Hej Malene,
Jeg er overordnet enige med de andre. Jeres venner har helt klart været heldige at de har fået en balanceret hund ud af de blandinger, og i skal klart overveje om i tør tager chancen.
Det vigtigste når man vælger en blandingshund er at i vælger to racer der i sind minder meget om hinanden. En blanding af en meget social og en usikker hund (som helt klart vil være en mulighed med de to racer indblandet), vil højst sandsynlig blive en hund med mange adfærdsproblemer, fordi den ikke ved hvilket ben den skal stå på. En meget hidsig hund (altså en der gør meget) blandet med en bidsk hund vil også give store problemer! Det bedste er altså at finde to hunde der minder meget om hinanden, både i aktivitesniveau, sind og størrelse (bare sådan nogenlunde). Det vil man klart få de mest afbalanceret hunde af!
Hvis i gerne vil have en Cocker/Cavalier, er det derfor meget vigtigt at i vælger/sikre jer at det er en af de mere rolige Cockere og en lidt større modig og meget social Cavalier.
Blandingshundes forældre er typisk ikke avlsgodkendte (som f.eks. DKK hunde vil være), og det er derfor enorm vigtigt at i sikre jer, at forældrene til netop jeres blanding har gener der er værd at videreføre – hunde der er sky/angst/agressive/bange eller andre uønskede ting, skal der (efter min mening) ikke avles på da de vil give der adfærd videre til deres hvalpe de første 8 uger af deres liv. En hund der er syg eller har kroniske sygdomme der evt. kan gives videre skal der selvfølgelig heller ikke avles på – det kunne f.eks. være allergi og i Cavalierens tilfælde; hjerteproblemer og vejrtrækningsproblemer.
Selvom man finder nogle skønne forældre, der er sunde, raske og velbalanceret, er der stadig ingen garanti for at de gode ting bliver givet videre til deres afkom - sådan vil det selvfølgelig også være med race-hunde, men der er man stadig lidt mere sikker på hvad man ender ud med!
Her er lidt om blandingshunde og deres afkom: http://www.hunde-forum.dk/artikler/racebeskrivelser-2/blandingshund-12/?catid=popentries
Som andre også skriver er der mange sygdomme i begge racer - jeg vil især passe på med at parre en hund med en Cavalier der ikke er tjekket for sygdomme. Hvor vil det bare være katastrofalt at i måtte aflive jeres søde lille hvalp pga. avlige hjertesygdomme, som mor/far-ejer ikke var klar over!
Hvis jeg var jer, ville jeg vælge nogle hvalpe der var en blanding indenfor samme "gruppe", dvs. hunde der har de samme karaktertræk. Grupperne er typisk: Mynder, Selskabshunde, Hyrdehunde, Vagt- og gårdhunde, Terriere, Spidshunde, Apporterende jagthunde, Drivende jagthunde og Stående jagthunde. Hvilke der høre til hvilke grupper kan i se her: http://www.hundeleksikon.dk/startgruppe.html
Cavalieren er en selskabshund og Cockeren en Apporterende jagthund.
Jeg har selv en blandingshund. Hendes far var ren DKK Cairn Terrier og mor var ½ Cairn og ½ Westie. Begge hendes forældre lå derfor indenfor Terrier gruppen. Far var avlsgodkendt - mor var ikke, men havde ifølge ejerne ingen kendte sygdomme. Kuldet var et ups-kuld, men klart et af de bedre af slagsen, da racerne er meget nært beslægtede. Historien bag Cairn og Westien, er at de engang var fra sammen kuld - der blev altså født røde, sorte, grå, hvide og brindle terrier i alle kuld. I 1900-tallet begyndte man at adskille dem og har siden avlet videre på de hvide som Westier og de andre som Cairn'er. Først i midten af 1900-tallet blev en blanding imellem Cairn og Westien "ulovliggjort" som race af kennelklubberne. Temperament, størrelse og sind er forblevet næsten det samme for begge racer, og derfor "turde" vi godt købe vores skønne Nala :o) Det har vi bestemt ikke fortrudt!
Held og lykke med at finde to skønne, raske forældre der passer sammen i sind, størrelse og aktivitetsniveau. God jagt :-);
Vuf fra Line :-)