Indlæg: 10

Oprettet af | Oprettet: 09-08-2011, 18:43

Overstimuleret/understimuleret?

Hej, jeg bor i en 1 værelses lejlighed og har en vizsla, som er 17 uger gammel. Fik ham forrige søndags. Vi er nu gået igang med at træne "at være alene hjemme". Når jeg er væk i ca 5 minutter, så sker der intet, men når jeg er længere tid væk (ca. 20-30 minutter), så begynder den ikke at have nok i sig selv, sit tyggeben og sine 5 stykker legetøj. I hans kurv ligger alle disse ting + en t-shirt, som jeg har sovet med i 3 dage.
Når han er længere tid alene, så må mit tæppe på min stol ned på gulvet, mine M-blade ned og ligge strøget ud over hele lejligheden, og så vil han sidst men ikke mindst hellere sove i min seng end i hans egen seng. Hvad gør jeg?
Jeg har aldrig inviteret ham op i min seng før, og da han en gang hoppede op i den, så fik jeg fat i nakkeskindet på ham, og nede var han!
Synes det er lidt frustrerende, at han ikke holder sig til sine egne ting og sin egen kurv!
Hvad kan jeg gøre?
Han håndfodres/trænes hver morgen/aften, så han kommer lidt ned i gear. Er han over eller understimuleret? eller ligger problemet et helt andet sted?

Skriv et svar til indlægget



09-08-2011, 19:58

Hej Søren,

Først: Tillykke med din hvalp! Jeg læste lige i et andet indslag at du er 23 - Fedt. Jeg var selv 21 og min kærste 22 da vi fik vores hund - hun er 10 mdr nu. Hun er en terrier, så hun er heller ikke en typisk førstegangs hund. Det er jeg i dag, glad for ikke skræmte os væk. Hun er så skøn, lærenem og opfører sig fuldstændig modsat af alle advarsler ..

Jeg synes det er for tidligt allerede at forvente at din hund er klar til at blive forladt så længe. Den første halve time er klart den sværeste. Når først hunden kan være alene i en time kan næsten alt lade sig gøre (der er det kun dens blære der sætter grænsen).
Vi er et par stykker der har for bare et par dage siden har givet gode råd til en anden, der skulle træne alenehjemme. Måske kan du bruge noget derfra? - Du kan læse det her: http://www.gipote.dk/hunde-forum/4/emne/4282-Hvalp-alene-hjemme-?page=1#posts-28935

Da jeg skulle lære min hund at være alene brugte vi den første uge sammen - der var hun overhoved ikke alene. I starten af uge 2 var hun kun alene i rum, adskilt fra mig vha. hundegitter, alene i stueetagen mv. Vi forlod ikke huset. Senere på 2. uge begyndt vi at gå fra hende - i starten var det selvfølgelig kun nogle sekunder. I starten af 3. uge gik vi ud af døren i 3-4 minutter afgangen (et par gange af dagen) mens vi bar skraldet ud. Først i sidst i 3. uge forlod vi hende i op til 20-30 minutter. Efter 4-5 uger kunne vi forlade hende i op til 4 timer og efter 6-7 uger hos os forlod vi hende en hel arbejdsdag (som herhjemme er 6-7 timer, da vi arbejder lidt på skift). Vi var lidt længere om det end de fleste er, men vi ville være sikre på hun ikke fik nogen alene-hjemmeproblemer (selvfølgelig mest for hendes skyld, men også fordi vi bor i rækkehus, og selvfølgelig ikke vil have klager). Min pointe er bare; det er måske lidt tidligt du forventer din hund skal være alene? Den har først lige vænt sig til at dens liv nu skal være hos dig og du begynder allerede at forlade den. Husk at den aldrig har været alene før.
Hvis det går godt med 5 minutter, hvorfor så ikke starte der? Forlad den i 5 minutter og lad øg langsomt tiden. 5,5 minutter, 6 minutter, 7 minutter, mv.

Hvad gør du inden du forlader den? Det lyder som om den stadig har lidt overskudsenergi ..
Den skal være træt, mæt og have tisset af når du forlader den. Det skal helst være på et tidspunkt hvor du kan se på den, at den alligevel ville have lagt sig til at sove.
Det er måske også en mulighed at give den opgave den kan løse i alenetiden? Vi brugte en terning med godbidder, men en paprulle (fra toilet/køkkenrulle) er også en muligehed - selvfølgelig også med noget spændende indeni. Vores fik tit sin frokost heri.

Jeg synes 5 stykker legetøj er for meget. Det er smart at have 5 stykker legetøj man kan skifte imellem, men det er ikke godt at have dem alle liggende fremme. Det er ihvertfald ikke alle hunde der kan finde ud af det og det er heller ikke nødvendigt. Jeg har 2-3 stykker fremme - det har jeg altid haft. Når en hund har for meget den MÅ bide i kan det være svært at forstå hvad den IKKE MÅ bide i - her går det så udover dine M! blade ...
Du skal også huske mens han stadig er så lille at holde alt du ikke vil have han får fat i ud af hans nå højde. Vores hund er selvfølgelig væsentlig mindre, så det var nok en lidt lettere opgave, men vi måtte da rulle gardinerne op og fjerne potteplanterne i vindueskarmene (vi har lave vindueskarme). Så slipper du for du bliver frustreret og din hund får ikke gejlet sig selv op i alenetiden!

Mht. sengen kan du vist ikke gøre så meget. Forbud som du allerede har gjort hvis han forsøger når du er hjemme og masser at ros og godbidder når han er i sin egen. Så længe han ikke helt forstår det er forbudt vil han nok fortsat hoppe derop i alenetiden. Hvis ikke han synes kurven er spændende og puttende nok kan det også være en årsag - du har måske købt den lidt stor, så han kan vokse i den? Hvis det er tilfældet, skal du gøre den mindre ved at pakke den med tæpper (og som du har gjort, tøj der dufter af dig) - de elsker at putte på små steder, så de kan ligge helt sammenrullet!

Ellers - god idé at bruge måltiderne til at træne. Husk at en hvalp i dens alder også skal have frokost. Helst 3-4 måltider om dagen ...

Stort tillykke med hvalpen.
Held og lykke :-);

Vuf fra Line

10-08-2011, 18:43

Du har fået fine råd af Line - men jeg hæfter mig ved, du ta'r hunden i nakkeskindet, når den skal ned fra sengen - lad væ'r med det, det kan skabe rigtig meget konflikt senere - løft hunden ned og vis den, hvor den må være, ved at gøre stedet godt og spændende (som Line beskrev) ved hjælp af godbider - det er muligt du skal gøre det tusind gange, men tålmodighed er det, der skal til, når man har hvalp...

Jeg håber, du er til et meget aktivt udendørsliv - som jagthunderace har din hund brug for at få brugt de egenskaber, den indeholder, selv om den ikke bruges til egentlig jagt...

10-08-2011, 19:05

Mange tak for de fine gode råd. De skal omsættes i morgen ;-);
Derudover skal den senere bruges til jagt, men nu skal han bare have lov til at være hvalp og lære basis-træningen ;-);

Søren

13-08-2011, 20:32

I hvilken form for konflikt kan det ende i, hvis man straffer sin hund med dette?
Er stoppet med det, men har gjort det tre gange alt i alt. Hunden har jo nok ikke taget psykisk/mentalt skade af den grund... Eller?!
En gammel jæger jeg har fortalt mig, at han også har gjort det et par gange med hans hunde... det er de ikke blevet dårligere opdraget af...

14-08-2011, 08:02

Det kan ende i, når hunden bli'r kønsmoden, at den simpelthen bider ud efter dig, fordi det gør ondt at blive taget i nakkeskindet - nu om dage opdrager man ikke hund med straf, men guider hunden til at gøre det rigtige, det gi'r meget bedre tillid mellem hund og fører. Der er ingen grund til at gentage gamle dages "succeser" med straffeforanstaltninger, når det har vist sig, der er andre og bedre metoder, og det uanset hvad gamle jægere siger !

I august.nr.'et af HUNDEN er der en udmærket artikel om hundens livsfaser - bladet er for DKK-medlemmer, men kan også købes i løssalg, eller læses på biblioteket - prøv at kig på det...

15-08-2011, 07:45

Søren, en del jægere hælder stadig til, de gamle hårdhændede opdragelsesmetoder - selvfølgelig virker de, det har årtier jo vist, men dengang havde man heller ikke samme kendskab til hundenes sprog og mentalitet, benyttede sig bare af vores egen større fysiske styrke, og tænkte ikke på om det var behageligt for hunden eller gav tillid mellem hund og menneske.

Idag baserer man opdragelsen på samarbejde og tillid mellem partene, belønner når hunden gør det rigtige i stedet for som tidligere bare at straffe, når de gør noget forkert. Utallige gange er hunde jo simpelthen blevet straffet for ting, de ikke havde den ringeste forudsætning for at forstå - er det ikke deprimerende at tænke på.

Tag f.eks. det at han tager din t-shirt samt hopper op i din seng, han søger jo faktisk bare din fært og sikkerhed. Jeg ville som du også gør nu, tage ham ned af sengen, hvis det foregår, når du er hjemme. Rose og give ham godbidder, når han lægger sig for natten ved siden af sengen, måske hans kurv skal stå ved siden af sengen - det giver nærhed og tryghed. Husk hunden er et flokdyr. Når du går på arbejde, så ville jeg lægge et vattæppe eller lign. over sengen, så er ulykken ikke så stor, hvis han skulle hoppe op. Efterhånden fanger han formodentlig, at han er uønsket i sengen, og holder op med det.

Og så væk med de ting, han ikke må ødelægge, der er lang tid til han er over bide-i-ting-alderen. En hvalp undersøger med tænderne, glæd dig over at du har en nysgerrig hvalp. Giv ham en foderbold med godbidder i, legetingene beskæftiger ham ikke ret meget, når han er alene. Vores har en aktivitetskasse med alle mulige småting i, inkl. lidt godbidder der hver dag bliver pakket ned i kassen i sammenkrøllet avis papir, måske en lille papkasse med godbidder i. Det giver lidt oprydning når vi kommer hjem, men til gangæld har de ikke ødelagt noget andet, og nu er de efterhånden ved at være 8 og 10 mdr. gamle.

Og så iøvrigt herligt at høre han skal med på jagt, det er jo lige det, han er skabt til - så held og lykke med jeres samarbejde hen over tiden. ;-)

15-08-2011, 07:48

Og stavefejl og mærkelig kommasætning er gratis - fik ikke lige læst korretur på et lidt hurtigt skrevet indlæg......

17-08-2011, 15:36

Hej Kirsten,
Tak for dit dejlige indlæg! Synes virkelig det er en jungle det her men hund. Stort set alle de gamle garvede Jæger er af den gamle skole, og alle Agility , hundetrænings samt udstillingsfolk fortæller mig ovenstående. Så det er svært at finde ud af hvad der er rigtigt..

Jeg står nu med en hund som tier stille, hvis han på trods af at han ikke må, sover i min seng, men lukker jeg af til min stue/værelse, så han kun kan være ude i gangen i hans kurv, piber og hyler han helt vildt i flere timer. (Jeg har et børne-trappe-gitter" til at lukke min stue af med, er den åben er der ro for alle 4-5 timer jeg er væk, er den lukket (så han kun kan være i gangen og køkkenet, så er der larm i al den tid jeg er væk) Hvad pokker kan jeg gøre ved det? er det noget som går væk med alderen? Han ved jo jeg kommer tilbage til sovepladsen/hulen, her er det jo hyggeligt og trygt :S )
MEN han må ikek være i min seng?! :(

18-08-2011, 07:07

Gå på genbrug og køb et sengetæppe eller to, som det ikke gør så meget at han ligger på.
Læg det på sengen og lad ham da have den trykhed, som det giver ham at ligge oven på din seng.
Det gør jeg, hundene ved godt, jeg ikke vil have hunde i min seng, når jeg sover, men det giver dem trykhed, når de må ligge der hvis jeg ikke er hjemme.
Du har en følsom hund, vær glad for det, da den er meget nemmere at lære nye ting, men lad være med at bruge magt over for den ros ,ros og atter ros, så kommer du langt, du får en glad og tryk hund, der gerne vil arbejde for dig.

18-08-2011, 08:13

Et forslag, hvis du ikke vil have ham i din seng:

Køb en billig voksdug, eller noget andet kragtigt plastik og læg over sengen - så er din fært nok ikke så udpræget, at han vil søge den i sengen. Tag i stedet en gammel trøje som du har haft på (SKAL lugte kraftigt af dig, så du skal have haft den på lidt tid, ikke bare lige på og af igen) og læg den i hans kurv og stil kurven i dit værelse(hulen), som jo simpelthen betyder trygheden for ham. Læg også gerne et par godbidder i kurven lidt gemt i sweateren.

Og ja, det er en jungle at have hund - meningerne omkring hundeopdragelse er lige så forskellige som vi mennesker er forskellige - men tag det du kan bruge fra de forskellige metoder og opdrag på den måde, der fungerer for dig. Ganske almindelig sund fornuft kommer man langt med... ;-)