Dagene efter en sterilisering

Kære alle,

Min Nala (1 år gammel blandings-terrier) er netop nu under kniven - hun skal steriliseres.
Jeg er selvfølgelig ved at gå til at nervøsitet !!

Er der nogle her der har nogle erfaringer med dagene efter en sterilisering?
Jeg vil gerne vide noget om, hvad jeg skal være særlig opmærksom på? Hvornår jeg kan begynde at lufte hende igen? Hvornår hun må lege? osv.

Jeg får selvfølgelig også alt dette at vide hos dyrelægen senere, men jeg vil gerne høre jeres erfaringer også :-);

Mvh
Line

Hej Line, uhh jeg får helt ondt i maven når jeg læser dit indlæg. Jeg har én gang oplevet at vente på min hund efter narkose. Pyha det var lange timer.

Jeg kan ikke give så meget info omkring steriliseringen men mere omkring timerne efter narkosen og så selvfølgelig kun hvordan min hund reagerede. Han var meget sløv og måske også lidt forvirret. Han sov ikke, men lå bare og stirrede ud i luften - faktisk i nogle timer såvidt jeg husker. Så blev han dårlig og kastede voldsomt op et par gange. Jeg havde ham liggende ved siden af mig i sofaen hele eftermiddagen og først midt på aftenen ville han ned og gå lidt rundt. Det var næsten lige så slemt som at vente på ham hos dyrlægen, dog med den fordel, at han var hos mig. Men det er så trist at se hunden så sløj og netop så forvirret over hvad det alt sammen er for noget.

Dagen efter var han helt frisk igen og der var ikke noget at mærke på ham. Det skal siges, at hans indgreb var meget lille (han fik fjernet en "vorte" på læben);

God bedring og et knus til Nala

Hej Line

Jeg har 2 tæver som er steriliseret (Bichon Havanais).

På selve dagen var de trætte, og sov det meste af dagen, De var ikke dårlige eller påvirket på anden måde, end at de var sløve. Dagen efter var de friske igen og spiste og opførte sig som de plejede, og var med på deres vante gåtur.

De brugte ikke kraver, da der var sprøjtet en slags voks på såret, og de var ikke på nogen måde interesseret i såret, eller slikkede i det.

Jeg oplevede sterilationen som et nem og upåvirket indgreb på begge mine tæver.

Der er selvfølgelig forskel på tæver reaktion, og jeg kan selvfølgelig godt forstå du er nervøs, hvilke jeg også altid er, når mine hunde skal bedøves.

Held og lykke med indgrebet............vh Tina

Hej,

Da vores tæve blev steriliseret, var hun træt den dag hun kom hjem, men næste dag var hun frisk igen-dog var hun ked af kraven, så den havde hun bare på når vi ikke var der.
Men nu er det jo weekend, og i er sammen med hende-så det er slet ikke sikkert hun behøver den.

Ellers havde vi slet ingen problemmer eller begymringer med hende.

Da vores han hund blev kastereret, som jo er lille som din, Nalla, så jeg bare efter at der ikke kom snavs i såret, og blev han lidt muddret efter gåture, skyllede jeg ham bare med lunkent vand, også var der ikke mere i det.
Det må jo bare ikke blive rødt og betændt.

Ønsker jer en dejlig stille weekend.

Kram Eva

Hej Line.
Jeg synes ikke du skal være nervøs. Sterilisering nu er ikke en slem operation. Slet ikke når hunden ikke er syg, eks. med livmoderbetændelse.
Jeg har fået steriliseret 3 ældre tæver, heraf 2 samme dag, grundet løbetidsproblemer. Da de kom hjem fra dyrlægen, lå de bare og slappede af i deres bure, spiste senere på dagen lidt mad. Ingen af dem behøvede at have skærm på.
Nu tildags smertebehandler man jo ved alle operationer, i flere dage bagefter, det gjorde man ikke for år tilbage. Da var det en slem omgang for både han og hun-hunde at blive neutraliserede.
Det har jeg også prøvet. Vores hanhund blev kastreret, han rystede over hele kroppen et efterfølgende døgn. Jeg lagde mig på en gummimadras i køkkenet, med ham under dynen. Først da faldt han til ro. Jeg er ikke i tvivl om han han havde store smerter.
Vores Mille 7 år gammel, blev fejldiagnoseret, dyrlægen mente hun havde livmoderbetændelse, selvom røngten ikke viste en forstørret livmoder, og steriliserede hende, Dengang for mange år tilbage smertebehandlede man ikke hunde for det. Men hun fandt ikke betændelse i livmoderen, fandt vi senere ud af. Vi fik hende hjem kort efter operationen. Mille havde store smerter, kastede blod op, og blev dehydreret. Dyrlægen sagde jeg måtte ikke give hende vand, når hun kastede op, og hun foreslog ikke indlæggelse og væskebehandling, gav bare antibiotika de 2 følgende dage. Dyrlægen forsøgte at sprøjte vand ind gennem et forben, det lykkedes ikke, benet svulmede bare op.
På 3die dagen svimlede Mille rundt, forsøgte at drikke regnvand i haven, men var så svag, at hun blev aflivet. Vi fandt aldrig ud af hvad hun virkelig havde fejlet. Dengang havde jeg ikke så meget erfaring, så jeg fulgte bare dyrlægens råd og vejledning.

Heldigvis er behandlingen i dag, ikke som Aase beskriver - det har jo været ganske forfærdeligt - størsteparten af hunde i dag kommer godt igennem sterilisation.
For mit eget vedkommende var det, det bedste jeg kunne gøre for min tæve - altid afbalanceret og mulighed for at ta' hende med og til træning alle vegne uden at skulle tænke på en forestående løbetid.

Du må se hvordan Nala reagerer med såret (kommer også an på hvordan operationen er foretaget) - i stedet for krave, brugte jeg en barne T-shirt, den kan bindes på ryggen, så hunden ikke kan komme til at bide/slikke sig, og hunden havde fri bevægelse uden den besværlige skærm.

Er sikker på det er gået godt, og I alle bli'r glade :-)

Kære alle,

Jeg ville bare lige følge op på hvordan det så gik:
Som i alle har skrevet har forløbet være rimelig smertefrit og operationen gik selvfølgelig rigtig godt! Fredag var en hård dag, og min nervøsitet (på trods af jeres beroligende ord), og min dårlige samvittighed efter hun kom hjem, forsvandt ikke lige med det samme ;-);

Operationen var færdig kl. 13 og kl. 14 ringede de og sagde at nu var mine seje hund allerede vågnet og havde været oppe og stå og havde tisset udenfor med de to studerende der tog sig af hendes opvågning (fik det gjort på LIFE - Universitetshospitalet)!
Min kæreste og jeg hastede derind og fik hende meget groogy med hjem - mundvandet stod ud af hende som et vandfald, men det var det eneste. Hun sov tre timer herhjemme og så havde hun det egentlig fint - resten af aftenen var hun usikker på benene, men hun gik da lidt rundt og drak også lidt. Mad ville hun ikke tage i sig (og heller ikke hende yndlingsgodbidder).
Vi gik af vide at hun havde kastet op efter hun var vågnet på hospitalet, men det så vi ikke noget til senere.

Lørdag morgen var hun stadig ikke interesseret i (opblødt) tørfoder, men ost og frikadeller tog hun (selvfølgelig) gerne imod. Vi gik en kort tur, og hun så ud til at gå uden smerter. Hun tog så et par timers søvn mere, og så var det tid til eftermiddagstur - Nu var hun blevet rigtig frisk. Hun hoppede op på en "høj" sten så jeg måtte bære hende ned, og hun jagtede da også lidt fugle. Vi nåede at gå en fin tur :-) Resten af dagen var hun vågen og hun spiste lystigt da vi gav hende aftensmad om aftenen .. Ved aftenturen virkede alt igen normalt, og hun så slet ikke ud til at have nogle smerter tilbage!

I dag er hun helt normal. Hun forsøger hele tiden at få min svigermors hund til at lege med hende (men hun er 7 så det gider hun ikke!), og hun løber da også lystigt rundt.
Vi lader hende dog stadig ikke hoppe, lege og løbe på trapper, men det virker hun ikke så enig med os i!

Nala har indtil nu ikke vist interesse for sit sår - hun slikker sig måske lidt mere end normalt på sin tap, men såret kan hun slet ikke nå med munden. Vi har fået en skærm med hjem, men indtil nu ser det ikke ud til vi får brug for den. Luna, min svigermors hund, viser heller ikke interesse ...

Hun skal have smertestillende i 4 dage - de smager (og lugter) af hundemad, så Nala spiser dem som om at det er en godbid. Hun plejer ellers normalt ikke at vil tage piller jo mindre de er pakket lækkert ind - Det synes jeg altså bare er smart tænkt!
Aase: ja, halleluja for smertestillende - når det nu er noget vi påtvingerne vores kære hunde, så er det da bestemt vigtigt at de oplever det så lidt smertefuldt som muligt - og sikke nogle grimme oplevelser du har haft. Dyrelæger ved ikke altid bedst - sikke en frygtelig måde at du har måtte sande det på!

Tusind tak for alle jeres råd, erfaringer og tanker :-);

Mange hilsner fra
Line, Simon og friske Nala :-)

Jeg har først set tråden nu, men vil lige give mit besyv med :);

Min Lili er steriliseret. Føj, jeg syntes det var en hård tid. Godt det går bedre for Nala :);

Jeg luftede kun Lili ganske lidt, efter operationen. Hun kom ud i haven under opsyn, og så fik hun nogle korte gåture - dog ikke uden snor, som vi ellers plejer.

Da hun fik taget stingene ud, begyndte vi at gå lidt længere. Men selv efter stingene er taget ud, og såret er helet, så skal man passe lidt på hunden. Den må ikke lege vildt, den må ikke hoppe rundt, blive løftet (på maven) - osv. i noget tid. For selvom huden er helet, behøver såret indvendigt ikke at være helet.

Lili havde meget ondt, og derfor var vi dagligt afsted til dyrlæge, så hun kunne blive smertedækket. Hvis Nala begynder at vise tegn på smerte eller utilpashed, så tøv endelig ikke med at tage til dyrlæge.

.. Ellers, så synes jeg du skal rådføre dig med din dyrlæge, når stingene skal tages ud. Spørg der ind til hvor længe du skal passe på hende. Imens stingene er i, så gå kun korte ture, og sørg for at holde hende væk fra højt græs osv., som kan grisse såret til :)

Tak for din opdate, Line. Dejligt at læse, at det alt sammen gik godt og at Nala er på højkant igen.

Tusind tak til Ina og Connie :-);
Vi synes stadig alt går fint. Nala er tilbage til helt normalt energiniveau og hun lader stadig ikke til at have ondt overhoved. Hun opfordre stadig til leg, spiser helt normalt og hopper op på sten osv. som hun plejer hvis vi ikke når at stoppe hende. Måske er det et resultat af de smertestillende - det får vi at se i morgen når det er slut med dem ;-);

Kathrine:
Også mange tak for råd, til dig. Vi prøver at være OBS på at holde hendes sår rent og ikke lade hende mostle for meget. Hun er en meget aktiv hund, så hun får lov at løbe osv., bare ikke så meget som hun normalt vil. Hun virker ikke til at have ondt når vi kommer hjem fra gåturene, eller helt generelt.
Nalas sår er heldigvis blevet limet, så vi skal ikke derind igen ;-);
Det lyder som om det har været meget smertefuldt for din stakkels Lili. Min Nala er generelt ikke pevet, men det betyder selvfølgelig ikke at vi ikke skal passe på for hende, for som du siger er der jo også nogle indvendige sygninger man skal være opmærksomme på!
Jeg er spændt på om hun vil begynde at udvise nogle flere smerter fra i morgen, når hun bliver taget af sin smertestillende - hvis hun gør, vil jeg selvfølgelige ikke tøve med at bede om mere til hende! Hvad var grunden til at du måtte derned hver dag? Kunne du ikke bare få nogle piller?