passes af gode venner, vi har i nærheden. Nogengange kommer sønnen også hjem som hundepasser, han er også meget glad for Bella. Og heldigvis er vi jo begge pensionister, så vi er meget hjemme.
At overlade to store hunde til en ældre dame, tror jeg heller ikke er lykken. Men jeg håber, du snart finder en løsning på jeres hundeproblemer, og et hjemskift skal du ikke se som et nederlag, det kan være den bedste løsning, for både de fire hunde og jer selv.

Held og lykke med opgaven, uanset hvad du og familien vælger.

Hej.

Jeg har stor respekt for alt det du gør, og er sikker på, at du vælger den rigtige løsning for alle 4 hunde, du ved jo selv bedst, om du har tiden og energi til at få så stor en flok, sammen. og labrador er en aktiv hund.

Også vil jeg lige ind skyde, at der er forskel på ældre damer og ældre damer :);

i min hunde klub, har vi en ældre mand, der træner, han har bla hånd om spår kurserne, mm.
han bliver snart 91 år, og han har lige fået ny valp, han har dog lavet den aftale med avler, at om han dør før valpen, tar hun hunden tilbage og beholder den, hun udstiller den også, men han træner og kommer at konkurre med den. Det synes jeg er sejt gjort. respekt for det.

Så er det en aktiv ældre dame, så er det vel fint og flot.

Om du beholder dem, ville jeg dele på dem når de er alene, for deres sikkerheds skyld, også ellers stoppe al form af mobning, tror nu hunde er lige glade med vilken plads i flokken de har, bare de er en del af flokken..

Hej Aase,Besglepack og Eva

Tak for jeres opbakning i en svær beslutning.

Jeg sagde jo ja, til plejehundene fordi jeg troede at familien var interresseret i at følge med i hundenes liv. Det har der ikke været ret meget af. De ved selvfølgelig at hundene har det godt og har så fred i sindet.

Jeg har selv måttet sørge for parpirarbejdet med at omregistrerer dem via kontakt til deres dyrlæge hvor jeg fik oplyst chip.nr så jeg kunne henvende mig til DH. Jeg har ingen sundhedsbøger eller andet parpir fået på dem men dyrlægen kunne oplyse at de begge er neutraliseret og de skal vacineres nu.

Det er nok også derfor vi nu er kommet dertil at vi ikke for enhver pris vil gennemføre dette. Slet ikke på bekostning af vores egen lille hund, som vi måske også skal have et kuld hvalpe på og det er ikke en mulighed med de andre i huset.
Vi vil spørge familien om de selv vil finde et andet sted, eller vi skal arbejde med de muligheder vi har.
Det ligger mig meget på sinde at jeg kender de mennesker som hundene skal placeres hos. Kunne aldrig finde på at søge efter en ny familie på nettet eks.

Det er ikke meningen at den ældre dame skal have 2 hunde. Hun skal have en og så skal den anden et andet sted hen eller blive her hvis der ikke findes andre muligheder. Vi vil kunne følge med i dens liv og måske også aflaste og passe den når hun har besøg af familie som har børn.
Den ældre dame har i forvejen haft hønsehunde i mange år så en sød og rolig lab.må da være optimal.
Jeg er da ked af vi ikke kunne gennemføre missionen med er afklaret med beslutningen.
Indtil vi har en løsning holder vi skarp øje med dem og holder dem adskildt i alene hjemme sitationen.
/Susanne