Indlæg: 4

Oprettet af | Oprettet: 13-12-2011, 08:47

Hvorfor vil min hund ikke gå tur

Hej,
jeg har den skønneste og nemmeste lille cavalier. Hun har aldrig været syg og er i det hele taget en frisk og glad hund. Men de seneste dage har hun ikke villet med på sine gåture. Hun bliver glad når vi skal ud af døren, men når vi så er kommet et lille stykke hjemmefra, så sætter hun sig og vil ikke gå længere. Jeg kan nogengange lokke hende med et stykke endnu, men får hun chancen, så går hun hjem. Hun virker ikke som om hun fryser, selvom den tanke har jeg haft.
I dag tog jeg ud til et åbent areal hvor vi ofte går tur og som hun elsker. Hun var også glad og strøg ud af bilen som hun plejer, men efter nogle få minutter vendte hun rundt og gik tilbage til bilen. Jeg lod hende gøre det for at se, om det virkelig var det hun ville.
Jeg skal til dyrlægen med hende i denne uge til den årlige vaccination og der vil jeg selvfølgelig få ham til at tjekke om hun fejler noget, men hun virker ikke syg på nogen måde.
Nogen forslag til hvorfor hun pludselig ændrer adfærd?

Skriv et svar til indlægget



13-12-2011, 09:42

Jeg kan kun sige, snak med dyrlægen om problemet, og få et grundigt sundhedstjek på hende i den forbindelse, evt. også en blodprøve. Det er også dyrlægens pligt, da syge hunde ikke vaccineres.

13-12-2011, 14:03

Det lyder enorm mærkeligt. øv!

Selvfølgelig kan hun være syg eller fryser, men det er også muligt hun har haft en dårlig oplevelse på en gåtur, som nu "sidder fast" :-/
Nogle gange oplever de ting, selvom vi ikke synes der har været noget. Hun kan være blevet skræmt af det mindste vi ikke opfanger :-S

13-12-2011, 15:04

Jeg er lige kommet tilbage fra eftermiddagsgåturen. Vi tog den mest velkendte rute og det gik også godt. Jeg tog hende i snor så jeg bedre kunne vurdere hendes adfærd. Jeg gav hende også en trøje på selvom jeg ikke synes her er så koldt endda (den er jeg ikke selv så vild med, men hvis det er det der skal til, så bliver det sådan)
Da vi passerede et par gøende hunde, som hun jo ofte går forbi, krøb hun lidt sammen og ville hurtigt forbi. Derfor hælder jeg lige nu mest til din tanke, Line, at det er en dårlig oplevelse hun har haft. Ikke at jeg har bemærket noget, men derfor kan hun jo godt være blevet forskrækket, bange eller andet over et eller andet.
Sundhedstjekket skal hun have alligevel, så sygdom kan udelukkes

13-12-2011, 15:15

Det lyder ellers som en god tur, men ja, det kunne godt tyde på hun er utryg!

Det er så mærkeligt, men nogle gange opfanger de desværre bare noget andet end os selvom vi selv mener vi passer så godt på og holder os i nærheden. Det kan være alt; en lugt, noget visuelt osv. Det kan også været hun måske er blevet lidt "mørkerad"?

Jeg vil tro at det du så skal gøre nu er at give hende succes på hver gåtur. Det kan være i så skal begynde at gå nogle lidt kortere ture og så er det nok smart at gøre som i dag; at holde sig til standardturen ... Hendes selvtillid skal ihvertfald nok styrkes igen :-(