Indlæg: 9

Oprettet af | Oprettet: 05-01-2012, 15:59

HJÆLP!!! min lille nye hvalp bestemmer det hele!!!

for 5 dage siden kom jeg hjem med min nye hvalp ( Thilde) som er 10 uger gammel min kæreste hade fået passet hans hund ( king ) ude og hade ikke nået at hente den inden jeg kom hjem med thilde og hun var hjemme ca 30 min inden king kom hjem. jeg stod med hende i armene da king kom og han snusede lidt rundt og der efter satte jeg hende ned. jeg er itvivl om om hun ud fra lugtene af king godt har kunne forstå at hun ikke var den første der?
hun har ikke rigtig underkastet dig endnu. jeg ved hun ligger sig i hans kurv pga. trykhed men trods gøen og knurren fra king flytter hun sig ikke hun gør bare af ham indtil at han går og hvis hun har lagt sig inden ham beder han hende ikke gå. hvis hun kommer for tæt på ham knurre han helt vildt også selv om hun bare går forbi men hun er fuldstændig ligeglad. er det normalt eller? og hvad bør vi gøre eller ikke gøre? på forhånd tak for hjælpen :)

Skriv et svar til indlægget



05-01-2012, 16:52

Nu skriver du ikke hvile racer Thilde og King er, eller hvor gammel King er
Man tror altid at hund nr. 2 gør lykke hos hund nr. 1 men det er ligesom børn der får en lillesøster/bror. Dem elsker de heller ikke fra dag 1. De skal først vænne sig til situationen og finde ud af hvad den nye er for en og hvad den kan bruges til.
Jeg tror i gør det bedst hvis I lader tingene ske i King´s tempo. Jeg kan godt forstå han er "sur". "Tænk sig så er man lige på en lille ferie/ passet af andre og så er der kommet en konkurent mens man har været væk og hun vil sove i min seng og bestemme alt"
Jeg tror ældre hunde ved at det er en hvalp de har med at gøre og lader dem få lidt lang snor, men han prøver jo at sige fra.
I skal som "forældre" tage ansvar og vise hvalpen hvor den skal sove og hvor dens mad er o.s.v.
Og derved skal I nok få 2 hunde som kommer til at holde af hinanden. Men husk at den gamle hund er den der er "overhoved" i flokken, efter jer selvfølgelig og det skal den måske have lidt hjælp til at finde ud af.
/Susanne

06-01-2012, 09:40

tak for jeres svar :)( king er ''kun'' 3 år ) jeg ved udemærket at det var en fejl at de mødte hinanden inde og hade jeg vidst king ikke var hjemme hade jeg også holdt lidt hend men sket er nu engang sket.
jeres viden er meget brugbar men med hendsyn til det med kurven har jeg forhørt mig hos nogle eksperter og de siger at jeg under ingen omstendighedder må fjerne hende fra king's kurv for på den måde lære hun at hun ikke at respektere king men kun os og king bliver '' doven'' og tror alt bliver ordtnet for ham.
og ved at lade hende ligge har det på allerede en dag gjort enorme fremskridt hun ligger sig i hans kurv og hvis han syntes det er oki lader han hende ligge og hvis ikke knurre han hende væk og hun respekterer ham utrolig meget nu det er skønt :) men igen 1000 gange tak.

06-01-2012, 18:29

Hej Aida Lund.

Allerførst til lykke med din lille hvalp.
Som du selv skriver, var det ikke en "hundesmart", måde jeres to hunde mødtes på. Men man kan jo altid være bagklog.
Men nu er de så ført sammen, og i skal få deres "samliv" til at fungere, til begge hundes bedste.
Den "opførsel", som du beskriver, i dit første indlæg, de begge har udvist, er slet ikke ualmindeligt. Ingen velfungerende voksne hunde, skader hvalpe, de opdrager dem, på "hundsk"
De taler deres eget hundesprog med hinanden, både med mund og krop.

EKS. I vil sikkert opleve, at King nogengange snupper hendes legetøj, eller hvad hun finder i naturen, holder fast i det, og knurrer, hvis hun forsøger at tage det tilbage. Så skal i ikke tage det fra ham, og give hvalpen det, selvom i synes, det er så synd for hende. Så har han jo tabt. Og i vist, han ikke bestemmer.
Når hvalpen opgiver, så slipper han "byttet" og går, og viser dermed hende, det er ham der bestemmer. Dette er en hel almindelig adfærd mellem en hvalp og den voksne hund.

Fra hvalpen er ca. 6-8.uger opdrages den af sin hundemor, så den lærer at omgåes søskende og lystre ældre hunde, den møder senere i livet. Det er bla. derfor hvalpe ikke må tages fra moderen før de er 8 uger gamle. Alle hvalpe er små personligheder, og forskellige i temperament. Så nogengange må hundemoderen gå hårdt til dem. Men skade dem gør hun aldrig.

Hos jer er det så Kings opgave at opdrage og lære den lille dame, hvordan hun skal opføre sig. Så de to får et godt hundeliv sammen. Og tro mig, det skal nok lykkes ham, selvom hun gør modstand, ved at gø eller ikke at ville flytte sig ud af kurven. Det kan godt være han både knurrer og evt. napper hende lidt i øret, så hun skrigende flytter sig. Men bland jer ikke i deres små "kampe", hun skal lære det er King der bestemmer. Med tiden vil de leve glade sammen.
Selvfølgelig skal de have hver sin hundeseng, så de selv kan vælge, om de skal ligge hver for sig eller sammen.
Selv har vi haft 5 tæver, samtidig i forskellige aldre. De havde hver deres hundeseng, i værelset hvor de sov sammen. Der sad de, og fik hver deres godbid, men næste morgen havde de iløbet af natten skiftet pladser. Nogen sov sammen, andre hver for sig. Det samme gjorde de om dagen.

Vær rigtig glad fordi i har en voksen hund, til at klare opdragelsen "hunde imellem". Det i skal tage jer af er så "kun" at lære hvalpen en god adfærd som familiehund, og jeres "husorden". Hvad den må i hjemmet, og hvad den ikke må. Også deri er King jer en god hjælp, hvis han er en almindelig velfungerende hund, da hvalpen så kigger efter ham, og nemmere lærer jeres regler.

Nyd begge hundene, og glæd jer. De giver jer dobbelt glæde som hundeejere, selvfølgelig også lidt mere rengøringsarbejde og flere udgifter, men ikke dobbelt besvær.
mvh Bellas mor

11-01-2012, 09:20

hej bellas mor.
tak for dit svar:) jeg har lige et enkelt spørgsmål jeg håber du kan hjælpe mig med. med hendsyn til at thilde ligger i kings kurv skal jeg lade hende gøre det eller? for king siger ikke meget til hende mere og hvis han ligger der og hun kommer knurre han lidt og så går han og hvis hun har lagt sig der op inden king nermer han sig den ikke. er det noget de selv skal finde ud af eller er det mig der skal trædde ind der?
på forhånd tak :)

11-01-2012, 12:40

Det problem kender jeg godt.
Jeg har selv haft en hanhund på 5 år, da vi fik en voksen ung tæve på 1.½ år. fra en kennel.

Han var jo alenehund, kastreret, og vi havde haft ham fra han var 9 uger gammel.
Tæven var en genplaceringshund, der havde været ude i 2 hjem, men var kommet retur til sin opdrætter. Hvor hun så havde boet ½ år, sammen med 10 andre hunde der.

Han var vant til at have sin seng for sig selv, hun var vant til at ligge i seng med flere.
De samme vaner har din hanhund og din hvalp.
Deraf opstod "problemet".
Vores han og tæve kom aldrig til at ligge sammen, men de fungerede fint sammen på alle andre måder. Og efterhånden blev hun førerhund, især da hun kom i løbetid, og senere fik hvalpe. Da vi fik hende som voksen, var hun opdraget til at fungere "hund og hund imellem". Så den opgave havde vores hanhund jo ikke.

Jeg må indrømme at jeg blandede mig i deres "sengeproblem",
Vores Han havde så stor respekt for tæven, at han gik, hvis hun kom og lagde sig i hans seng. Og lå hun der iforvejen lagde han sig på gulvet, han turde simpelthen ikke lægge sig i hendes seng, som så stod tom. Det var noget jeg især bemærkede om aftenen. Når de gik til ro.
De sad i hver sin seng, og fik en godnat-kiks, lyset blev slukket og døren til køkkenet, hvor de sov blev lukket. Straks derefter stod tæven op og gik i hans seng, og han lagde sig, uden en lyd på gulvet.
Om det med tiden havde ændret sig, ved jeg ikke, for jeg blandede mig, gik ud til dem og førte tæven op i sin seng. Hvor hun så lærte at blive.
Men her var tale om to voksne hunde, så det var kun et problem med vaner, ikke opdragelse.

Hvis du vælger at blande dig, så synes jeg du skal støtte King i ,at det er hans seng, simpelthen ved roligt at vise hvalpen, hun har plads i sin egen seng.

For at hendes seng skal føles rigtig tryg for hende at putte sig i, skal den ikke være for stor, eks. en solid papkasse uden klips, med lav indgang, der fåes gratis i supermarkedet. Heri lægges hundetæppe, et gammelt håndklæde, evt. et blødt ufarligt tøjdyr, hun kan sove sammen med. En sådan papkasse kan sættes sammen med en anden papkasse så de danner en hule, det er altsammen noget, der giver tryghed for hvalpen, så vælger hun sikkert gerne sit eget sovested der. På samme måde kan du indrette en transportkasse eller et bur, med åben dør. Men da skal du jo tage højde for at hvalpen vokser.
Du kan også vælge at se tiden lidt an, om de selv løser problemet, ved at King accepterer at ligge sammen med tæven. Under alle omstændigheder bør de have hver sin seng at søge hen i. Han skal jo ikke accepterer kun at have sin plads på gulvet, fordi hans seng er "optaget".

17-01-2012, 14:50

Aase endnu engang tak for dine gode råd:) king for det meste kun brugt sin seng om aftenen og en sjælden gang midt på dagen før i tiden for han har haft hans særlige pladser rundt på gulvet så da vi fik thilde var der jo ''åbent'' hele dagen stortset i kings seng men jeg har været ude og ofre en formue på hvad der burde være den perfekte seng til hende den passer til hendes størrelse og det hele en rigtig putte seng men hun er nok bare mest tryk ved at ligge med king men han har stille og roligt vænnet sig til at ligge med hende nu og hun er blevet MEGET bedre til at gå over i sin egen seng men han går stadig ikke over i den hvis hun ligger der i forvejen så der beder jeg hende gå over i sin egen. jeg tror ''problemet'' er løst nu :) men endnu en gang tak for hjælpen :);

MVH aida

17-01-2012, 18:15

Jeg er glad for du føler dig hjulpet med mine råd, og det er jo altid også rart at blive bekræftet i at ens hundes adfærd, er helt normale, for deres alder og tilvænning til hinanden.
Jeg deltager gerne her i Forum for det med mine erfaringer, gennem et langt hundeliv til flere hunde.
Fortsat held og lykke med dine to. De skal nok få et godt live sammen.