Aggressiv unghund

Vi er i den situation at have 2 hanhunde. En på 2½ som er kastreret og en på 1 som ikke er kastreret. Vi har nu oplevet to gange at ham på 1 bliver aggressiv over for ham på 2½ efter at have leget med en tæve.
Vi har købt begge hunde primært som familie hunde men nr to ville vi også gerne avle på, men det er vi ikke sikre på når han uden at have parret bliver aggressiv.
Vi vil gerne vide om vi kan forvente at han ændre sig til det bedre når han bliver 2 år eller om vi altid skal være over ham ca et døgn efter et møde med en tæve så de to hanhunde ikke kommer op at slås.
Vi tænker også at kastrere ham, da resten af vores familie har tæver og vi vil gerne kunne have dem begge med når vi er på besøg, men som det ser ud nu så kan det ikke lade sig gøre. Og selvom den store af hundende bliver hjemme er den yngste stadig aggressiv når vi kommer hjem.

Kan du/i hjælpe os med at blive klogere på dette?

Han knurrer og spærre vejen for den store.. normalt når de leger og det bliver lidt "vildt" så er det altid den store der ænder øverst og ligesom siger stop så der regnede jeg jo med at de havde fundet deres plads.

Vi havde fået et tip om at når han begyndte at knurrer eller snappe efter den store så skulle vi smide ham ud. Ikke noget med at være sur eller voldsom.. Bare et nej og så ud. Det får ham så også til at "skamme sig", men så meget at han næsten ikke tør komme ind.
Jeg ved ikke om det er et signal om at han har forstået det, eller om vi gør det forkert.

To hunde af samme køn,vil ofte få dominansproblemer, når der ikke er flere år imellem dem. Jeg tror det er det, der sker mellem jeres to hanhunde. Der er kun 1.½ år imellem dem, og selvom den yngste stadig er unghund, er han kønsmoden. At den ældste er kastreret, hvorimod den yngste har alle hormoner i sig, gør ikke situationen bedre.
I ser kun den yngste er aggresiv, men hvad går der forud imellem hundene. Hunde snakker jo sammen, ikke kun ved lyd. Det vi kalder hundesprog. De taler sammen med både krop, hoved og hale. Eks. Når den yngste kommer hjem fra "damebesøg", snuser den ældste måske til ham, Alene det kan få den yngste op på dupperne, og det kan meget vel ende med alvorlig slagsmål.
Jeg taler af erfaring med to tæver vi har haft. Der var knap et år imellem dem, og den yngste ville dominere den ældste. De kom alvorlig op at slås, så jeg måtte flytte hjemmefra et par måneder med den ældste. Vi var meget tæt på at hjemskifte hende, men valgte at søge hjælp af en adfærdsbehandler. Hun gav os gode råd for, hvordan de kunne lære at leve sammen. Jeg måtte være på forkant, når der var optræk til problemer imellem dem, den der ved at læse deres hundesprog, afledte dem, og ved at vise dem på forskellig vis, at jeg var "overhunden" for dem begge. Det lykkedes, så de levede fint sammen hos os, resten af deres liv.
Og de blev begge over 15 år gamle.
På et tidspunkt skulle den ældste sterilliseres grundet sygdom, og dyrlægen foreslog så at den yngste også blev det, så de stod "lige". Det råd fulgte vi. Men jeg tror ikke det ville have hjulpet alene. Adfærdsbehandlerens gode råd, og mit lederskab var også helt nødvendigt.
Held og lykke med jeres to drenge.

Jeg er sikker på det er den korte aldersforskel, der giver problemerne. Fordi det er min egen erfaring, og fordi man råder til, der skal være mindst 2 helst 3 års forskel, når hunde af samme køn skal bo sammen. Og iøvrigt er jeg enig med Ina. Man skal ikke "falde" over den ene, fordi den er yngst eller fordi man mener den er grund til balladen imellem hundene.
Jeg brugte lederskabet, til at aflede hundene, så deres opmærksom gjalt mig, eller om nødvendigt gik jeg ind imellem dem, og med få ord og håndbevægelser, fik dem til at gå fra hinanden. Hen i hver sin hundeseng, hvor de hurtig faldt til ro.
På den måde kan man sige, at de fik "skæld ud" begge to, og forstod jeg ikke tilladte deres uvenskab. Det var mig der bestemte, ikke nogen af dem.

Hej Nicoline,

Jeg ved ikke hvor i landet du er fra, men her i Københavnsområdet er der en nyuddannet adfærdsbehandler der leder efter familier hun kan hjælpe, gratis: http://www.gipote.dk/hunde-forum/7/emne/4401-Hjaelp-til-din-hund-adfaerdsproblemer-?page=1#posts-31949

Det kunne godt lyde som om du har brug for hjælpe til at stå dit lederskab fast hos især (den yngstre) unghund. Hvis ikke du kan få hjælp af hende (eller ikke selv vil betale for en anden), kan du måske selv låne nogle bøger på biblioteket om lederskab og hundesprog. Du kan få inspiration her: http://www.gohund.dk/andet/litteratur.aspx ... For at det med at du skiller hundene skal virke, som Ina/Beaglepack foreslår, er det nødvendigt at begge hunde respekterer dig som lederen - det kan jeg ikke ud fra dit indlæg sige om de gør, men at de slås om en tæve/magt er et advarselssignal om at de nok ikke gør!

Jeg er enig i alt det der allerede er skrevet og sagt, og kunne ikke selv sige det bedre :)