Hej :-);
Det lyder meget mystisk. Hvordan opfører den sig omkring mad generelt? Beskyttende? Hvordan reagerer den når du strøger det ud på gulvet?
Det er da muligt at den har fået nogle dårlige oplevelser omkring mad i de første 8 uger - de uger er enorm vigtig i hundens prægning. Hvis det virkelig generer jer kan en adfærdsbehandler (f.eks. den brevkasse der er her på gipote), måske give jer nogle gode råd. Jeg ville personligt træne gode oplevelser ind omkring skålen og godbidder/foder generelt vha. klikkertræning (som jeg har brugt til at træne min hund fra hun var 8 uger). Det vil jeg gøre med at belønne enhver god og sund adfærd omkring skålen/foder/godbidder med noget endnu lækre i skålen - i starten (mens hunden stadig er utryg omkring mad/foder/guffer og det derfor ikke bliver set som en belønning) vil jeg nok bruge en bold eller noget andet legetøj hunden elsker - de fleste JR elsker bolde ;-) Bolden skal den have/hente og afleverer igen efter et par sekunder. Det kræver også lidt træning :-);
Det kan sagens gøres uden klikkertræning, så skal man bare være super hurtig med at finde gufferne frem, netop når den rette sindsstemning bliver udsendt fra hunden.
Jeg bruger generelt ikke skålen ret meget. F.eks. har jeg her til aften trænet hende med hendes aftensmad - det tager ca. 15 minutter, så er der ikke mere mad :-);
Ofte bruger vi også paprør, tomme mælkekartoner, græsset, spreder det ud i hele huset, gemmer det i et tæppe osv. Jeg synes ikke det er vigtigt at en hund kan spise af en skål, men det gør det da lidt mere bekvemt for os selv ;-);
Min hund havde også spise problemer da hun var 6-7 mdr. (hun er også en terrier). Hun gad simpelthen ikke at spise når maden var i skålen - jeg oplevede dog ikke at hun virkede bange, bare uinteresseret, så jeg ved ikke om det er det samme problem.
Jeg løste det ved at gøre maden spændende, som skrevet før (og som du også skriver at du gør). Morgenmaden fik hun med vand på. Spiseproblemerne varede ved 1-2 mdr, og er først lige forsvundet helt nu her ved 1 års alderen (efter hendes sterilisering). Før kønsmodningen sprang hun ofte et måltid over og efterlod også tit rester. Vi har hele tiden været konsekvent og har fjernet maden en halv time efter det er stillet frem - spisetiderne har også været faste!
I den alder din hund har nu er den meget påvirket af hormoner, og det kan være en forklaring - det var ihvertfald det jeg regnede med var den primære årsag for mig. Jeg tror det er ret normalt med ikke-madglade hunde :-) Jeg kender ihvertfald en del andre der har oplevede det samme i nogenlunde samme periode. I den meget hormonpræget periode, vokser hundene forresten heller ikke så meget, og de skal så have lidt mindre mad ...
Jeg fodre også med Orijen (hvis det var det du mente?). Hun er 1 år nu, så jeg fodre med voksen foder, og har ikke brugt deres hvalpefoder. Jeg fodre min Nala kornfrit eller lavkorn. Hun fik Olivers hvalpefoder til hun var ca. 10 mdr. og har siden fået Orijen, Acana, Wolfsblut og Taste of the Wild. Hun har en stærk mave (vil jeg mene) og fungerer rigtig fint på alle slags. Hendes afføring er lille, lugter ikke og har en god konsistens. Det har den været på alle fodermærker hun har prøvet. Jeg skifter dagligt mellem dem hvad hun får at spise, for at varierer hende måltider (eller holder hun nemlig bare op med at spise - igen, fordi hun ikke er madglad!).
Orijen er et kornfrit mærke, og som Beaglepack også påpeger, er det bare ikke alle der fungerer på det. Som nævnt er der et enormt højt proteintal - det er ikke nødvendigt, men det vigtige er ikke hvor meget protein, men hvor det kommer fra - her er kun fra kød og grøntsager og jeg vil derfor ikke mene at proteintallet påvirker den, jo mindre du oplever den ikke fungerer? (altså har dårlig afføring!?)
Du kan prøve et lav-kornfrit mærke som f.eks. Markus Mühle, Kingsmore og golden eagle. Et produkt til sarte hundemaver, som f.eks. http://dogsenscare.dk/foder-til-den-sarte-hund vil være et forsøg værd efter min mening :-);
Nogle hunde har bare sarte maver, og har bedre af at få lidt korn, der kan "glide" lettere gennem deres tarme. Det er da også et forsøg værd!
Du kan også forsøge at finde et produkt med kun én proteinkilde - det driller mange hunde, når der er for mange proteinkilder involveret. Acana Lam&Apple er et godt bud (det vil jeg selv prøve næste gang) :-);
Hvis du vil prøve et andet foder, vil jeg lige nævne, at du ikke behøver fortsætte på hvalpefoder. Det er generelt ikke nødvendigt at bruge hvalpefoder, og i den alder din hund har nu, er det ihvertfald slet ikke :-);
Jeg håber du ved at prøve lidt forskelligt kan udelukke hvad det er der påvirker din hund - fodermetoden eller foderet i sig selv!
Held og lykke!!
Mvh Line :-)