Hej,
jeg har købt hund i Tyskland 2 gange. Prisen er stort set den samme som i Danmark og der gælder de samme "regler" som i Danmark. Find en god kennel, tjek avlens helbredstilstand og hvis du har mulighed for det, så besøg stedet inden valget. Det sidste kunne jeg ingen af gangene, det foregik via telefonen og jeg har aldrig haft grund til at klage over noget. Faktisk vender "cigaren" også den anden vej og du kan ikke bare ringe og sige, at du vil købe en hund. Du bliver godkendt af kennel ejeren, hvilket jeg godt kan lide. Der er ingen grund til at være Tysklands-forskrækket, det er et stort land og der er mange flere kenneler at vælge imellem. Restriktionerne på avl er bestemt ikke lavere end i Danmark. (vdh.de) Men igen, der er ingen penge at spare. En god og sund hund koster stort set det samme i begge lande.