Min erfaring vedrørende hunde der godkendes til avl i DKK og DRU, er at DKK stiller flere krav, for godkendelse af hunde til avl.
DRU stiller kun det krav, at hunden skal være raceren, altså har en stambog, der viser den er raceren.
Vi har haft DKK-hunde vi har udstillet og avlet på
Nu har vi en DRU genplaceringshund, vi har fået 9 år gammel.
Hun har stambog og har haft 2 kuld hvalpe. Om hun har været udstillet, ved jeg ikke.
Tidligere ejere har vi ikke kontakt til. De ønsker ikke at fortælle eller høre mere om hende.
Hun skulle bare gives væk eller aflives.
Hun var så misligeholdt, at hun har kostet os ca. 12.000.- i dyrlægeregninger og medicin.
Til vaccination, chip og registrering, behandling for svamp og sår i alle 4 poter`s trædepuder, og begge ører, undersøgelse hos tandspecialist, tandrensning og 4 tænder trukket ud, grundet rådne tandrødder, og knækkede tænder. Hun behandles jævnligt med speciel shampoo og medicin mod allergi, spiser kun allergikost. På venlig forespørgelse til de tideligere ejere, om de ikke synes, vi skulle dele disse udgifter, var svaret meget fornærmet pr. mail, at så havde de hellere aflivet hende, end givet hende GRATIS til os. De troede vi som hundeejere gennem mange år, og i vores alder, (69 og 76) at vi var ansvarsbevidste hundeejere, det mente de så ikke vi kunne være, når vi bad om penge til hjælp til behandling af en gratis hund.
Det skal nævnes her, at hun og med deres hanhund som far, havde født dem 15 DRU-stambogsførte hvalpe, hvilket har givet dem en indtægt på ca. 75.000.- Penge de i hvert fald ikke har brugt på hunden.
Bella blev og bliver fortsat passet, og plejet, som alle vore hunde er blevet for vores regning. Hun er en sød, glad og velfungerende hund. I sit tidligere hjem, var det normen at begge deres hunde jævnligt løb hjemmefra, både nat og dag. Vi har nu haft hende i 7.mdr. hun har ikke forsøgt og er ikke løbet hjemmefra os een eneste gang. Men vi har selvfølgelig også haven forsvarligt indhegnet, som man skal som Beagleejer.
P.S Hanhunden gav de væk til en familie på Lolland, som vi ingen kontakt har til.