Hej Marie,
Har du fået snakket med Jytte eller Erik fra HKL?
Vil de starte et hvapehold op her til efteråret? De fortalte at de har en lidt lang venteliste - det er jo lidt ærgerligt, men måske er det først til mølle - det kan man jo håbe!
Jeg fik min Nala sidste i november, og der blev ikke startet nogle hvalpehold op indenfor 30 km radius før marts (da sneen forsvandt) - min Nala nåede at blive 5 mdr før vi begyndte til træning og det har hun overhoved ikke taget skade af. Jeg begyndt på et unghunde hold hos Klikkerklog.dk i Gl. Holte (som skrevet tidligere).
Jeg trænede hende i stedet derhjemme - jeg bruger klikkertræning og tilmeldte mig derfor Canis.dk's online klikker-træningskursus. Jeg købte også deres bog "Klikkertræning for din hund". Den første mdr trænede jeg hver dag - to pas af 10 minutter. Efterhånden som hun blev ældre kunne vi træne sjældnere, men længere tid af gangen. Vi har altid brugt turene til at vedligeholde de ting hun godt kunne i forvejen eller nye ting hun lige havde lært i stuen og var sikker på der for at gøre det lidt sværere.
Socialiseringen klarede vi både derhjemme i området (bor i et rækkehusområde med VIRKELIG mange hunde i alle størrelser, former og aldre - SKØNT!) og i nærliggende hundeskove.
Jeg kan regne ud du må være fra nogenlunde samme lokaleområde som mig, så jeg vil da lige anbefale dig nogle hundeskove:
- Bagsværd Sø (ligger på en P-plads for enden af en vej der hedder Skråvej - det skal være her, da ikke hele søen er en hundeskov). Her er masser skov og bade muligheder for hundene i søen .. Jeg var der så sent som igår eftermiddags og fik en meget våd, mudret, glad og træt hund med hjem.
- Geels skov (f.eks. på toppen af geels bakke): Hver eftermiddag går 100-vis af hundeejere deres eftermiddagstur (og også morgenturen) i denne skov - der er virkelig gode muligheder for socialisering og så kan man nyde en smuk tur i skoven imens.
- Bernstoffparken ("5-vejen"/den store rundkørsel for enden af Jægersborg allé): Mit absolutte yndlingssted! Det er en stor park med både enge og skov - der er også en café tilknyttet med rimelige priser. Der er ALTID overdrevet mange hunde, uanset hvornår på dagen man går der og man kan sagens sidde på caféen (udenfor) og lade hunden rende rundt på engen og snuse og lege med alle de fremmede hunde.
- Sorgenfri slotspark (på Virumvej i forlængelse med Frilandsmuseet): En lille park, men meget smukt anlagt, da det engang har været en have der hørte til Sorgenfri Slot. Man kan komme op til Slottet, men der er det ikke tilladt at have hunden løs.
På Frilandsmuseet må man gerne have sin hund med ind (men de må ikke gå med ind i husene), så her er der rig mulighed for at få sin hund med ud af møde en masse mennesker og samtidlig få en smuk oplevelse!
Der er masser andre steder, og sikkert også nogle tættere på dig.
Du kan finde dem tættest på dig, på denne side: http://www.hundeskovene.dk/
Her kan du også finde nogle lidt mere præcise adresser på de hundeskove jeg lige har nævnt.
Jeg går i hundeskoven 2-3 gange om ugen. Hvis du har lyst til at vi mødes i en af de førnævnet (eller ihvertfald i en der er lidt tæt på mig), vil jeg naturligvis gerne det :-);
Vuf fra Line