Indlæg: 4

Oprettet af | Oprettet: 12-02-2012, 19:44

Hvor går det galt og har vi valgt forkert ?

Hej, vi er de lykkelige ejere af en blandingshund, bestående af Australien sheppard, gravhund, Cockerspaniel og jack russel terrier på 1 år.
I starten trænede vi rimelig meget med hende, men det er trappet lidt ned, nok mest fordi det er havnet på mig og jeg egentlig ikke er god til at knytte bånd med en hund, det var et familie projekt, men i ved hvordan det kan ende......

Det vi gør nu, er at gå ture med hende 2 gange om dagen, mellem 2 og 6 km, eller en kort tur, hvor hun går løs, hvor jeg træner sit, dæk og tilkald. Hun får ofte foder i en flaske og ungerne mosler med hende, vi er ikke gode til at lege med hende indenfor.

Hun er alene hjemme 3-6 timer om dagen

Hun nupper børnenes legetøj og vanter strømper, eller andet, et par gange om dagen, når vi lukker hende ind i vores 90 cm indhegnede have smutter hun ofte over hegnet, men kommer for det meste når vi fløjter i hundefløjten og bliver selvfølgelig belønnet når hun kommer :);

Har været i mange situationer hvor jeg har kaldt på hende og hun ikke kommer, hvor jeg ender med at kalde hårdt på hende, uden held.. har ikke det høje toneleje som ofte forslåes.. :(

Er i tvivl om vi har fået en hund, der har et aktivitetsniveau der ligger over mit niveau og hvad jeg kan gøre når jeg ikke har mere end 2 timer om dagen til hende, ved godt det er ilde hørt at "skifte" til en anden hund, men mener også det er skidt hvis jeg bliver mere og mere sur på hende over ikke at få det til at virke.

Overvejer en GPS tracker til hende, men det nytter jo ikke med tilkald....

Må desværre sige HJÆÆLP og håbe der er nogle der har et par gode råd med på vejen, for hun er jo rigtig sød :)

Skriv et svar til indlægget



13-02-2012, 08:52

Hej,

og sikke dejlig hun ser ud.

Ja det er nogle aktive racer hun er, men synes at 2 timer lyder som fint, hvis du altså nyder og er til stede når i træner.

Så først skal du forlig dig med at det er din hund, som du selv er inde på, ja, så det, der begynder som et familie protjekt, kan man hurtig selv stå med.....sådanne er det jo med børn-( min mand ønsker sig også en husky, men efter som det er mig der tar hånd om hundene, skal vi først ha en sådanne, når min mand begynde at løbe maratoner, så skal jeg nok ellers træne og gå til agility med den- he he.);

Jeg synes du skal finde noget træning du synes er sjovt, jeg går til agility og rally med min jack rusell, lange ture samt, spor med ham.
de vigtigeste er at jeg synes det er sjovt, og finder en beløning han synes er sjov. hans bold.

kan i høje jeres hegn evt, så hun ikke kan smutte ud ?

hvad gør i når hun nupper ungerne ting, ? da min var valp, tog vi det bare fra ham og gav ham et kødben i stedet, vi havde også en kort periode, hvor dørene til deres værelser var lukkede.
men hun gør det jo nok for at få opmærksomhed. så lidt søge øvelser ville hun nok synes om, enten at hun skal finde godbider, eller du i haven be hende at sitte, mens du kaster nogle ting ud, som hun så skal hente til dig.

Pas ¨på, at du ikke begynder at tænke møghund hver gang du ser hende, for det kan hun mærke, og det hjælper bestemt ikke.
Du må helt enkelt finde den glade hundeejer frem igen, trænings lysten frem, også huske at lige nu er hun i en alder, hvor hun prøver grænser af, og er fuld af energi, så massere af sjov, hvor du bestemmer hvornår i starter og hvornår i slutter, er vejen frem. synes det er en dårlig løsning at skifte hunden ud, da det eneste du rent faktisk kan ændra på er dig selv.

tit er det også sådanne, at ser ungerne at vi har det sjovt med hunden, så vil de også gerne, og der med går de ud og kaster bold, eller gemmer godbider.mm

Håber du for massere af positiv inspiration, til at komme vidrer, som du selv er inde på, så er hun jo rigtig sød.

13-02-2012, 09:47

Hej Nikolai

En eksplosiv cocktail af en hund, altså ikke ment på en dårlig måde, men 4 MEGET arbejdsglade racer samlet i én krop.

Jeg er selv hundetræner, og er sikker på at det ikke var en hund jeg ville have anbefalet en børnefamilie at anskaffe sig. Der er sjældent den fornødne tid.
Hun er garanteret både sød, dejlig og børneglad, men man skal gide at arbejde med sådan en hund, HVER DAG.

Da hun var ny og spændende, trænede I rigtig meget med hende, så røg nyhedsværdien og hunden var ikke længere den søde, sjove lille hvalp, og dermed gik det ned ad bakke med interessen. Men hun vil jo stadig gerne træne, arbejde og gå ture - hun ved jo ikke at nyhedsværdien er røget. Hvor blev familieprojektet af.

Aussien er en hyrdehund, der kan arbejde hele dagen uden problemer, gravhunden er en rigtig dygtig jagthund og som har et stort ego og sjældent er bange for nogen/noget, JRT er en hund der er skarp, hurtig, brugt på gårdene til at knække nakken på mus/rotter og andre skadedyr, samt til småvildtjakt - arbejder også hele dagen uden problemer, og sidst men ikke mindst en usædvanlig glad og meget samarbejdsvillig cocker der også bruges til jagt.
Det kræver helt sikkert en ejer der gider at arbejde med sin hund.

2, i mine øjne, korte gåture om dagen med sådan en hund kan ikke gøre det - hun skal ud på nogen rigtig lange ture på min. 1 time, så hun kan blive rigtig træt. Jeg ville give hende 3 ture om dagen.
Og så vil jeg anbefale dig at begynde at gå til agility, rally og spor med hende.
Hun skal ud og bruge alle sine evner på det hun er programmeret til.

At hun tager jeres vanter, legetøj og stikker af fra jer, er jo hendes råb til jer om at hun keder sig.
Prøv at lægge alle jeres kræfter i at arbejde med hende - læg spor i haven til hende, lad hende søge efter sin mad, nogle dejlig lange gåture, alle mulige træningsøvelser, lege og glæde fra jer.
Giv det 14 dage, og se så om I ikke har en helt anden hund.

Aflutningsvis vil jeg sige, at jeg slet ikke forstår dine overvejelser om at skifte til en anden hund - det lyder jo umiddelbart som om at familien ikke er specielt interesseret i at have hund, og du skriver at du ikke er god til at knytte bånd med en hund, der er et familieprojekt - hvorfor skulle det bllive anderledes næste gang.

13-02-2012, 16:25

Som de andre også skriver, så er det noget af en aktiv cocktail du har fået og jeg kan godt forstå, hvis det trækker tænder ud at aktivere hende. Men når det så er sagt, så vil jeg også sige at det slet ikke er umuligt med den tid du har til rådighed. Det handler netop bare om at det er de rigtige ting hun bliver aktiveret med. Det med at søge efter maden, kan de fleste børn være en del af og der findes masser af øvelser/lege som børnene kan klare. Så det børnene mosler med hende skal bare ændres til nogle for hunden brugbare lege.
Så skal hun ud og LØBE MEGET, så find et godt sted hvor det kan lade sig gøre.
Med de rigtige øvelser, lege og gå/løbeture skal du ikke bruge mere tid og alligevel får du en god træt hund.
Jeg kan ikke lige nu komme i tanke om en god bog om netop aktivering/leg med hunde, men der findes flere gode med gode forslag til netop aktivering.

God fornøjelse

13-02-2012, 19:51

Noget af din irritation kunne du afhjælpe ved praktiske tiltag (som andre også har været inde på) - sæt et højere hegn op, så det ikke er nødvendigt at bekymre sig om hunden måske kommer retur eller ikke, selv om det er fint hun kommer ved fløjte, er det jo ikke hensigtsmæssigt, hverken for hund el. omgivelser, den er uden for matriklen - fjern vanter/legetøj i hundehøjde, når I ikke er hjemme, og gi' den noget den må bide i.

Du skriver I ikke er gode til at lege med hende inde - men det behøver ikke at være leg, det kan li'så vel være de øvelser, du bruger udenfor med dæk, sit og indkald, nogle hun kender, og som får hende til at knytte bånd/stole på I vil hende, det kan man gøre af og til (sågar siddende), så det ta'r ikke meget tid - og så lad al "moslen" være bandlyst fra nu af, det stresser en i forvejen forvirret hund, brug det der er foreslået i de andre indlæg.

Og ja, I har valgt forkert, for I vidste ikke hvad I gik ind til, men havde I valgt en lille bitte hund el. en kæmpe, havde I stået i samme problem - alle hunde har en vanskelig periode fra unghund til voksen, det der er det fantastiske er, når man kommer ud på den anden side og får alt det igen, man har lagt i den som hvalp og ung, og står med den voksne afbalancerede hund - jeg håber du vil den, når du har skrevet hér - alt for mange gi'r op !