Hej Momsi,
Ja - det er da udelukkende en dårlig vane. Som du selv skriver skal den nok spise når den bliver sulten!
Leverpostej må en hund ikke få hver dag - der er alt for meget salt i. Det er ok engang imellem, når man sm Beaglepack har noget der alligevel skal smides ud, eller hvis hunden lige skal sluge en pille, men man må absolut ikke give dem det hver dag!
Jeg er også imod at give hunden ting på maden, bare for at få det til at glide ned. Gør maden interssant ved at lade hunden arbejde for den og/eller skift hellere mellem flere forskellige fodertyper (og/eller smage) så det bliver lækkert for den.
Igår aftes trænede Nala sig til sin aftensmad - vi skulle alligevel træne plads, så det passede med at det kunne kombineres. Jeg træner for hendes aftensmad flere gange om ugen - når jeg ikke har så meget tid selv, kan det sagens bare blive en søgeøvelse.
Jeg har også stor held med at give hende maden i (skyllede) mælke-kartoner, plastflasker (f.eks ribena-flasker) hvor jeg skærer et hul midt på, maden kan falde ud af når den bliver skuppet rundt, køkkenrullerør hvor jeg knækker enderne ind, tæpper mv. Der er tit et oprydningsarbejde efter de sidste par aktiviteter, men når man først har set glæden der er i hundens øjne når man giver dem mulighed for at arbejde for maden, går man hurtigt væk fra at bruge skålen.
Som grundregel lader jeg min hund arbejde for sin mad på de dage, hvor der ellers ikke er sket så meget for hende.
Jeg vil anbefale at du anbefaler din søn og svigerdatter til at lade hunden arbejde for maden. Den er allerede vant til at den kommer fra hånden, så der er vel ikke noget i vejen for at de beder om at hunden skal gøre noget for at få den. I starten kan det være simple ting den kan i forvejen: sit, dæk, pote, plads mv. Jeg plejer at give en lille håndfuld på 5-6 piller hver gang. Jeg kaster nogengang også den samme mængde ud på stuegulvet, under træningen for at lave lidt adspredelse. Efterhånden som hunden vender sig til at den faktisk skal gøre noget for at blive håndfodret, kan de begynde at ligge halvdelen i f.eks en mælkekarton (i starten er det smart at lave huller så den kan lugte maden er derinde), den anden halvdel vil den stadig kunne få fra hånden. Lidt efter lidt kan de begynde at komme nærmere og nærmere skålen. Der vil jeg så lige understrege at det selvfølgelig er praktisk at de kan finde ud af at spise det fra en skål, men jeg synes klart at både hunden og fællesskabet får mere ud af at hunden arbejder for maden - skålen bruger jeg personligt kun til morgenmaden og kun en sjældent gang til aftensmaden!
Held og lykke til dem :-);
Mvh Line