Hej Mikala,
Det varierer fra hund til hund og afhænger mest af størrelsen.
Små hunde kommer i løbetid før store hund.
Min Nala kom i løbetid da hun var 6-7 mdr. - dengang vejede hun ca. 6-7 kg. I dag er hun voksen og vejer ca. 8,5 kg. Din Karla er jo lidt større, så det burde være lidt senere. Der er altid lidt tid til ;-);
Du kan se at Karla er på vej i løbetid når hun begynder at dryptisse (skete ca. 1 mdr før for Nala) og hendes tap hæver til dobbelt-tredobbelt størrelse (skete et par dage før selve blødningen kom, for Nala). Man kan ikke være i tvivl - desuden går alle hanhunde og snuser dem i numsen i perioden lige op til ...
Den lille Shih Tzu prøver ikke at parre hende fordi hun er i løbetid (eller fordi at hun dufter godt for den sags skyld - det kommer først i tiden lige inden første løbetid). Han parrer sig med hende fordi han "øver" sig. Han er sikkert helt homonforvirret nu, og det er det der gør at han ser muligheder alle steder, selvom hun ikke dufter af løbsk tæve.
Hvis jeg var dig, vil jeg råde Shih Tzu'ens ejer til at mindske "humperiet" (ved at skælde ud eller skubbe ham ned fra hunhunden når den gør det). Adfærden kan blive siddende og det kan resulterer i at de har en hund der går og humper alt og alle fremover - enorm irriterende for os andre hundeejere, og også meget stressende for hunden selv.
Hvis han også gør det på hanhunde kan det være et tegn på dominans - det er der ikke ret mange hunde der finder sig i, så hvis ikke han lærer at lade vær kan han får nogle ordentlige rap over snuden.
I har nu en fremragende mulighed for nu at lære Karla at sige fra, når hun bliver humpet (og det er smart at de kan det når de er i løbetid!). Ros hende hver gang hun knurre, snapper eller bare flytter sig væk fra ham når han gør det.
Mvh
Line